Jobs bok 7:19

Original Norsk Bibel 1866

Hvor længe vil du ikke see hen fra mig? vil du ikke lade mig være, indtil jeg nedsynker mit Spyt?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 9:18 : 18 Han tilsteder mig ikke at drage min Aande, men mætter mig med Bitterheder.
  • Job 14:6 : 6 da lad af fra ham, at han maa hvile, indtil han faaer Behagelighed, som en Daglønner til sin Dag.
  • Sal 6:3 : 3 Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Been ere forfærdede.
  • Sal 13:1-3 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. 2 Herre! hvorlænge vil du evindeligen glemme mig? hvorlænge vil du skjule dit Ansigt for mig? 3 Hvorlænge skal jeg raadslaae i min Sjæl og have Bedrøvelse i mit Hjerte om Dagen? hvorlænge skal min Fjende ophøie sig over mig?
  • Sal 94:3 : 3 Herre! hvorlænge skulle de Ugudelige, hvorlænge skulle de Ugudelige fryde sig?
  • Åp 6:10 : 10 Og de raabte med høi Røst og sagde: Herre, du den Hellige og Sanddrue! hvor længe tøver du at dømme og hevne vort Blod paa dem, som boe paa Jorden?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 79%

    20 Haver jeg syndet, hvad skal jeg (da) gjøre dig, du Menneskens Vogter? hvorfor haver du sat mig dig til Stød, at jeg er mig selv til en Byrde?

    21 Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgjerning fare bort? thi jeg skal nu ligge i Støvet, og naar du søger mig om Morgenen, da skal jeg ikke (findes).

  • 18 og at du vil besøge ham hver Morgen, at prøve ham (alle) Øieblikke?

  • 76%

    11 (Derfor) vil jeg heller ikke forhindre min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed.

    12 Er jeg et Hav eller en Hvalfisk, at du vil sætte Vagt over mig?

  • 76%

    1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.

    2 Herre! hvorlænge vil du evindeligen glemme mig? hvorlænge vil du skjule dit Ansigt for mig?

  • 24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?

  • 75%

    19 (Dog) hvo er den, som trætter med mig? thi nu maa jeg tie og opgive Aanden.

    20 Dog, gjør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:

    21 Lad din Haand være langt fra mig, og lad din Redsel ikke forfærde mig.

    22 Kald saa, og jeg, jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv du mig (Svar) igjen.

  • 74%

    12 Tugter du Nogen med megen Straf for Misgjerning, da gjør du, at hans ønskelige (Skikkelse) hensmelter som et Møl; visseligen alle Mennesker ere Forfængelighed. Sela.

    13 Herre! hør min Bøn, og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en Fremmed hos dig, en Gjæst som alle mine Fædre.

  • 74%

    2 Hvorlænge ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?

    3 I have nu ti Gange forhaanet mig, I skamme eder ikke, at I ere (saa) forhærdede imod mig.

  • 18 Han tilsteder mig ikke at drage min Aande, men mætter mig med Bitterheder.

  • 13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?

  • 1 Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme.

  • 3 Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Been ere forfærdede.

  • 16 Jeg er kjed, jeg skal (dog) ikke leve evindeligen; lad af fra mig, thi mine Dage ere Forfængelighed.

  • 10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.

  • 22 Hvorfor forfølge I mig, som Gud, og kunne ikke mættes af mit Kjød?

  • 10 De have Vederstyggelighed til mig, de holde sig langt fra mig og spare ikke at spytte i mit Ansigt.

  • 15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Been adskille sig; mit Hjerte er som Vox, der smeltes midt i mit Liv.

  • 7 Hvor skal jeg gaae fra din Aand, og hvor skal jeg flye fra dit Ansigt?

  • 11 Skjul dit Ansigt fra mine Synder, og udslet alle mine Misgjerninger.

  • 4 Kom jeg Gud ihu, da blev jeg urolig, talede jeg, da forsmægtede min Aand. Sela.

  • 4 Thi du havde kastet mig i Dybet, midt i Havet, og Floden omringede mig; alle dine Vover og dine Bølger gik over mig.

  • 19 Han haver kastet mig i Leret, og jeg er lignet ved Støv og Aske.

  • 3 Jeg er sunken i dybt (og) skident Dynd, hvor man ei kan staae; jeg er kommen i meget dybt Vand, og Strømmen overskyllede mig.

  • 31 da dypper du mig (dog) ned i Pytten, og mine Klæder skulle have Vederstyggelighed til mig.

  • 5 dersom jeg haver vederlagt den Ondt, som holder Fred med mig, — ja, jeg haver friet (den, som var) min Fjende uden Aarsag —

  • 14 Men jeg, jeg raaber til dig, Herre! og min Bøn kommer dig tilforn om Morgenen.

  • 19 De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.

  • 72%

    1 Min Aand er fordærvet, mine Dage ere udslukte, Gravene ere for mig.

    2 Ere der ikke Spottere hos mig, saa mit Øie maa ligge (vaagent) om Natten, naar de have forbittret (mig)?

  • 18 Hvorfor varer min Pine evindeligen, og min Plage er ulægelig, saa den ikke vil læges? du er vist bleven mig ligesom en skuffende (Kilde), (som) Vande, der ikke ere bestandige.

  • 20 Ere mine Dage ikke faa? hold (dog) op! lad af fra mig, at jeg maa lidet vederqvæge mig,

  • 46 Du forkortede hans Ungdoms Dage, du skjulte ham med Haanhed. Sela.

  • 2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

  • 9 Skjul ikke dit Ansigt for mig, bortvend ikke din Tjener (fra dig) i Vrede, du har været min Hjælp; overgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Saligheds Gud!

  • 16 Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.

  • 13 Gid du vilde gjemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; gid du vilde sætte mig en beskikket (Tid) og da komme mig ihu (igjen)!

  • 21 Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode.

  • 10 Gud! hvorlænge skal Modstanderen forhaane? skal Fjenden foragte dit Navn evindeligen?

  • 7 Herre! skynd dig, bønhør mig, min Aand forgaaer; skjul ikke dit Ansigt for mig, thi jeg maatte blive dem lig, der fare ned i Hulen.

  • 17 Og du haver forkastet min Sjæl fra Fred, jeg haver glemt det Gode.

  • 15 Fri mig af Dynd, at jeg ikke synker; lad mig fries fra mine Hadere og af det dybe Vand.

  • 22 Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.