Jobs bok 7:18
og at du vil besøge ham hver Morgen, at prøve ham (alle) Øieblikke?
og at du vil besøge ham hver Morgen, at prøve ham (alle) Øieblikke?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17Hvad er et Menneske, at du vilde agte ham stort, og at du vilde lægge dig ham paa Hjertet?
19Hvor længe vil du ikke see hen fra mig? vil du ikke lade mig være, indtil jeg nedsynker mit Spyt?
20Haver jeg syndet, hvad skal jeg (da) gjøre dig, du Menneskens Vogter? hvorfor haver du sat mig dig til Stød, at jeg er mig selv til en Byrde?
21Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgjerning fare bort? thi jeg skal nu ligge i Støvet, og naar du søger mig om Morgenen, da skal jeg ikke (findes).
3Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig, du fandt Intet; jeg tænkte: min Mund skal ikke overtræde.
3Mon (det synes) dig godt, at du gjør Vold, at du forkaster dine Hænders Arbeide og skinner over de Ugudeliges Raad?
4Haver du kjødelige Øine, eller seer du, som et Menneske seer?
5Ere dine Dage som et Menneskes Dage? ere dine Aar som en Mands Dage?
6at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.
3(Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
4Naar jeg seer din Himmel, dine Fingres Gjerning, Maanen og Stjernerne, som du beredte,
8Ville I ansee hans Person, eller trætte for Gud?
9(Skal det blive) godt, naar han skal undersøge eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
12Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øine?
13at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
14Hvad er et Menneske, at det skulde være reent, eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Qvinde?
6og vilde kundgjøre dig Viisdoms skjulte Ting! thi der er dobbelt Kraft (hos ham); men viid, at Gud kræver (Noget) af dig for din Misgjernings Skyld.
7Mon du kan finde det, Gud haver randsaget? mon du vil finde den Almægtiges Fuldkommenhed?
6Men En haver vidnet etsteds, sigende: Hvad er et Menneske, at du kommer ham ihu? eller et Menneskes Søn, at du agter paa ham?
8Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
3Herre! hvad er et Menneske, at du vilde kjende ham, et Menneskes Barn, at du vilde agte ham?
12Er jeg et Hav eller en Hvalfisk, at du vil sætte Vagt over mig?
14efterdi jeg er plaget den ganske Dag, og min Straf er hver Morgen (der).
2Prøv mig, Herre! og forsøg mig; luttre mine Nyrer og mit Hjerte.
17Mon et (usselt) Menneske kan holdes retfærdigere end Gud? monne en Mand være renere end den, ham gjorde?
14hvad vilde jeg da gjøre, naar Gud vilde opstaae? og naar han vilde hjemsøge, hvad vilde jeg svare ham?
1Er ikke et Menneske i Strid paa Jorden, og hans Dage som en Daglønners Dage?
23Randsag mig, o Gud! og kjend mit Hjerte; prøv mig og kjend mine Tanker,
4Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,
3Hvorfor blive vi agtede som Fæ, (og) ere blevne urene for eders Øine?
3Mon det er behageligt for den Almægtige, at du gjør dig retfærdig? og mon det er en Vinding for (dig), at du holder dine Veie fuldkomne?
4Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig, og komme med dig for Retten?
5(Men) om du aarle søger hen til Gud og beder om Naade til den Almægtige,
6(og) om du er reen og oprigtig, da skal han nu opvække (Godt) over dig og gjøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
5Dersom hans Dage ere bestemte, hans Maaneders Tal (sat) hos dig, haver du sat hans beskikkede (Tid), som han ikke kan overgaae,
7Mon du være født (som) det første Menneske, og er du avlet førend Høiene?
4Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand!
7Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.
20at du kunde tage (og føre) det til sit Landemærke, og at du kunde forstaae dig paa dets Huses Stier.
21Vidste du, at du skulde da fødes, og at dine Dages Tal var stort?
21Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange.
6Dersom du haver syndet, hvad kan du gjøre imod ham? og (om) dine Overtrædelser ere mange, hvad kan du gjøre ham?
12Mon du ikke var af fordum (Tid), Herre min Gud, min Hellige? vi skulle ikke døe; Herre! du haver sat ham til Dom, og (du, vor) Klippe! haver grundfæstet ham til at straffe (os).
13(Dine) Øine ere renere, end at du gjerne seer Ondt, og du kan ikke skue Møie; hvorfor skulde du da skue de Troløse (og) tie, naar en Ugudelig opsluger en Retfærdigere end han?
24Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
16Men nu tæller du mine Gange, du bevarer (mig) ikke, for min Synds Skyld.
13Hvorfor haver du trættet med ham? efterdi han ikke gjør dig Regnskab for nogen af sine Gjerninger.
20Du overvælder ham i Evighed, og han farer hen, du forvender hans Ansigt og lader ham fare.
40Lader os randsage vore Veie og opspore (dem) og vende om til Herren.
2Hvorlænge ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?