Salmenes bok 17:3

Original Norsk Bibel 1866

Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig, du fandt Intet; jeg tænkte: min Mund skal ikke overtræde.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 23:10 : 10 Thi han kjender den Vei, som er hos mig; (naar) han havde prøvet mig, maatte jeg udkomme som Guldet.
  • Sal 26:2 : 2 Prøv mig, Herre! og forsøg mig; luttre mine Nyrer og mit Hjerte.
  • Sal 39:1 : 1 Til Sangmesteren, for Jeduthun; Davids Psalme.
  • Sal 66:10 : 10 Thi, Gud! du haver prøvet os; du haver luttret os, ligesom Sølv bliver luttret.
  • Sak 13:9 : 9 Og jeg vil føre den tredie Deel i Ilden og luttre den, som man luttrer Sølvet, og prøve den, som man prøver Guldet; den skal paakalde i mit Navn, og jeg, jeg vil bønhøre den; jeg skal sige: Det er mit Folk, og den skal sige: Herren er min Gud.
  • 1 Pet 1:7 : 7 paa det eders prøvede Tro — som er meget dyrebarere end det forgjængelige Guld, hvilket dog prøves ved Ilden — maa befindes til Lov og Priis og Ære i Jesu Christi Aabenbarelse;
  • Sal 16:7 : 7 Jeg vil love Herren, som gav mig Raad; ja, mine Nyrer undervise mig om Nætterne.
  • Mal 3:2 : 2 Men hvo kan taale hans Tilkommelses Dag, og hvo kan staae, naar han skal sees? thi han er som en smeltende Ild og som Tvætteres Sæbe.
  • Apg 11:23 : 23 Denne, der han var kommen derhen og saae Guds Naade, glædede sig og formanede Alle, at de med Hjertets Forsæt skulde blive ved Herren;
  • Sal 139:1 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. Herre! du randsager mig og kjender (mig).
  • Ordsp 13:3 : 3 Hvo, som bevarer sin Mund, forvarer sin Sjæl, (men) den, som oplader sine Læber, ham er det til Fordærvelse.
  • Jer 50:20 : 20 I de samme Dage og paa den samme Tid, siger Herren, skal Israels Misgjerning søges og ikke (være mere), og Judæ Synder (søges) og ikke findes; thi jeg vil tilgive den, som jeg lader overblive.
  • Hos 7:6 : 6 Naar de nærme sig, er deres Hjerte som en Ovn, naar de lure; den, som bager dem, sover den ganske Nat, om Morgenen brænder han som af gloende Lue.
  • Mika 2:1 : 1 Vee dem, som optænke Uret og gjøre Ondt paa deres Leie! naar det bliver lyst om Morgenen, gjøre de det; thi det er i deres Hænders Magt.
  • Sal 119:106 : 106 Jeg haver svoret og vil holde det, at jeg vil bevare din Retfærdigheds Domme.
  • Sal 44:17-21 : 17 for den Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den Hevngjerriges Skyld. 18 Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskeligen imod din Pagt. 19 Vort Hjerte vendte ikke tilbage, ei heller bøiede vor Gang sig af fra din Vei, 20 enddog du haver sønderstødt os i Dragers Sted, og skjult os med Dødens Skygge. 21 Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,
  • Job 24:14 : 14 Morderen staaer op, naar det dages, slaaer den Nødtørftige og Fattige ihjel, og om Natten er han som Tyven.
  • Sal 7:4 : 4 Herre, min Gud! dersom jeg haver gjort dette, dersom der er Uret i mine Hænder,
  • Sal 11:5 : 5 Herren prøver en Retfærdig, men en Ugudelig og den, som elsker Vold, hader hans Sjæl.
  • 1 Sam 24:10 : 10 Og David sagde til Saul: Hvorfor hører du de Menneskers Ord, som sige: See, David søger efter din Ulykke?
  • 1 Sam 24:12 : 12 Og min Fader, see, see dog Fligen af din Kappe i min Haand, at jeg vilde ikke slaae dig ihjel, der jeg afskar Fligen af din Kappe; kjend og see, at der er ikke Ondskab eller Overtrædelse i min Haand, jeg har og ikke syndet imod dig, og du jager efter min Sjæl for at borttage den.
  • 1 Sam 26:11 : 11 saa lade Herren det være langt fra mig at udrække min Haand mod Herrens Salvede; men nu, Kjære, tag Spydet, som er ved hans Hovedgjærde, og den Vandkrukke, og lad os gaae.
  • 1 Sam 26:23 : 23 Men Herren betale den Mand sin Retfærdighed og sin Troskab, i hvis Haand Herren haver givet dig idag; men jeg vilde ikke udrække min Haand mod Herrens Salvede.
  • Apg 16:9 : 9 Og et Syn blev seet af Paulus om Natten: Der stod en Mand fra Macedonien, som bad ham og sagde: Kom over til Macedonien og hjælp os.
  • Apg 18:9-9 : 9 Men Herren sagde til Paulus i et Syn om Natten: Frygt ikke, men tal og ti ikke; 10 fordi jeg er med dig, og Ingen skal lægge Haand paa dig, for at gjøre dig Ondt; thi jeg haver meget Folk i denne Stad.
  • 1 Kor 4:4 : 4 thi vel veed jeg Intet med mig selv, men dermed er jeg ikke retfærdiggjort; men Herren er den, som mig dømmer.
  • 2 Kor 1:12 : 12 Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at vi i Eenfoldighed og Retsindighed for Gud, ikke i kjødelig Viisdom, men i Guds Naade, have vandret i Verden og fornemmelig hos eder.
  • Jak 3:2 : 2 Thi vi støde Alle an i mange Ting; dersom Nogen ikke støder an i sin Tale, denne er en fuldkommen Mand, istand til og at holde det ganske Legeme i Tømme.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    1 Davids (Psalme). Herre! skaf mig Ret, thi jeg, jeg haver vandret i min Fuldkommenhed, og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.

    2 Prøv mig, Herre! og forsøg mig; luttre mine Nyrer og mit Hjerte.

    3 Thi din Miskundhed er for mine Øine, og jeg vandrer i din Sandhed.

  • 23 Randsag mig, o Gud! og kjend mit Hjerte; prøv mig og kjend mine Tanker,

  • 79%

    4 (Anlangende) Menneskets Gjerninger, (da) haver jeg, jeg efter dine Læbers Ord taget mig vare for Røveres Stier.

    5 Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.

  • 3 Men du, Herre! du kjendte mig, du saae mig og prøvede mit Hjerte imod dig; bortryk dem som Faar til at slagtes, og bered dem til Mordets Dag.

  • 76%

    1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. Herre! du randsager mig og kjender (mig).

    2 (Hvad enten) jeg sidder eller opstaaer, da veed du det, du forstaaer min Tanke langt fra.

    3 Du omringer min Sti og mit Leie, du kjender grandt alle mine Veie.

    4 Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, see, Herre! du veed det altsammen.

    5 Bag og for haver du dannet mig, og lagt din Haand paa mig.

  • 3 Der er Digel til (at prøve) Sølvet, og Ovn til Guldet, men den, som prøver Hjerterne, er Herren.

  • 16 Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.

  • 18 og at du vil besøge ham hver Morgen, at prøve ham (alle) Øieblikke?

  • 10 Thi, Gud! du haver prøvet os; du haver luttret os, ligesom Sølv bliver luttret.

  • 75%

    3 Herre! sæt en Varetægt for min Mund, tag vare paa mine Læbers Dør.

    4 Bøi ikke mit Hjerte til (nogen) ond Handel, til at bedrive Gjerninger i Ugudelighed med Mænd, som gjøre Uret, at jeg ikke skal æde af deres nydelige Mad.

  • 2 Lad min Ret komme ud fra dit Ansigt, lad dine Øine beskue Oprigtighed.

  • 75%

    10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte; lad mig ikke fare vild fra dine Bud.

    11 Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.

  • 74%

    6 at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.

    7 Du veed, at jeg haver ikke handlet ugudelig; dog er der Ingen, som kan redde af din Haand.

  • 6 Jeg tænkte paa de Dage fra fordum (Tid), paa de Aar af Evighederne.

  • 10 Jeg er Herren, som randsager Hjertet, som prøver Nyrer, og (det) til at give hver efter sine Veie, efter sine Idrætters Frugt.

  • 12 Og du, Herre Zebaoth, som prøver en Retfærdig, som seer Nyrer og Hjerte, lad mig see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret dig min Sag.

  • 9 Herren skal dømme Folkene; døm mig, Herre! efter min Retfærdighed og efter min Fuldkommenhed, (som er) hos mig.

  • 13 Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte; jeg veed, at dette var hos dig.

  • 73%

    8 Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:

    9 Jeg er reen, foruden Overtrædelse, jeg er uskyldig, og (der er) ingen Misgjerning hos mig.

  • 73%

    10 Thi han kjender den Vei, som er hos mig; (naar) han havde prøvet mig, maatte jeg udkomme som Guldet.

    11 Min Fod holdt fast ved hans Gang, jeg holdt hans Vei og veg ikke af.

  • 6 For dig, (ja) for dig alene haver jeg syndet, og gjort det Onde for dine Øine, paa det du skal være retfærdig, naar du taler, være reen, naar du dømmer.

  • 27 og haver mit Hjerte ladet sig forlokke i Løndom, at min Mund haver kysset min Haand,

  • 3 Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læbers Kundskab det, (som er) reent.

  • 4 Thi du sagde: Min Lærdom er reen, og jeg er (heel) reen for dine Øine.

  • 1 Til Sangmesteren, for Jeduthun; Davids Psalme.

  • 7 Jeg vil love Herren, som gav mig Raad; ja, mine Nyrer undervise mig om Nætterne.

  • 17 alligevel er der ingen Fortrædelighed i mine Hænder, og min Bøn er reen.

  • 30 — jeg tilstedede ikke min Gane at synde, at begjære ved Forbandelse hans Sjæl —

  • 13 Hvo kan forstaae sig paa Vildfarelser? rens du mig af (mine) lønlige (Brøst).

  • 9 Hvo kan sige: Jeg haver renset mit Hjerte, jeg er reen af min Synd?

  • 16 Men nu tæller du mine Gange, du bevarer (mig) ikke, for min Synds Skyld.

  • 4 skulle mine Læber ikke tale Uret, og min Tunge ikke optænke Svig.

  • 21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed.

  • 20 Men, Herre Zebaoth! du retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte, jeg skal see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret for dig min Sag.

  • 13 Sandeligen, jeg haver forgjæves renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed,

  • 3 Du, som hører Bønnen, hen til dig skal alt Kjød komme.

  • 21 Da mit Hjerte var opsvulmet, og jeg led Sting i mine Nyrer,

  • 3 at han ikke skal slide min Sjæl som en Løve, ja rive (den), medens (der er) Ingen, som redder.