Salmenes bok 77:6

Original Norsk Bibel 1866

Jeg tænkte paa de Dage fra fordum (Tid), paa de Aar af Evighederne.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 4:4 : 4 Vider dog, at Herren haver adskilt en From til sig; Herren skal høre, naar jeg raaber til ham.
  • Sal 42:8 : 8 Afgrund raaber til Afgrund under dine Renders Lyd; alle dine Vandvover og dine Bølger gik over mig.
  • Sal 139:23-24 : 23 Randsag mig, o Gud! og kjend mit Hjerte; prøv mig og kjend mine Tanker, 24 og see, om der er en Vei, som (gjør) Smerte i mig, og led mig paa en evig Vei.
  • Fork 1:16 : 16 Jeg talede med mit Hjerte og sagde: See, jeg, jeg haver faaet større og mere Viisdom end alle de, som have været før mig i Jerusalem, og mit Hjerte haver seet megen Viisdom og Kundskab.
  • Klag 3:40 : 40 Lader os randsage vore Veie og opspore (dem) og vende om til Herren.
  • Jona 1:2 : 2 Gjør dig rede, gak til Ninive, den store Stad, og raab over den; thi deres Ondskab er opkommen for mit Ansigt.
  • Hab 3:17-18 : 17 Thi Figentræet grønnes ikke, og der er ikke Grøde i Viintræerne, Olietræets Frugt slaaer feil, og ingen af Agrene giver Spise; man skiller Faarene fra Stien, og der skulle ikke være Øxne i Staldene. 18 Dog vil jeg, jeg være lystig i Herren; jeg vil fryde mig i min Saligheds Gud.
  • Apg 16:25 : 25 Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Gud Lovsange; men Fangerne lyttede paa dem.
  • 1 Kor 11:28-32 : 28 Men (hvert) Menneske prøve sig selv, og saaledes æde han af Brødet og drikke af Kalken. 29 Thi hvo, som æder og drikker uværdigen, æder og drikker sig selv til Dom, idet han ikke gjør Forskjel paa Herrens Legeme. 30 Derfor ere Mange skrøbelige og svage iblandt eder, og en heel Hob sove. 31 Thi dersom vi dømte os selv, dømtes vi ikke. 32 Men naar vi dømmes af Herren, revses vi, at vi ikke skulle fordømmes med Verden.
  • Job 10:2 : 2 Jeg vil sige til Gud: Fordøm mig ikke som en Ugudelig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig.
  • Job 35:10 : 10 Men Ingen (af dem) siger: Hvor er Gud, som gjorde mig, som giver Psalmer om Natten,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 6Min Sjæl skal mættes som af det Fede og af Fedme, og min Mund skal love (dig) med frydefulde Læber.

  • 79%

    1Til Sangmesteren for Jeduthun; Asaphs Psalme.

    2Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han skal vende sine Øren til mig.

    3Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag, min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af, min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

    4Kom jeg Gud ihu, da blev jeg urolig, talede jeg, da forsmægtede min Aand. Sela.

    5Du holdt mine Øine vaagne, jeg var bekymret og talede ikke.

  • 76%

    4Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.

    5Jeg kom de Dage fra fordum (Tid) ihu, jeg grundede paa al din Gjerning, jeg talede om dine Hænders Gjerning.

  • 7Jeg vil love Herren, som gav mig Raad; ja, mine Nyrer undervise mig om Nætterne.

  • 3Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig, du fandt Intet; jeg tænkte: min Mund skal ikke overtræde.

  • 8Afgrund raaber til Afgrund under dine Renders Lyd; alle dine Vandvover og dine Bølger gik over mig.

  • 6Thi (der skeer) ingen Erindring om dig i Døden; hvo vil takke dig i Graven?

  • 7Jeg sank ned til Bjergenes Grunde, Jordens Stænger vare om mig evindeligen; men du, Herre min Gud! opførte mit Liv fra Fordærvelse.

  • 72%

    10Haver Gud glemt at være naadig, eller haver han tillukket sine Barmhjertigheder ved Vrede? Sela.

    11Da sagde jeg: Det er det, at jeg er svag; at forandre det, staaer i den Høiestes høire Haand.

    12Jeg vil komme Herrens Gjerninger ihu; sandelig, jeg vil komme dine underlige Ting ihu fra fordum (Tid).

  • 72%

    20Min Sjæl kommer det vel ihu og bøier sig over mig.

    21Dette vil jeg tage mig til Hjerte igjen, derfor vil jeg haabe.

  • 4Min Graad er min Mad Dag og Nat, fordi man siger den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?

  • 9Med min Sjæl begjærer jeg dig om Natten, ja, med min Aand inden i mig vil jeg søge dig aarle; thi naar dine Rette ere i Landet, da lære Jorderiges Indbyggere Retfærdighed.

  • 55Herre! jeg kom om Natten dit Navn ihu, og holdt din Lov.

  • 23Randsag mig, o Gud! og kjend mit Hjerte; prøv mig og kjend mine Tanker,

  • 71%

    7De stillede et Garn for mine Trin, min Sjæl nedbøiede sig; de grove en Grav for mit Ansigt, de faldt (selv) midt i den. Sela.

    8Gud! mit Hjerte er rede, mit Hjerte er rede; jeg vil synge, ja jeg vil synge (Psalmer).

  • 3Jeg var stum formedelst Taushed, jeg taug fra (at tale) det Gode; men min Pine blev oprørt.

  • 4Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: Naar skal jeg staae op, og (naar) faaer Aftenen naaet sit Maal? og jeg blev mæt af Uroligheder indtil Tusmørket.

  • 21Da mit Hjerte var opsvulmet, og jeg led Sting i mine Nyrer,

  • 1Jeg ledte om Nætterne paa min Seng efter den, som min Sjæl elsker; jeg ledte efter ham, men fandt ham ikke.

  • 13I Tanker af Syner om Natten, naar en dyb Søvn falder paa Folk,

  • 16Eftersom jeg gav mit Hjerte til at forstaae Viisdom og til at see den Møie, som skeer paa Jorden, at der er den, som ikke hverken Dag eller Nat seer Søvn i sine Øine,

  • 71%

    1Davids Psalmesang.

    2Gud! mit Hjerte er beredt, jeg vil synge, ja, jeg vil synge Psalmer, ogsaa min Ære (skal synge).

  • 17Om Natten graver man igjennem mine Been i mig, og mine Aarer hvile ikke.

  • 148Mine Øine vare vaagne før Nattevagterne, at tale om dit Ord.

  • 7Jeg kom min Strængeleg ihu om Natten, jeg talede i mit Hjerte, og min Aand randsagede.

  • 6Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.

  • 2Prøv mig, Herre! og forsøg mig; luttre mine Nyrer og mit Hjerte.

  • 10Men Ingen (af dem) siger: Hvor er Gud, som gjorde mig, som giver Psalmer om Natten,

  • 8Til dig sagde mit Hjerte: — (der du sagde:) søger mit Ansigt! — Herre! jeg søger dit Ansigt.

  • 6Hvorfor nedbøier du dig, min Sjæl, og bruser over mig? bi efter Gud, thi jeg skal endnu takke ham; (thi der er) megen Frelse for hans Ansigt.

  • 8Lad mig aarle høre din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig; kundgjør mig den Vei, som jeg skal gaae paa, thi jeg haver opløftet min Sjæl til dig.

  • 25Jeg vendte mig omkring, (jeg) og mit Hjerte, at forstaae og at opsøge og at lede efter Viisdom og Fornuftighed, og at forstaae Daarligheds Ugudelighed og Galenskabers Daarlighed.

  • 3Thi der jeg vilde tie, fortæredes mine Been (som af Alderdom) ved min Hylen den ganske Dag.

  • 17Jeg, jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.

  • 2Min Gud, min Gud! hvorfor haver du forladt mig? du er langt fra min Frelse, fra min Hylens Ord.

  • 11Mine Dage ere forbigangne, oprykkede ere mine Tanker, som besad mit Hjerte.

  • 6at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.

  • 3Giv Agt paa mit Raabs Røst, min Konge og min Gud! thi til dig vil jeg bede.

  • 13Skal din underlige Gjerning kjendes i Mørket, eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?

  • 3Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød tilkjende for hans Ansigt.