Salmenes bok 39:3

Original Norsk Bibel 1866

Jeg var stum formedelst Taushed, jeg taug fra (at tale) det Gode; men min Pine blev oprørt.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jer 20:9 : 9 Og jeg sagde: Jeg vil ikke komme ham ihu, og ei tale ydermere i hans Navn, men det var i mit Hjerte, som en brændende Ild (havde været) indelukket i mine Been; og jeg søgte med Møie at fordrage det, men jeg kunde ikke.
  • Luk 24:32 : 32 Og de sagde til hverandre: Var ikke vort Hjerte brændende i os, der han talede til os paa Veien, og der han oplod os Skrifterne?
  • Esek 3:14 : 14 Og en Aand opløftede mig og tog mig, og jeg foer hen, beskeligen (bedrøvet) i min Aands Hastighed, og Herrens Haand var stærk over mig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    1 Til Sangmesteren, for Jeduthun; Davids Psalme.

    2 Jeg sagde: Jeg vil bevare mine Veie, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil bevare min Mund med en Mundkurv, da en Ugudelig er endnu for mig.

  • 9 Og jeg sagde: Jeg vil ikke komme ham ihu, og ei tale ydermere i hans Navn, men det var i mit Hjerte, som en brændende Ild (havde været) indelukket i mine Been; og jeg søgte med Møie at fordrage det, men jeg kunde ikke.

  • 3 baade menige Mand og de ypperlige Folk, en Rig og Fattig tillige!

  • 21 Da mit Hjerte var opsvulmet, og jeg led Sting i mine Nyrer,

  • 1 Til Sangmesteren; over Schoschannim; for Korahs Børn, (en Psalme,) som giver Underviisning, en Sang om Kjærlighed.

  • 3 Thi der jeg vilde tie, fortæredes mine Been (som af Alderdom) ved min Hylen den ganske Dag.

  • 1 Ogsaa for dette maa mit Hjerte forskrækkes og springe af sit Sted.

  • 72%

    2 See nu, jeg haver opladt min Mund, min Tunge haver talet ved min Gane.

    3 Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læbers Kundskab det, (som er) reent.

  • 72%

    3 Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest, bøi dit Øre til mig paa den Dag, jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig.

    4 Thi mine Dage ere forgangne som Røg, og mine Been ere brændte som et Brandsted.

  • 27 og haver mit Hjerte ladet sig forlokke i Løndom, at min Mund haver kysset min Haand,

  • 4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.

  • 6 Jeg tænkte paa de Dage fra fordum (Tid), paa de Aar af Evighederne.

  • 3 Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig, du fandt Intet; jeg tænkte: min Mund skal ikke overtræde.

  • 16 Og jeg tænkte at forstaae det; (men) det var møisommeligt for mine Øine,

  • 8 Thi mine Lænder ere ganske fortørrede, og (der er) intet Sundt i mit Kjød.

  • 2 Herrens Aand talede ved mig, og hans Tale skede ved min Tunge.

  • 71%

    9 Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til en Daares Spot.

    10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.

  • 9 Der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; der bleve Kul optændte af ham.

  • 131 Jeg oplod min Mund og higede (efter dit Ord), thi jeg haver Begjærlighed til dine Bud.

  • 21 Der ere skarpe Skaar under den, den strøer spidse (Stene under sig) paa Dynd.

  • 13 Han sendte en Ild af det Høie i mine Been, og han herskede over den; han udstrakte Garn for mine Fødder, førte mig tilbage, han gjorde mig øde (og) svag den ganske Dag.

  • 15 Hvad skal jeg sige? han baade tilsagde mig det, og han gjorde det; jeg skal vandre (sagteligen) frem alle mine Aar for min Sjæls Bitterheds Skyld.

  • 14 dem, som mine Læber oplode (sig med), og min Mund talede, da jeg var i Angest.

  • 17 Til ham raabte jeg med min Mund, og han blev ophøiet ved min Tunge.

  • 2 Derfor komme mine Tanker mig til at give (Svar) igjen, og derfor haster jeg udi mig.

  • 19 (Dog) hvo er den, som trætter med mig? thi nu maa jeg tie og opgive Aanden.

  • 20 Jeg maa tale, at jeg kan faae Aande, jeg maa oplade mine Læber og svare.

  • 14 Min Gud! sæt dem som et Hjul, som Avner for Veiret.

  • 16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale oprigtige Ting.

  • 27 Mine Indvolde syde og ere ikke stille; Elendigheds Dage ere komne mig tilforn.

  • 8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.

  • 69%

    14 De oplode deres Mund imod mig, (som) en Løve, der river og brøler.

    15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Been adskille sig; mit Hjerte er som Vox, der smeltes midt i mit Liv.

  • 3 Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag, min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af, min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

  • 18 Min Vederqvægelse er i Bedrøvelse, mit Hjerte er svagt i mig.

  • 11 (Derfor) vil jeg heller ikke forhindre min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed.

  • 10 Jeg troede, derfor talede jeg; jeg var saare plaget.

  • 19 Der jeg havde mange Tanker inden i mig, da forlystede din megen Trøst min Sjæl.

  • 23 Randsag mig, o Gud! og kjend mit Hjerte; prøv mig og kjend mine Tanker,

  • 40 Naar jeg var om Dagen (paa Marken), fortærede Heden mig, og Kulde om Natten, og der kom ikke Søvn i mine Øine

  • 4 Mit Hjerte blev hedt inden i mig, i min Betænkning optændtes en Ild; jeg talede med min Tunge:

  • 13 Jeg fortalte med mine Læber alle din Munds Rette.

  • 1 Davids Psalme, at lade ihukomme.

  • 2 Men jeg (maa bekjende, der fattedes) Lidet, at mine Fødder (jo) bøiede af Veien, (der fattedes) moxen Intet, at mine Gange vare (jo) hengledne.

  • 3 Herre! sæt en Varetægt for min Mund, tag vare paa mine Læbers Dør.

  • 20 See, Herre! at jeg haver Angest, mine Indvolde ere rørte, mit Hjerte haver vendt sig inden i mig, thi jeg haver været meget gjenstridig; udentil haver Sværdet gjort (mig) barnløs, i Huset var Døden.