Job 41:21
Der ere skarpe Skaar under den, den strøer spidse (Stene under sig) paa Dynd.
Der ere skarpe Skaar under den, den strøer spidse (Stene under sig) paa Dynd.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ.
19 Der skal ingen Piil jage den paa Flugt, Slyngestene ere blevne forvandlede for den til Halm.
20 Skud agtes som Halm, og den leer ad det bævende Glavind.
9 Der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; der bleve Kul optændte af ham.
8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
30 Han skal ikke bortvige fra Mørket, en Lue skal tørre hans (unge) Qvist, og han skal bortvige ved hans Munds Aand.
13 Af Skinnet, som var for ham, bleve gloende Kul optændte.
22 Den gjør, at det Dybe syder som en Gryde, den gjør Havet som en Salve.
3 Ild gaaer foran hans Ansigt og stikker Ild paa hans Fjender trindt omkring.
27 See, Herrens Navn kommer langt fra, hans Vrede brænder, og Byrden er svar; hans Læber ere fulde af Fortørnelse, og hans Tunge er som en fortærende Ild.
28 Og hans Aand er som en Bæk, der løber over, som rækker indtil Halsen, at sigte Hedningerne i Forfængeligheds Sold, og (som) et Bidsel, der fører vild, i Folkenes Kjæfter.
14 Min Gud! sæt dem som et Hjul, som Avner for Veiret.
9 De skulle omkomme for Guds Aande, og fortæres af hans Vredes Aand.
25 (Gud) uddrog sit Sværd, og det gik ud af hans Liv, og (som) en Lynild skal det gaae ud af hans Galde; Forfærdelser (skulle være) over ham.
26 Al Mørkhed er skjult i hans skjulte (Liggendefæer), en Ild, som ikke er opblæst, skal fortære ham; det skal gaae den ilde, som er overbleven i hans Paulun.
11 I skulle undfange Straa, føde Halm; eders Aand skal være en Ild, som skal fortære eder.
18 Thi Ugudelighed brænder som en Ild, der fortærer Torne og Riis, og sætter Ild paa de forviklede (Qviste) i Skoven, og de fare op med en høi Røg.
5 Pestilentse gik frem for hans Ansigt, og gloende Gløder udkom fra hans Fødder.
2 Hører flittig hans Røsts Bevægelse, og (hvad for) Tale der udgaaer af hans Mund.
14 Dens Kjøds Stykker hænge ved (hverandre); det er fast paa den, det kan ikke bevæges.
15 Dens Hjerte er fast som en Steen, ja fast som et Stykke af den underste (Møllesteen).
21 (Som) Kul høre til (at optænde) Gløder, og Træer til (at gjøre) Ild, saa (kommer) en trættekjær Mand til at optænde Kiv.
7 Herrens Røst udhugger Ildsluer.
12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, hans Paulun var trindt omkring ham; (der vare) mørke Vande (og) tykke Skyer.
5 Bjergene skjælve for ham, og Høiene smelte, og Jorden hæver sig for hans Ansigt, og Jorderige og Alle, som boe derpaa.
6 Hvo kan staae for hans Fortørnelse, og hvo kan bestaae for hans grumme Vrede? hans Grumhed er udøst som en Ild, og Klipperne sønderbrydes for ham.
27 En Belials Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er som en brændende Ild.
20 Thi Gud haver ladet den glemme Viisdom, og haver ikke deelt Forstand med den.
21 Paa den Tid, naar den opsvinger sig i Høiden, da beleer den Hesten og den, der rider paa den.
27 Mon Nogen kan tage Ild i sin Barm, saa at hans Klæder skulde ikke brændes?
5 Ja, de Ugudeliges Lys skal udslukkes, og hans Ilds Gnist skal ikke skinne.
24 (Dens Fødder) grave i Dalen, og den glæder sig ved sin Kraft; den kan udgaae imod den, (som bærer) Rustning.
9 Af de (inderste) Kammere (imod Sønden) kommer en Hvirvelvind, og ved de adspredende (Vinde imod) Norden kommer Kulde.
3 Jeg var stum formedelst Taushed, jeg taug fra (at tale) det Gode; men min Pine blev oprørt.
18 See, den kan med Vold tilbageholde en Flod (og) haster ikke, den fordrister sig til at kunne opøse Jordanen med sin Mund.
22 Thi en Ild er optændt i min Vrede, og den skal brænde til det nederste Helvede; og den skal fortære Landet og dets Grøde, og sætte Ild paa Bjergenes Grundvolde.
31 Og jeg vil udøse min Vrede over dig, i min Grumheds Ild vil jeg blæse paa dig; og jeg vil give dig i ufornuftige Mænds Hænder, som ere Mestere til at fordærve.
9 Din Haand skal finde alle dine Fjender, din høire Haand skal finde dine Hadere.
6 Ogsaa Tungen er en Ild, en Verden af Uretfærdighed. Saaledes er Tungen sat iblandt vore Lemmer; den besmitter det ganske Legeme og optænder Livets Løb, og er optændt af Helvede.
31 Og den Stærke skal blive til Blaar, og hans Gjerning til en Gnist, og de skulle begge brænde tillige, og der skal Ingen være, som udslukker.
18 Af disse tre, af Ilden og Røgen og Svovlet, som udgik af deres Munde, blev Trediedelen af Menneskene ihjelslagen.
16 Da saaes Havets Strømme, Verdens Grundvolde aabenbaredes ved Herrens Trudsel, formedelst hans Næses Aands Aande.
12 Thi det er en Ild, hvilken fortærer til Fordærvelse, og skulde have oprykket med Rod alt mit Indkomme.
10 Deres Galde, som omkringgive mig, (ja) deres Læbers Møie lad skjule dem (selv).
8 Ild og Hagel, Snee og Damp, du Stormveir, som udretter hans Ord!
28 Thi der er udgangen en Ild af Hesbon, en Lue af Sihons Stad; den haver fortæret Moabs Ar, (ja) de Herrer af Arnons Høie.
18 Som en Galen, der kaster Gnister, Pile og dødelige (Skud),
13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
21 Ja, jeg vil samle eder og blæse med min Grumheds Ild over eder, og I skulle smeltes derinde.