Job 37:9

Original Norsk Bibel 1866

Af de (inderste) Kammere (imod Sønden) kommer en Hvirvelvind, og ved de adspredende (Vinde imod) Norden kommer Kulde.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 9:9 : 9 som gjør Arcturus, Orion og Syvstjernen og de (inderste) Kamre mod Sønden,
  • Jes 21:1 : 1 En Byrde over Ørken ved Havet: Ligesom Hvirvelvinde fare frem i Sønden, (saa) kommer det fra Ørken, fra et forfærdeligt Land.
  • Sak 9:14 : 14 Og Herren skal sees over dem, og hans Piil skal udfare som Lynet, og den Herre Herre skal blæse i Trompeten og gaae frem (som) i (svar) Storm af Sønden.
  • Job 38:1 : 1 Derefter svarede Herren Job af en Storm og sagde:
  • Sal 104:3 : 3 Han hvælver sine Sale i Vandene, han gjør de tykke Skyer (til) sin Vogn, han, som vandrer paa Veirets Vinger.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    21 Og nu seer man ikke Lys, som er klart i de (øverste) Skyer, (men) naar Veiret gaaer over, da renser det dem.

    22 Af Norden kommer Guld; (men o, hvad er der) en forfærdelig Majestæt hos Gud!

  • 10 Gud giver Frost ved sin Aande, saa at det brede Vand bliver snevert.

  • 17 hvorledes dine Klæder blive varme, naar han gjør Landet stille fra Sønden?

  • 6 Den gaaer mod Sønden, og gaaer omkring mod Norden; Veiret gaaer (stedse) om og om, og farer frem, og Veiret kommer tilbage efter sine Omgange.

  • 8 Ild og Hagel, Snee og Damp, du Stormveir, som udretter hans Ord!

  • 1 Derefter svarede Herren Job af en Storm og sagde:

  • 7 Han gjør, at Damp opstiger fra Jordens Ende, han gjør Lynet til Regnen, han udfører Veiret af sine Forraadskammere,

  • 74%

    16 Han giver Snee som Uld, han udstrøer Riimfrost som Aske.

    17 Han udkaster sin Iis som Mundbide; hvo kan staae for hans Kulde?

    18 Han sender sit Ord og smelter dem, han lader sit Veir blæse, saa flyde Vandene hen.

  • 74%

    29 Af hvis Liv er Frost udgangen, og hvo fødte Riimfrost under Himmelen?

    30 Vandet skjuler sig som en Steen, og Afgrunden holder sig tilsammen ovenpaa.

  • 26 Han lod Østenveir fare frem under Himmelen, og førte Søndenveir frem ved sin Styrke.

  • 24 Hvor er den Vei, der Lyset deles, (hvor) Østenveir adspreder sig over Jorden?

  • 19 See, Herrens Storm skal udkomme med Grumhed, ja en vedholdende Storm; den skal blive paa de Ugudeliges Hoved.

  • 21 Østenveir skal tage ham op, at han farer (bort), og med en Storm drive ham fra sit Sted.

  • 23 See, der er udfaren en Herrens Storm, en Grumhed, en vedholdende Storm; den skal blive paa de Ugudeliges Hoved.

  • 1 En Byrde over Ørken ved Havet: Ligesom Hvirvelvinde fare frem i Sønden, (saa) kommer det fra Ørken, fra et forfærdeligt Land.

  • 8 Og et (vildt) Dyr maa gaae i (Kulen), hvor det lurer, og blive i sine Boliger.

  • 6 Udspred din Vredes megen Grumhed, og see hver en Hovmodig og fornedre ham.

  • 13 Naar han udgiver Røsten, er Vandenes Mangfoldighed i Himmelen, og han kan opdrage Damp fra Jordens Ende; han gjorde Lynet (tilligemed) Regnen, og udførte Veir af sine Liggendefæ.

  • 16 naar han udgiver Røsten, (er der) et Bulder af Vande i Himmelen, og han drager Damp op fra Jordens Ende; han gjør Lynet (tillige) med Regnen, og udfører Veiret af sine Liggendefæ.

  • 9 som gjør Arcturus, Orion og Syvstjernen og de (inderste) Kamre mod Sønden,

  • 12 Ja, der skal komme mig et fuldt (skrækkeligt) Veir fra disse (Stæder); nu vil jeg, jeg ogsaa gaae irette med dem.

  • 6 Thi han taler til Snee, (sigende:) Vær paa Jorden, og til Pladskregn, (saa kommer) hans stærke (og) megen Pladskregn.

  • 9 Der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; der bleve Kul optændte af ham.

  • 8 Og han raabte til mig, og talede til mig, og sagde: See, de, som udgaae mod Nordenland, komme min Aand til at hvile i Nordenland.

  • 9 De skulle omkomme for Guds Aande, og fortæres af hans Vredes Aand.

  • 21 Der ere skarpe Skaar under den, den strøer spidse (Stene under sig) paa Dynd.

  • 14 Og Herren sagde til mig: Fra Norden skal Ulykken udlades over alle Landets Indbyggere.

  • 27 naar det kommer som en Ødelæggelse, det, som I frygte for, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder.

  • 8 Du trættede imod ham med Maade, da du bortkastede ham, (da) han borttog (ham) ved sit det haarde Veir den Dag, det var Østenvind.

  • 8 See, jeg vilde begive mig langt bort (og) flytte bort, jeg vilde blive Natten over i Ørken. Sela.

  • 4 Og jeg saae, og see, der kom et Stormveir af Norden, en stor Sky og Ild, som slog sig omkring, og en Glands var hos den trindt omkring; og midt udaf den var som Farven af (det reneste) Kobber, midt udaf Ilden.

  • 6 Og jeg sagde: Hvor gaaer du hen? og han sagde til mig: Til at maale Jerusalem, at see, hvor vid den (skal være), og hvor lang den (skal være).

  • 33 Derom forkynder hans Torden; ogsaa Fæet (forkynder) om det, som opstiger (af Jorden).

  • 55 Og naar I see Søndenveir blæse, sige I: Der kommer Hede; og det skeer.

  • 17 Paa den Tid, de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da udslettes de af deres Sted.

  • 22 Er du kommen til Sneens Forraadskammere, eller kan du see Hagelens Forraadskammere,

  • 16 Da saaes Havets Strømme, Verdens Grundvolde aabenbaredes ved Herrens Trudsel, formedelst hans Næses Aands Aande.

  • 8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.

  • 9 Lad ham gaae som en Snegl, der smelter, som en Qvindes utidige Foster, som de, der ikke have seet Solen.

  • 2 Hører flittig hans Røsts Bevægelse, og (hvad for) Tale der udgaaer af hans Mund.

  • 32 Saa sagde den Herre Zebaoth: See, der udkommer en Ulykke fra et Folk til et andet Folk, og der skal en stor Storm opvækkes fra Jordens Sider.

  • 23 Nordenveir kan føde en Regn (af sig), og en Tunge, (som taler) i Skjul, et forvendt Ansigt.