Job 37:2

Original Norsk Bibel 1866

Hører flittig hans Røsts Bevægelse, og (hvad for) Tale der udgaaer af hans Mund.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 36:33 : 33 Derom forkynder hans Torden; ogsaa Fæet (forkynder) om det, som opstiger (af Jorden).
  • Job 37:5 : 5 Gud tordner meget underligen med sin Røst; han gjør store Ting, og vi kunne ikke kjende (dem).
  • Sal 29:3-9 : 3 Herrens Røst er over Vandet, Ærens Gud tordner; Herren er over de store Vande. 4 Herrens Røst er med Kraft, Herrens Røst er med Herlighed. 5 Herrens Røst sønderbryder Cedere, og Herren haver sønderbrudt Cedere paa Libanon. 6 Og den gjør, at de springe som en Kalv, Libanon og Sirjon som en ung Eenhjørning. 7 Herrens Røst udhugger Ildsluer. 8 Herrens Røst gjør, at Ørkenen bæver, Herren gjør, at Kades Ørk bæver. 9 Herrens Røst kommer Hinder til at føde og blotter Skovene; men i hans Tempel siger Enhver (ham) Ære.
  • Sal 104:7 : 7 De flyede for din Trudsel, de fore hasteligen bort for din Tordens Røst.
  • Job 38:1 : 1 Derefter svarede Herren Job af en Storm og sagde:
  • 2 Mos 19:16-19 : 16 Og det skede paa den tredie Dag, der det blev Morgen, at der var Torden og Lyn og en tyk Sky paa Bjerget, og en saare stærk Basuns Lyd, og det ganske Folk bævede, som var i Leiren. 17 Og Mose førte Folket ud af Leiren, Gud imøde, og de bleve staaende nedenfor Bjerget. 18 Og Sinai Bjerg røg ganske for Herrens Ansigt, som foer ned over det i Ilden; og der opgik en Røg af det, som Røg af en Ovn, og alt Bjerget bævede saare. 19 Og Basunens Lyd tog til og blev meget stærk; Mose talede, og Gud svarede ham lydeligen.
  • Job 36:29 : 29 Mon ogsaa Nogen forstaaer de tykke (Skyers) Udbredelser (og) hans Pauluns megen Brusen?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    3 Han lader den gaae ret frem under al Himmelen, og hans Lys er over Jordens Vinger.

    4 Derefter brøler han (med sin) Røst, han tordner med sin høie Røst, og naar hans Røst skal høres, da undertrykker han dem ikke.

    5 Gud tordner meget underligen med sin Røst; han gjør store Ting, og vi kunne ikke kjende (dem).

    6 Thi han taler til Snee, (sigende:) Vær paa Jorden, og til Pladskregn, (saa kommer) hans stærke (og) megen Pladskregn.

  • 1 Ogsaa for dette maa mit Hjerte forskrækkes og springe af sit Sted.

  • 16 naar han udgiver Røsten, (er der) et Bulder af Vande i Himmelen, og han drager Damp op fra Jordens Ende; han gjør Lynet (tillige) med Regnen, og udfører Veiret af sine Liggendefæ.

  • 13 Naar han udgiver Røsten, er Vandenes Mangfoldighed i Himmelen, og han kan opdrage Damp fra Jordens Ende; han gjorde Lynet (tilligemed) Regnen, og udførte Veir af sine Liggendefæ.

  • 1 Hører til, I Himle, og jeg vil tale; og Jorden skal høre min Munds Taler.

  • 23 Vender Ørene (hid) og hører min Røst, mærker og hører min Tale.

  • 75%

    17 Vandene saae dig, Gud! Vandene saae dig, de vare bange, ja, Afgrundene bevægedes.

    18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave (Tordens) Lyd, ja, dine Pile maatte fare frem.

  • 33 Derom forkynder hans Torden; ogsaa Fæet (forkynder) om det, som opstiger (af Jorden).

  • 14 See, disse ere de yderste (Parter) af hans Veie, og hvor lidet er det Ord, som vi have hørt om ham? hvo skulde da kunne forstaae sig paa hans Magts Torden?

  • 74%

    3 Herrens Røst er over Vandet, Ærens Gud tordner; Herren er over de store Vande.

    4 Herrens Røst er med Kraft, Herrens Røst er med Herlighed.

  • 16 Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.

  • 14 Herren tordnede af Himmelen, og den Høieste udgav sin Røst.

  • 14 Job, vend dine Øren til dette; staa, og agt paa Guds underlige Ting.

  • 17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgjør for eders Øren.

  • 21 Der ere skarpe Skaar under den, den strøer spidse (Stene under sig) paa Dynd.

  • 7 Herrens Røst udhugger Ildsluer.

  • 29 Mon ogsaa Nogen forstaaer de tykke (Skyers) Udbredelser (og) hans Pauluns megen Brusen?

  • 8 Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:

  • 19 Der skal ingen Piil jage den paa Flugt, Slyngestene ere blevne forvandlede for den til Halm.

  • 9 Der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; der bleve Kul optændte af ham.

  • 2 Gud! vend (dine) Øren til min Bøn, og skjul dig ikke for min (ydmyge) Begjæring.

  • 24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Taler.

  • 71%

    24 (Dens Fødder) grave i Dalen, og den glæder sig ved sin Kraft; den kan udgaae imod den, (som bærer) Rustning.

    25 Den leer ad Frygten og forskrækkes ikke, og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.

  • 30 Og Herren skal lade høre sin majestætiske Røst, og lade see, (at han) nedlader sin Arm i (sin) Vredes Grumhed og med en fortærende Ildslue, med Adspredelse og Vandskyl og Hagelstene.

  • 1 Kommer nær til, I Hedninger! at høre, og I Folk! giver Agt paa; Jorden skal høre til og dens Fylde, Jorderige og al dets Grøde.

  • 1 Og Job, hør dog nu min Tale, og vend (dine) Øren til alle mine Ord.

  • 20 Skulde det fortælles ham, naar jeg taler? mon Nogen kan tale (til ham)? thi han maatte blive opslugt.

  • 2 Herre! hør paa min Røst, lad dine Øren mærke paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.

  • 71%

    34 Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?

    35 Kan du udlade Lynene, at de fare hen, og at de sige til dig: See, her ere vi?

  • 8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.

  • 4 Hans Lyn oplyser Jorderige; Jorden seer det og bæver.

  • 3 En Dag udgyder (sin) Tale til den anden, og en Nat kundgjør den anden Vidskab.

  • 8 Ild og Hagel, Snee og Damp, du Stormveir, som udretter hans Ord!

  • 7 Havet skal bruse og dets Fylde, Jorderige og de, som boe derpaa.

  • 2 der de Siphiter kom og sagde til Saul: Haver David ikke skjult sig hos os?

  • 31 Mærk, Job! hør mig; ti, og jeg, jeg vil tale.

  • 22 Af Norden kommer Guld; (men o, hvad er der) en forfærdelig Majestæt hos Gud!

  • 3 Og han raabte med høi Røst, som en Løve brøler; og der han havde raabt, talede de syv Tordener deres Røster.

  • 7 Han gjør, at Damp opstiger fra Jordens Ende, han gjør Lynet til Regnen, han udfører Veiret af sine Forraadskammere,

  • 2 Hører, I Vise, min Tale, og I Forstandige, vender (eders) Øren til mig!

  • 12 Og han vender Leilighederne efter sine Raad til deres Gjerning, til alt det, som han byder dem paa Jordens Kreds;

  • 33 I Riger paa Jorden! synger for Gud, synger Herren (Psalmer), Sela —

  • 1 Asaphs (Psalme), som giver Underviisning. Mit Folk! vend dine Øren til min Lov, bøier eders Øren til min Munds Tale.