Job 38:34
Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
33 Veed du Himmelens Skikke, eller kan du beskikke dens Herredømme paa Jorden?
27 Thi han formindsker Vandets Draaber, de udgyde Regn efter hans Damp,
28 hvilken Skyerne lade nedflyde; de neddryppe saare over Mennesker.
29 Mon ogsaa Nogen forstaaer de tykke (Skyers) Udbredelser (og) hans Pauluns megen Brusen?
30 See, han udbreder sit Lys over dem og skjuler Havets Rødder.
35 Kan du udlade Lynene, at de fare hen, og at de sige til dig: See, her ere vi?
37 Hvo kan tælle de (øverste) Skyer med Viisdom, og hvo kan nedlægge Himmelens Vandfald,
38 naar Støvet bliver støbt til at vorde fast, og Klimperne hænge (ved hverandre)?
11 eller Mørket, (saa) du kan ikke see, og Vandets Mangfoldighed bedækker dig.
12 Er ikke Gud i den høie Himmel? og see det Øverste af Stjernerne, hvor høie de ere.
13 Derfor siger du: Hvad veed Gud? skulde han kunne dømme i Mørket?
14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke seer, og han vandrer omkring Himmelens Kreds.
9 Og da vil jeg, jeg ogsaa bekjende om dig, at din høire Haand kan frelse dig.
15 Veed du, naar Gud lægger (Saadant) paa dem, og naar han lader sin Skyes Lys skinne?
16 Veed du, hvorledes de tykke (Skyer) hænge (som i Vægtskaaler)? hans underlige Ting, (som er) fuldkommen i al Kundskab?
24 Hvor er den Vei, der Lyset deles, (hvor) Østenveir adspreder sig over Jorden?
25 Hvo uddeelte Render til Vandskyl, og Vei til Lynet, (som gaaer foran) Torden?
26 at lade regne paa det Land, (hvor) Ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,
8 Han binder Vandet tilsammen i sine Skyer, dog brister Skyen ikke under dem.
9 Han holder fast for (sin) Throne, han udbreder sin Sky over den.
5 Sku Himmelen og see, og besku (de øverste) Skyer, de ere dig for høie.
32 Han skjuler Lyset (som) med flade Hænder, og byder derover derved, at en (Sky) kommer derimod.
33 Derom forkynder hans Torden; ogsaa Fæet (forkynder) om det, som opstiger (af Jorden).
11 Ogsaa fordriver han den tykke (Sky) med klar (Luft), han adspreder Skyen ved sit Lys.
16 naar han udgiver Røsten, (er der) et Bulder af Vande i Himmelen, og han drager Damp op fra Jordens Ende; han gjør Lynet (tillige) med Regnen, og udfører Veiret af sine Liggendefæ.
16 Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden?
8 (Den er saa) høi som Himmelen, hvad vil du gjøre? (den er) dybere end Helvede, hvad kan du vide?
5 Gud tordner meget underligen med sin Røst; han gjør store Ting, og vi kunne ikke kjende (dem).
6 Thi han taler til Snee, (sigende:) Vær paa Jorden, og til Pladskregn, (saa kommer) hans stærke (og) megen Pladskregn.
18 Haver du udstrakt de (øverste) Skyer med ham, (som ere) faste som et støbt Speil?
13 Naar han udgiver Røsten, er Vandenes Mangfoldighed i Himmelen, og han kan opdrage Damp fra Jordens Ende; han gjorde Lynet (tilligemed) Regnen, og udførte Veir af sine Liggendefæ.
17 Vandene saae dig, Gud! Vandene saae dig, de vare bange, ja, Afgrundene bevægedes.
18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave (Tordens) Lyd, ja, dine Pile maatte fare frem.
6 Du skjulte den med Afgrunden som med et Klæde; Vandene stode over Bjergene.
22 Er du kommen til Sneens Forraadskammere, eller kan du see Hagelens Forraadskammere,
18 Forstaaer du (Alting) indtil Jordens (yderste) Bredde? forkynd det, dersom du kjender det altsammen.
28 Er der og Regnens Fader til? eller hvo haver født Duggens Draaber?
9 der jeg satte Sky til dets Klædning, og Mørkhed til dets Svøb,
11 og jeg sagde: Hid til skal du komme og ikke (gaae) længere, og her skal den sætte sig imod dine høie Bølger?
4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand!
30 Vandet skjuler sig som en Steen, og Afgrunden holder sig tilsammen ovenpaa.
31 Kan du binde den lystelige Syvstjerne, eller opløse Orions Reb?
44 Du skjulte dig med en Sky, at der ikke kunde komme Bøn igjennem.
2 Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Gardin.
3 Han hvælver sine Sale i Vandene, han gjør de tykke Skyer (til) sin Vogn, han, som vandrer paa Veirets Vinger.
22 Mon der være iblandt Hedningernes Forfængeligheder de, som kunne lade regne, eller kunne de give Himlene Regndraaber? mon det ikke være dig selv, Herre vor Gud! og vi have forventet dig, thi du, du haver gjort alle disse Ting.
10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie.
22 Du løfter mig op i Veiret, du lader mig fare, og smelter mig (og al min) Kraft.
2 Hvo er denne, som formørker (Guds) Raad med Tale uden Forstand?
3 Herrens Røst er over Vandet, Ærens Gud tordner; Herren er over de store Vande.