Klagesangene 3:44
Du skjulte dig med en Sky, at der ikke kunde komme Bøn igjennem.
Du skjulte dig med en Sky, at der ikke kunde komme Bøn igjennem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
42 Vi, vi have overtraadt og været gjenstridige, du, du tilgav ikke.
43 Men du skjulte (os) med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke.
45 Du gjorde os til Skarn og det, som bortkastes, midt iblandt Folkene.
19 Vort Hjerte vendte ikke tilbage, ei heller bøiede vor Gang sig af fra din Vei,
4 Ja du, du gjør Gudsfrygt til Intet, og formindsker Bønnen for Guds Ansigt.
9 Vi rose os den ganske Dag i Gud, og vi takke dit Navn evindeligen. Sela.
10 Men du haver forkastet (os) og ladet os beskjæmmes, og vil ikke udgaae med vore Hære.
24 Vaagn op! hvorfor vil du sove, Herre? vaagn op, forkast ikke evindeligen!
34 Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
13 Derfor siger du: Hvad veed Gud? skulde han kunne dømme i Mørket?
14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke seer, og han vandrer omkring Himmelens Kreds.
11 eller Mørket, (saa) du kan ikke see, og Vandets Mangfoldighed bedækker dig.
7 Men nu, Herre! du er vor Fader; vi ere Leret, og du er vor Pottemager, og vi ere alle din Haands Gjerning.
4 Gud! omvend os, og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
9 Han holder fast for (sin) Throne, han udbreder sin Sky over den.
32 Han skjuler Lyset (som) med flade Hænder, og byder derover derved, at en (Sky) kommer derimod.
3 Du, som hører Bønnen, hen til dig skal alt Kjød komme.
22 Thi mon du aldeles skulde ville forkaste os? mon du er saa saare vred paa os?
8 Du sætter vore Misgjerninger for dig, vor skjulte (Synd) for dit Ansigts Lys.
44 Ja, du omvendte hans skarpe Sværd, og lod ham ikke bestaae i Krigen.
45 Du lod hans Reenhed ophøre, og kastede hans Throne ned til Jorden.
46 Du forkortede hans Ungdoms Dage, du skjulte ham med Haanhed. Sela.
24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
2 Men eders Misgjerninger gjøre Skilsmisse imellem eder og imellem eders Gud, og eders Synder gjøre, at han skjuler Ansigtet fra eder, at han hører (eder) ikke.
8 Naar jeg end skreg og raabte, lukkede han til for min Bøn.
1 Til Sangmesteren; paa Schuschan-Eduth; Davids gyldne (Smykke), til at lære;
4 Thi du haver skjult deres Hjerte fra Forstand, derfor skal du ikke ophøie dem.
15 Og naar I udbrede eders Hænder, da vil jeg skjule mine Øine for eder, ja, om I end meget bede, hører jeg (dog) ikke; (thi) eders Hænder ere fulde af Blod.
2 Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Gardin.
13 Dette Andet gjøre I ogsaa, at I med Graad skjule Herrens Alter, (ja) med Graad og Jamren, at han ikke ydermere vender sit Ansigt til Madofferet, eller tager (Noget med) Velbehagelighed af eders Haand.
13 Du sælger dit Folk, (dog) ikke for Gods, og du sætter ikke stor Priis paa dem.
27 Hvorfor vil du da sige, Jakob! og tale, Israel: Min Vei er skjult for Herren, og min Ret gaaer min Gud forbi.
38 Han skal befæstes som Maanen evindelig, og (som) det Vidne i den øverste Sky (skal han være) bestandig.
39 Men du, du forkastede og foragtede (ham), du var fortørnet paa din Salvede.
16 Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og mit Ansigts Skam haver skjult mig,
17 for den Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den Hevngjerriges Skyld.
3 Derfor ere Regndraaberne tilbageholdte, og sildig Regn var ikke; men du haver en Horqvindes Pande, du vægrer dig ved at skamme dig.
1 Herre! hvorfor staaer du saa langt borte? (hvorfor) skjuler du dig i Nødens Tider?
35 Naar Himmelen bliver tillukket, og der vorder ikke Regn, fordi de have syndet imod dig, og de bede paa dette Sted og bekjende dit Navn, og omvende sig fra deres Synder, naar du plager dem,
8 Han gjærdede min Vei, at jeg ikke kan gaae over, og han satte Mørkhed paa mine Stier.
21 Du haver forvendt dig til at være grum imod mig, du imodstaaer mig (af Had) ved din Haands Styrke.
13 Skal din underlige Gjerning kjendes i Mørket, eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
3 Du borttog dit Folks Misgjerning, du skjulte al deres Synd. Sela.
22 Mon der være iblandt Hedningernes Forfængeligheder de, som kunne lade regne, eller kunne de give Himlene Regndraaber? mon det ikke være dig selv, Herre vor Gud! og vi have forventet dig, thi du, du haver gjort alle disse Ting.
12 Du fremgik paa Jorden med Fortørnelse; du tærskede Hedningerne med Vrede.
26 Naar Himmelen bliver tillukket, og der vorder ikke Regn, fordi de have syndet imod dig, og de (da) bede paa dette Sted og bekjende dit Navn, og omvende sig fra deres Synd, naar du plager dem,
1 Davids Psalme, at lade ihukomme.
17 og Herrens Vrede optændes imod eder, og han lukker Himmelen til, at der ingen Regn kommer, og Jorden ikke giver sin Grøde, og I snart omkomme fra det gode Land, som Herren giver eder.
20 Herre! vi kjende vor Ugudelighed, vore Fædres Misgjerning; thi vi have syndet imod dig.