Klagesangene 5:22

Original Norsk Bibel 1866

Thi mon du aldeles skulde ville forkaste os? mon du er saa saare vred paa os?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 60:1-2 : 1 Til Sangmesteren; paa Schuschan-Eduth; Davids gyldne (Smykke), til at lære; 2 der han havde stredet med de Mesopotamier og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog de Edomiter i Saltdalen, tolv tusinde.
  • Jes 64:9 : 9 Dine Helligdoms Stæder ere blevne til en Ørk; Zion er bleven til en Ørk, Jerusalem er en Ødelæggelse.
  • Jer 15:1-5 : 1 Og Herren sagde til mig: Dersom Mose og Samuel (end) stode for mit Ansigt, haver jeg dog ingen Villie til dette Folk; udlad (dem) fra mit Ansigt, og lad dem gaae ud. 2 Og det skal skee, om de sige til dig: Hvorhen skulle vi gaae ud? da skal du sige til dem: Saa sagde Herren: Den, som (hører) til Døden, til Døden, og den, som (hører) til Sværdet, til Sværdet, og den, som (hører) til Hungeren, til Hungeren, og den, som (hører) til Fængslet, til Fængslet. 3 Thi jeg vil beskikke over dem fire Slags, siger Herren: Sværdet til at ihjelslaae, og Hundene til at bortslæbe, og Himmelens Fugle og Dyr paa Jorden til at æde og til at fordærve. 4 Og jeg vil gjøre dem til en Ustadighed i alle Riger paa Jorden for Manasse, Ezechias Søns, Judæ Konges, Skyld, for det, han gjorde i Jerusalem. 5 Thi hvo skulde skaane dig, Jerusalem? og hvo skulde have Medynk over dig? og hvo skulde vige (af Veien) for at spørge, om (det gaaer) dig vel?
  • Esek 37:11 : 11 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! disse Been, de ere alt Israels Huus; see, de sige: Vore Been ere blevne tørre, og vor Forhaabning er borte, vi ere afhugne.
  • Hos 1:6 : 6 Og hun undfangede atter og fødte en Datter, og han sagde til ham: Kald hendes Navn Lo-Rychama; thi jeg vil ikke ydermere forbarme mig over Israels Huus, dog jeg vil i sin Tid vist tilgive dem.
  • Sal 44:9 : 9 Vi rose os den ganske Dag i Gud, og vi takke dit Navn evindeligen. Sela.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Klag 5:20-21
    2 vers
    82%

    20 Hvorfor vil du glemme os evindeligen, forlade os (saa) lang en Tid?

    21 Herre! omvend os til dig, at vi maae omvendes, forny vore Dage (som) af gammel Tid!

  • Sal 60:1
    82%

    1 Til Sangmesteren; paa Schuschan-Eduth; Davids gyldne (Smykke), til at lære;

  • Klag 3:45
    78%

    45 Du gjorde os til Skarn og det, som bortkastes, midt iblandt Folkene.

  • Klag 3:42-43
    2 vers
    78%

    42 Vi, vi have overtraadt og været gjenstridige, du, du tilgav ikke.

    43 Men du skjulte (os) med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke.

  • Sal 44:9-10
    2 vers
    77%

    9 Vi rose os den ganske Dag i Gud, og vi takke dit Navn evindeligen. Sela.

    10 Men du haver forkastet (os) og ladet os beskjæmmes, og vil ikke udgaae med vore Hære.

  • Sal 89:38
    77%

    38 Han skal befæstes som Maanen evindelig, og (som) det Vidne i den øverste Sky (skal han være) bestandig.

  • Sal 85:3-6
    4 vers
    76%

    3 Du borttog dit Folks Misgjerning, du skjulte al deres Synd. Sela.

    4 Du bortsamlede al din Grumhed, du vendte om fra din grumme Vrede.

    5 Omvend os, vor Saligheds Gud! og tilintetgjør din Fortørnelse imod os.

    6 Vil du evindeligen være vred paa os? vil du drage din Vrede fra Slægt til Slægt?

  • Jer 15:6
    75%

    6 Du, du haver forladt mig, siger Herren, du gik tilbage; og jeg vil udrække min Haand over dig og fordærve dig, jeg er træt af at angre.

  • Jer 14:19-20
    2 vers
    75%

    19 Mon du haver aldeles forkastet Juda? eller væmmes din Sjæl ved Zion? hvorfor haver du ladet slaae os, at ingen Lægedom er for os? man forventede Fred, og der var intet Godt, og Lægedommens Tid, og see, der er Forfærdelse.

    20 Herre! vi kjende vor Ugudelighed, vore Fædres Misgjerning; thi vi have syndet imod dig.

  • Sal 44:17-19
    3 vers
    75%

    17 for den Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den Hevngjerriges Skyld.

    18 Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskeligen imod din Pagt.

    19 Vort Hjerte vendte ikke tilbage, ei heller bøiede vor Gang sig af fra din Vei,

  • Sal 74:1
    75%

    1 Asaphs (Psalme), som giver Underviisning. Gud! hvorfor forkaster du evindeligen? (hvorfor) skal din Vrede ryge over din Fødes Faar?

  • Sal 90:7
    74%

    7 Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Grumhed.

  • Jes 31:6
    73%

    6 Vender om til den, som Israels Børn ere dybt afvegne fra!

  • Neh 9:33
    73%

    33 Og du er retfærdig i alt det, som er kommet over os; thi du handlede troligen, men vi, vi handlede ugudeligen.

  • Sal 60:10
    73%

    10 Moab er min Vaskepotte, jeg vil kaste min Sko over Edom; du Philisters (Land)! raab (for Glæde) over mig.

  • Sal 102:10
    73%

    10 Thi jeg æder Aske som Brød, og blander min Drik med Graad,

  • Klag 5:1
    73%

    1 Herre! kom ihu, hvad der er skeet os, sku og see vor Forhaanelse.

  • Jes 64:7
    73%

    7 Men nu, Herre! du er vor Fader; vi ere Leret, og du er vor Pottemager, og vi ere alle din Haands Gjerning.

  • Dan 9:5
    72%

    5 Vi have syndet og handlet ilde, og have handlet ugudeligen og været gjenstridige, og vi ere vegne fra dine Bud og fra dine Rette.

  • Sal 44:13
    72%

    13 Du sælger dit Folk, (dog) ikke for Gods, og du sætter ikke stor Priis paa dem.

  • Sal 108:11
    72%

    11 Hvo vil føre mig til en fast Stad? hvo vil ledsage mig indtil Edom?

  • Jer 3:5
    72%

    5 Mon han skal beholde (Vrede) evindeligen eller bevare (den) til evig Tid? See, du talede og gjorde disse onde Ting, og du faaer Overhaand (dermed).

  • Sal 44:23-24
    2 vers
    72%

    23 Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.

    24 Vaagn op! hvorfor vil du sove, Herre? vaagn op, forkast ikke evindeligen!

  • Esra 9:14
    72%

    14 Skulde vi (da) vende om og gjøre dine Bud til Intet, og gjøre Svogerskab med Folk, som have (gjort) disse Vederstyggeligheder? mon du ikke skulde blive vred paa os, indtil at der gjordes Ende paa os, saa der blev Ingen tilovers, ei heller (nogen) Redning?

  • Jes 63:17
    72%

    17 Herre! hvorfor vil du lade os fare vild fra dine Veie? (hvorfor) lader du vort Hjerte blive haardt, at (det) ikke frygter dig? vend om for dine Tjeneres Skyld, for din Arvs Stammers Skyld!

  • Sal 50:17
    72%

    17 efterdi du, du hader Tugtelse, og du kaster mine Ord bag dig.

  • 5 Mos 9:22
    72%

    22 Desligeste gjorde I Herren vred i Tabeera og i Massa og i Kibroth-Hattaava.

  • Ordsp 1:25
    72%

    25 og I have ladet alt mit Raad fare, og I vilde ikke (lide) min Straf,

  • Jer 5:23
    72%

    23 Men dette Folk haver et modvilligt og gjenstridigt Hjerte, de ere afvegne og gik bort.

  • Sal 123:3
    72%

    3 Vær os naadig, Herre! vær os naadig, thi vi ere meget mættede med Foragt.

  • Jes 64:5
    72%

    5 Men vi vare, vi alle, som de Urene, og alle vore Retfærdigheder som et besmittet Klædebon; og vi faldt alle af som et Blad, og vor Misgjerning førte os bort som et Veir.

  • 5 Mos 9:8
    72%

    8 Og I fortørnede Herren ved Horeb, og Herren blev vred paa eder, at han vilde ødelagt eder,

  • Mal 3:13
    72%

    13 Eders Ord ere stærke imod mig, sagde Herren; men I sagde: Hvad talede vi imod dig?

  • Jer 25:7
    72%

    7 Men I hørte mig ikke, siger Herren, for at opirre mig med eders Hænders Gjerning, til eders Ulykke.

  • Sal 79:5
    72%

    5 Herre! hvor længe, vil du være vred evindeligen? skal din Nidkjærhed brænde som en Ild?

  • Jes 43:22
    71%

    22 Og du, Jakob! paakaldte mig ikke; men du haver gjort mig Møie, Israel!

  • 2 Krøn 29:6
    71%

    6 Thi vore Fædre have forgrebet sig og gjort det Onde for Herrens vor Guds Øine, og forladt ham og vendt deres Ansigt omkring fra Herrens Tabernakel, og vendt Ryggen (dertil).

  • Job 18:4
    71%

    4 (Du,) som slider dig selv i din Vrede, mon Jorden skal forlades for din Skyld? og skal en Klippe flyttes fra sit Sted?

  • Jer 7:29
    71%

    29 Klip din Fraskillelses (Haar) af og kast (det) bort, og opløft et Klagemaal paa de høie (Steder); thi Herren haver forkastet og forladt den Slægt, (som) hans Fortørnelse (er imod).