Salmene 60:10

Original Norsk Bibel 1866

Moab er min Vaskepotte, jeg vil kaste min Sko over Edom; du Philisters (Land)! raab (for Glæde) over mig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jos 7:12 : 12 Og Israels Børn skulle ikke kunne staae for deres Fjenders Ansigt, de maae vende Ryggen for deres Fjenders Ansigt, thi de ere i Band; jeg skal ikke mere blive ved at være med eder, dersom I ikke ødelægge den Band midt ud af eder.
  • Sal 108:11 : 11 Hvo vil føre mig til en fast Stad? hvo vil ledsage mig indtil Edom?
  • Sal 60:1 : 1 Til Sangmesteren; paa Schuschan-Eduth; Davids gyldne (Smykke), til at lære;
  • 5 Mos 1:42 : 42 Da sagde Herren til mig: Siig dem: I skulle ikke drage op, og I skulle ikke stride, thi jeg er ikke midt iblandt eder; at I skulle ikke blive slagne for eders Fjenders Ansigt.
  • 5 Mos 20:4 : 4 Thi Herren eders Gud er den, som gaaer med eder, at stride for eder imod eders Fjender, for at frelse eder.
  • Sal 118:9-9 : 9 Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Fyrsterne. 10 Alle Hedninger omkringgave mig; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.
  • Jes 8:17 : 17 Og jeg vil bie efter Herren, ham, som har skjult sit Ansigt for Jakobs Huus, og jeg vil forvente ham.
  • Jes 12:1-2 : 1 Og du skal sige paa den samme Dag: Jeg vil takke dig, Herre! at du haver været vred paa mig, (men) din Vrede er bortvendt, og du trøster mig. 2 See, Gud er min Salighed, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre Herre er min Styrke og Psalme, og er bleven mig til Salighed.
  • Jer 33:24-26 : 24 Haver du ikke seet, hvad dette Folk talede og sagde: (Der vare) to Slægter, som Herren havde udvalgt, og han haver forkastet dem; og de foragte mit Folk, som om det skulde ikke ydermere være et Folk for deres Ansigt. 25 Saa sagde Herren: Dersom min Pagt med Dag og Nat ikke bliver ved, og (om) jeg ikke haver sat Himmelens og Jordens Skikke, 26 da vil jeg ogsaa forkaste Jakobs og Davids, min Tjeners, Sæd, saa jeg ikke tager af hans Sæd dem, som skulle herske over Abrahams, Isaks og Jakobs Sæd; thi jeg vil omvende deres Fængsel og forbarme mig over dem.
  • Jos 10:42 : 42 Og Josva indtog alle disse Konger med deres Land paa eengang; thi Herren, Israels Gud, stred for Israel.
  • 1 Sam 4:6-7 : 6 Der Philisterne hørte dette Frydeskrigs Røst, da sagde de: Hvad er dette for et stort Frydeskrigs Røst i de Ebræers Leir? og de fornam, at Herrens Ark var kommen til Leiren. 7 Da frygtede Philisterne, thi de sagde: Gud er kommen i Leiren; og de sagde: Vee os! thi der er ikke skeet (Noget) som dette tilforn.
  • 1 Sam 4:10-11 : 10 Da strede Philisterne, og Israel blev slagen, og de flyede hver til sine Pauluner, og der skede et saare stort Slag, saa at der faldt af Israel tredive tusinde Fodfolk. 11 Og Guds Ark blev tagen, og begge Elis Sønner, Hophni og Pinehas, døde.
  • 1 Krøn 10:1-9 : 1 Og Philisterne strede imod Israel, og Israels Mænd flyede for Philisternes Ansigt, og de faldt ihjelslagne paa Gilboas Bjerg. 2 Og Philisterne indhentede Saul og hans Sønner, og Philisterne sloge Jonathan og Abinadab og Malchisua, Sauls Sønner. 3 Og Krigen blev svar mod Saul, og Bueskytterne fandt ham; og han blev saaret af Skytterne. 4 Da sagde Saul til sin Vaabendrager: Drag dit Sværd ud og stik mig igjennem dermed, at disse med Forhud ikke skulle komme og handle ilde med mig; men hans Vaabendrager vilde ikke, thi han frygtede saare; da tog Saul Sværdet og faldt derpaa. 5 Der hans Vaabendrager saae, at Saul var død, da faldt han ogsaa paa Sværdet og døde. 6 Saa døde Saul og hans tre Sønner, og alt hans Huus, de døde tillige. 7 Der alle Israels Mænd, som vare i Dalen, saae, at de flyede, og at Saul og hans Sønner vare døde, da forlode de deres Stæder og flyede; og Philisterne kom og boede i dem. 8 Og det skede om anden Dagen, da Philisterne kom for at plyndre de Ihjelslagne, da fandt de Saul og hans Sønner faldne paa Gilboas Bjerg. 9 Og de plyndrede ham og toge hans Hoved og hans Vaaben; og de sendte i Philisternes Land trindt omkring til at bære Budskab (derom) for deres Afguder og for Folket. 10 Og de lagde hans Vaaben i deres Guds Huus, og fæstede hans Hovedpande paa Dagons Huus. 11 Der alle de i Jabes udi Gilead hørte alt det, som Philisterne havde gjort Saul, 12 da gjorde alle stridbare Mænd sig rede og optoge Sauls Legeme og hans Sønners Legemer, og de førte dem til Jabes; og de begrove deres Been under Egen i Jabes og fastede i syv Dage. 13 Saa døde Saul i sin Forgribelse, som han havde forgrebet sig med imod Herren, at han ikke havde holdt Herrens Ord, saa og, at han havde adspurgt og søgt Spaaqvinden. 14 Og han søgte ikke Herren; derfor dræbte han ham og vendte Riget til David, Isai Søn.
  • Sal 20:7 : 7 Nu veed jeg, at Herren frelser sin Salvede; han vil bønhøre ham fra sin hellige Himmel, hans høire Haands Frelse (skeer) ved megen Styrke.
  • Sal 44:5-9 : 5 Gud! du er den samme, min Konge; befal Jakobs megen Frelse (at komme). 6 Ved dig ville vi stange vore Fjender, i dit Navn ville vi undertræde dem, som staae op imod os. 7 Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig. 8 Men du haver frelst os fra vore Fjender, og du haver beskjæmmet dem, som os hadede. 9 Vi rose os den ganske Dag i Gud, og vi takke dit Navn evindeligen. Sela.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 94%

    10 Moab er min Vaskepotte, jeg vil kaste min Sko over Edom, over Philistæa vil jeg raabe for Glæde.

    11 Hvo vil føre mig til en fast Stad? hvo vil ledsage mig indtil Edom?

    12 (Skal) du ei, o Gud, som forkastede os, og som ikke drager ud, o Gud, med vore Hære?

  • 86%

    9 Vi rose os den ganske Dag i Gud, og vi takke dit Navn evindeligen. Sela.

    10 Men du haver forkastet (os) og ladet os beskjæmmes, og vil ikke udgaae med vore Hære.

  • 1 Til Sangmesteren; paa Schuschan-Eduth; Davids gyldne (Smykke), til at lære;

  • 2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

  • 77%

    11 Hvo vil føre mig til en fast Stad? hvo vil lede mig indtil Edom?

    12 Skal ikke du, O Gud, som forkastede os, og som ikke drager ud, O Gud, med vore Hære?

  • 9 Gilead hører mig til, Manasse hører mig og til, og Ephraim er mit Hoveds Styrke, Juda er min Lovgiver.

  • 1 Asaphs (Psalme), som giver Underviisning. Gud! hvorfor forkaster du evindeligen? (hvorfor) skal din Vrede ryge over din Fødes Faar?

  • 9 Hvorfor vil du være som en forskrækket Mand, som en vældig (Stridsmand), der ikke kan frelse? og du, Herre! er midt iblandt os, og vi kaldes efter dit Navn, lad os ikke fare!

  • 22 Thi mon du aldeles skulde ville forkaste os? mon du er saa saare vred paa os?

  • 1 Herre! hvorfor staaer du saa langt borte? (hvorfor) skjuler du dig i Nødens Tider?

  • 73%

    23 Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.

    24 Vaagn op! hvorfor vil du sove, Herre? vaagn op, forkast ikke evindeligen!

  • 73%

    9 Herren skal befale sin Miskundhed om Dagen, og om Natten skal hans Sang være hos mig, (ja) en Bøn til mit Livs Gud.

    10 Jeg vil sige til Gud: Min Klippe, hvorfor haver du glemt mig? hvorfor maa jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

  • 20 Hvorfor vil du glemme os evindeligen, forlade os (saa) lang en Tid?

  • 7 en Gud, som lader de Eenlige boe i Huset, som udfører dem, (som vare) bundne i Bolte; men de Gjenstridige boe i det Tørre.

  • 10 Nu da, see, Ammons Børn og Moab og de af Seirs Bjerg, igjennem hvilke du ikke tilstedede Israel at komme, der de kom af Ægypti Land, men de maatte vige fra dem og ikke ødelægge dem,

    11 ja see, de betale os (det), da de komme for at udstøde os af din Eiendom, som du haver ladet os indtage til Eiendom.

    12 Vor Gud! vil du ikke dømme over dem? thi der er ingen Kraft i os imod denne store Hob, som kommer imod os, og vi vide ikke, hvad vi skulle gjøre, men vore Øine (ere vendte) til dig.

  • 18 Lad din Haand være over din høire Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du bekræftede dig.

  • 2 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?

  • 9 Skjul ikke dit Ansigt for mig, bortvend ikke din Tjener (fra dig) i Vrede, du har været min Hjælp; overgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Saligheds Gud!

  • 71%

    17 for den Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den Hevngjerriges Skyld.

    18 Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskeligen imod din Pagt.

    19 Vort Hjerte vendte ikke tilbage, ei heller bøiede vor Gang sig af fra din Vei,

    20 enddog du haver sønderstødt os i Dragers Sted, og skjult os med Dødens Skygge.

  • 7 De holde sig tilsammen, de skjule sig; de tage vare paa mine Fodspor, eftersom de bie efter min Sjæl.

  • 45 Du gjorde os til Skarn og det, som bortkastes, midt iblandt Folkene.

  • 19 Mon du haver aldeles forkastet Juda? eller væmmes din Sjæl ved Zion? hvorfor haver du ladet slaae os, at ingen Lægedom er for os? man forventede Fred, og der var intet Godt, og Lægedommens Tid, og see, der er Forfærdelse.

  • 8 Men kom du, gjør (det), bestyrk dig til Krigen; Gud skal lade dig falde for Fjendens Ansigt, thi der er Kraft i Gud til at hjælpe og til at lade falde.

  • 21 Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode.

  • 14 Men jeg, jeg raaber til dig, Herre! og min Bøn kommer dig tilforn om Morgenen.

  • 43 Men du skjulte (os) med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke.

  • 19 Men I, I have idag forkastet eders Gud, ham, som frelste eder af alt eders Onde og eders Trængsler, og I sagde til ham: Du skal sætte en Konge over os; og nu, stiller eder frem for Herrens Ansigt efter eders Stammer og efter eders Tusinder.

  • 28 Der hersker over dem den lille Benjamin, Judæ Fyrster med deres Hob, Sebulons Fyrster, Naphthali Fyrster.

  • 13 Og I, I forlode mig og tjente andre Guder; derfor vil jeg ikke blive ved at frelse eder.

  • 6 Og de sagde ikke: Hvor er Herren, han, som førte os op af Ægypti Land, han, som ledede os i Ørken, i et Land, som var øde og (fuldt af) Grave, i et tørt og Dødens Skygges Land, i et Land, som Ingen haver (tilforn) vandret igjennem, og hvor intet Menneske boer?

  • 42 Drager ikke op, thi Herren er ikke midt iblandt eder, at I ikke skulle blive slagne for eders Fjenders Ansigt.

  • 11 sigende: Gud haver forladt ham; forfølger og griber ham, thi der er Ingen, som frier.

  • 10 Og nu, hvad skulle vi sige, vor Gud! herefter? da vi have forladt dine Bud,

  • 12 Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand! glem ikke de Elendige.

  • 14 Skulde vi (da) vende om og gjøre dine Bud til Intet, og gjøre Svogerskab med Folk, som have (gjort) disse Vederstyggeligheder? mon du ikke skulde blive vred paa os, indtil at der gjordes Ende paa os, saa der blev Ingen tilovers, ei heller (nogen) Redning?

  • 17 Herre! hvorfor vil du lade os fare vild fra dine Veie? (hvorfor) lader du vort Hjerte blive haardt, at (det) ikke frygter dig? vend om for dine Tjeneres Skyld, for din Arvs Stammers Skyld!

  • 17 Mon du ikke gjør dig dette (selv), idet du forlader Herren din Gud, til den Tid, (naar) han leder dig paa Veien?

  • 14 Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).