Salmenes bok 60:9

Original Norsk Bibel 1866

Gilead hører mig til, Manasse hører mig og til, og Ephraim er mit Hoveds Styrke, Juda er min Lovgiver.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Dom 1:12 : 12 Og Caleb sagde: Hvo, der slaaer Kirjath-Sepher og indtager den, ham vil jeg give Achsa, min Datter, til Hustru.
  • Dom 1:24-25 : 24 Og Vægterne saae en Mand, som gik ud af Staden, og de sagde til ham: Viis os, Kjære, (hvor vi kunne) komme ind i Staden, saa ville vi bevise dig Miskundhed. 25 Og der han havde viist dem, (hvor de kunde) komme ind i Staden, da sloge de Staden med skarpe Sværd; men den Mand og al hans Slægt lode de gaae.
  • 2 Sam 11:1 : 1 Og det skede, der Aaret var omme, paa den Tid, Kongerne (pleie) at uddrage (til Krig), da sendte David Joab og sine Tjenere med ham, og al Israel, og de fordærvede Ammons Børn og beleirede Rabba; men David blev i Jerusalem.
  • 2 Sam 12:26-31 : 26 Men Joab stred mod Ammons Børns Rabba og indtog den kongelige Stad. 27 Og Joab sendte Bud til David og lod sige: Jeg haver stredet mod Rabba, og haver ogsaa indtaget Vandstaden. 28 Saa samle nu det øvrige Folk, og beleir Staden og indtag den, at jeg ikke skal indtage Staden, og jeg skulde blive navnkundig deraf. 29 Saa samlede David alt Folket og drog til Rabba, og stred mod den og indtog den. 30 Og han tog deres Konges Krone fra at være over hans Hoved, og dens Vægt var et Centner Guld, og dyrebare Stene, og den var over Davids Hoved, og han udførte af Staden saare meget Rov. 31 Men Folket, som der var udi, førte han ud og satte dem til (at arbeide med) Sauge og i Jerngruber og med Jernøxer, og lod dem gaae frem i Teglovnen, og saaledes gjorde han ved alle Ammons Børns Stæder; siden vendte David og alt Folket tilbage til Jerusalem.
  • 1 Krøn 11:6 : 6 Og David sagde: Hvo, som først slaaer Jebusiterne, skal være en Øverste og Høvedsmand; saa opsteg først Joab, Zerujas Søn, og blev Øverste.
  • 1 Krøn 11:17-19 : 17 Og David fik Lyst og sagde: Hvo vil give mig Vand at drikke af den Brønd i Bethlehem, som er i Porten? 18 Da brøde de Tre ind i Philisternes Leir og droge Vand af Brønden i Bethlehem, som var i Porten, og toge det op og førte det til David; men David vilde ikke drikke det, men lod udøse det for Herren. 19 Og han sagde: Det lade min Gud være langt fra mig at gjøre dette; skulde jeg drikke disse Mænds Blod, (som de have hentet) med deres Livs (Fare)? thi de have ført det (hid) med deres Livs (Fare); og han vilde ikke drikke det; dette gjorde de tre Vældige.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 96%

    9Gilead er mit, Manasse er mit, og Ephraim er mit Hoveds Magt, Juda er min Lovgiver.

    10Moab er min Vaskepotte, jeg vil kaste min Sko over Edom, over Philistæa vil jeg raabe for Glæde.

    11Hvo vil føre mig til en fast Stad? hvo vil ledsage mig indtil Edom?

  • 78%

    7Paa det dine Elskelige skulle udfries, (saa) frels med din høire Haand og bønhør os.

    8Gud taler i sin Helligdom; jeg vil fryde mig; jeg vil dele Sichem og maale Succoths Dal.

  • 10Moab er min Vaskepotte, jeg vil kaste min Sko over Edom; du Philisters (Land)! raab (for Glæde) over mig.

  • 8Og han sagde: Ad hvilken Vei skulle vi drage op? og han sagde: Ad den Vei igjennem Edoms Ørk.

  • 71%

    1Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.

    2Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

    3Send dit Lys og din Sandhed, at de, de maae ledsage mig, at de maae føre mig til dit hellige Bjerg og til dine Boliger,

  • 23eller redder mig af Fjendens Haand, og forløser mig af Tyranners Haand?

  • 17Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, ja, jeg vil synge (med Fryd) om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Ophøielse og en Tilflugt paa min Nøds Dag.

  • 1Hvo er denne, som kommer fra Edom, med bestænkede Klæder fra Bozra, denne, som er saa prydet i sit Klædebon, som gaaer frem i sin megen Kraft? Jeg, som taler Retfærdighed, mægtig til, at frelse.

  • 70%

    2Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn.

    3Jeg raaber fra Landets Ende til dig, naar mit Hjerte forsmægter; du fører mig paa en Klippe, (som ellers) bliver mig for høi.

  • 18Og Edom sagde til ham: Du skal ikke gaae igjennem mit (Land), at jeg ikke skal drage ud imod dig med Sværdet.

  • 9Herren skal befale sin Miskundhed om Dagen, og om Natten skal hans Sang være hos mig, (ja) en Bøn til mit Livs Gud.

  • 3Hvo skal opgaae paa Herrens Bjerg, og hvo skal staae paa hans hellige Sted?

  • 2Han førte mig og lod (mig) gaae i Mørke og ikke i Lys.

  • 16Hvo opstaaer med mig imod de Onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gjøre Uret?

  • 13Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.

  • 20Men han sagde: Du skal ikke gaae igjennem; og Edom drog ud imod ham med et svart Folk og en stærk Haand.

  • 1Davids Psalme. Herre! hvo skal være til Herberge i dit Paulun? hvo skal boe paa dit hellige Bjerg?

  • 17Og Edom skal blive til en Forskrækkelse; hver, som gaaer frem for den, skal forskrækkes og hvidsle over alle dens Plager.

  • 1Paa den samme Dag skal denne Sang synges i Judæ Land: Vi have en stærk Stad, han skal sætte Salighed til Mure og Værn.

  • 24Jeg, jeg haver gravet og drukket de fremmede Vande, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.

  • 1Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.

  • 8Mon (det) ikke (skal skee) paa den samme Dag, siger Herren, at jeg vil omkomme Vise af Edom, og Forstand af Esaus Bjerg?

  • 19See, han kommer op som en Løve fra den høie Jordan imod en stærk Bolig, thi jeg vil gjøre, at man i et Øieblik skal løbe fra den; og hvo er den unge Karl, som jeg vil beskikke imod den? thi hvo er som jeg, og hvo kan sætte mig Tid for, og hvo er den Hyrde, som kan staae for mit Ansigt?

  • 6Der frygte de saare, (hvor) Intet er at frygte, thi Gud bortspredte dens Been, som beleirede dig; du gjorde (dem) tilskamme, thi Gud foragtede dem.

  • 5Vee mig, at jeg var fremmed (iblandt) Mesech, (at) jeg haver boet ved Kedars Pauluner.

  • 4Hvi roser du dig af Dalene? din Dal er bortflydt, du forvendte Datter! hun forlod sig paa sit Liggendefæ (og tænkte): Hvo skal komme til mig?

  • 29— ligesom Esaus Børn gjorde imod mig, de, som boe i Seir, og Moabiterne, som boe i Ar — indtil at jeg kommer over Jordanen, til det Land, som Herren vor Gud giver os.

  • 9den, som vederqvæger sig ved Ødelæggelse over den Stærke, at Ødelæggelsen kommer over Befæstningen.

  • 3Bøi dit Øre til mig, red mig hasteligen; vær mig en stærk Klippe, et saare fast Huus til at frelse mig.

  • 19Herre! min Styrke og min Befæstning og min Tilflugt paa Nøds Dag! Hedningerne skulle komme til dig fra Jordens Ender og sige: Vore Fædre eiede dog Falskhed, (ja) Forfængelighed, og det kunde intet gavne dem.

  • 5Og jeg saae (mig) om, og der var ingen Hjælper, og jeg var forskrækket, og der var Ingen, som opholdt mig; men min Arm frelste mig, og min Grumhed, den opholdt mig.

  • 10(Mod) hans Styrke vil jeg vogte paa dig; thi Gud er min Ophøielse.

  • 9Han haver tilmuret mine Veie med hugne Stene, han haver forvendt mine Stier.

  • 9Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).

  • 14Og jeg vil føre min Hevn over Edom ved mit Folks Israels Haand, og de skulle gjøre ved Edom efter min Vrede og efter min Grumhed; og de skulle kjende min Hevn, siger den Herre Herre.

  • 35Hvo er iblandt alle Landes Guder, som haver friet deres Land af min Haand, at Herren skulde redde Jerusalem fra min Haand?

  • 6Vandene omgave mig indtil Sjælen, Afgrunden omringede mig, der var Tang viklet om mit Hoved.

  • 1Sender Landets Hersker Lam fra Sela i Ørken til Zions Datters Bjerg.

  • 21Du skal skjule dem i dit Ansigts Skjul for hvers fortrædelige (Anløb), du skal gjemme dem i en Hytte for Tungernes Trætte.

  • 67%

    48den Gud, som giver mig Hevn, og som nedkaster Folkene under mig,

    49og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.

  • 12Skal ikke du, O Gud, som forkastede os, og som ikke drager ud, O Gud, med vore Hære?

  • 22Men Gud skal knuse sine Fjenders Hoved, (ja) dens Hovedisse med Haar paa, som vandrer frem i sine Synders Skyld.

  • 2Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!