Salmenes bok 68:22
Men Gud skal knuse sine Fjenders Hoved, (ja) dens Hovedisse med Haar paa, som vandrer frem i sine Synders Skyld.
Men Gud skal knuse sine Fjenders Hoved, (ja) dens Hovedisse med Haar paa, som vandrer frem i sine Synders Skyld.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23 Herren sagde: Jeg vil føre tilbage fra Basan, jeg vil føre tilbage fra Havets Dybheder,
16 Da saaes Havets Strømme, Verdens Grundvolde aabenbaredes ved Herrens Trudsel, formedelst hans Næses Aands Aande.
17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig af mange Vande.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
21 Vi have en Gud, som er en Gud til megen Salighed, og hos den Herre Herre ere Udgange fra Døden.
20 Du, som haver ladet mig see mange Angester og Ulykker, gjør mig levende igjen, og hent mig op igjen af Jordens Afgrunde.
16 Da saaes Vandets Strømme, og Verdens Grundvolde aabenbaredes, Herre! ved din Trudsel, formedelst din Næses Aands Aande.
17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande.
48 den Gud, som giver mig Hevn, og som nedkaster Folkene under mig,
49 og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
19 Og jeg vil føre Israel tilbage til sin Bolig, og han skal føde sig paa Carmel og Basan, og hans Sjæl skal mættes paa Ephraims Bjerg og Gilead.
3 Og han sagde: Jeg raabte til Herren af min Angest, og han svarede mig: jeg skreg af Helvedes Bug, du hørte min Røst.
4 Thi du havde kastet mig i Dybet, midt i Havet, og Floden omringede mig; alle dine Vover og dine Bølger gik over mig.
5 Og jeg, jeg sagde: Jeg er udkastet fra dine Øine; dog vil jeg blive ved at see til dit hellige Tempel.
6 Vandene omgave mig indtil Sjælen, Afgrunden omringede mig, der var Tang viklet om mit Hoved.
15 Naar den Almægtige udspreder Konger derudi, da bliver det hvidt som Snee paa Zalmon.
2 Om de end grove sig ned i Helvede, skal (dog) min Haand hente dem derfra, og om de end opfore i Himmelen, vil jeg dog kaste dem ned derfra.
3 Og om de end skjulte sig paa Carmels Top, vil jeg oplede dem derfra og hente dem, og om de skjulte sig for mine Øine paa Havets Bund, vil jeg dog der befale Slangen, at den skal bide dem.
9 Fjenden sagde: Jeg vil forfølge, gribe, bytte Rovet; min Sjæls Lyst skal stilles paa dem; jeg vil uddrage mit Sværd, min Haand skal fordærve dem.
14 Men jeg (flyer med) min Bøn til dig, Herre! (lad det være) en velbehagelig Tid, O Gud! efter din megen Miskundhed; bønhør mig for din, Frelses Sandheds Skyld.
15 Fri mig af Dynd, at jeg ikke synker; lad mig fries fra mine Hadere og af det dybe Vand.
1 Til Sangmesteren; paa Schoschannim; Davids (Psalme).
2 Gud! frels mig, thi Vandet er kommet indtil Sjælen.
5 Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
7 Min Gud! min Sjæl nedbøier sig i mig; derfor vil jeg komme dig ihu fra Jordans Land og Hermonim, fra det lille Bjerg.
19 De skulle kalde Folkene paa Bjerget, der skulle de offre Retfærdigheds Offere; thi de skulle die Havets Overflødighed og de Liggendefæ, (som ere) skjulte i Sandet.
8 De skulle kaste dig ned i Graven, og du skal døe, (som) de Saarede døe, midt i Havet.
6 Der frygte de saare, (hvor) Intet er at frygte, thi Gud bortspredte dens Been, som beleirede dig; du gjorde (dem) tilskamme, thi Gud foragtede dem.
2 Og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
7 Hvo vil give Israel Frelse af Zion? Naar Herren skal omvende sit Folks Fængsel, da skal Jakob fryde sig, (og) Israel skal glæde sig.
3 Herre, min Gud! jeg raabte til dig, og du helbredede mig.
12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.
26 Sangerne gik foran, de som legede (paa Strængeleg, gik) bag; midt imellem (gik) Pigerne, som sloge paa Tromme.
20 Paa den samme Tid vil jeg lade eder komme, ja paa den Tid sanker jeg eder; thi jeg vil sætte eder til et (herligt) Navn og til en Lov iblandt alle Folk paa Jorden, naar jeg omvender eders Fængsler for eders Øine, sagde Herren.
9 Gilead hører mig til, Manasse hører mig og til, og Ephraim er mit Hoveds Styrke, Juda er min Lovgiver.
10 Moab er min Vaskepotte, jeg vil kaste min Sko over Edom, over Philistæa vil jeg raabe for Glæde.
3 Saaledes sagde den Herre Herre: Derfor vil jeg udbrede mit Garn over dig i mange Folks Forsamling, og de skulle optage dig i mit Fiskergarn.
6 Herren er den, som døder og gjør levende, som nedfører til Helvede og fører op (igjen).
19 Han skal igjen forbarme sig over os, han skal undertrykke vore Misgjerninger; ja du skal kaste alle deres Synder i Havets Dybheder.
6 Men derefter vil jeg vende Ammons Børns Fængsel, siger Herren.
43 Og jeg stødte dem smaa som Støv for Veiret; som Dynd paa Gader gjorde jeg dem tynde.
44 Og du udfriede mig fra kivagtige Folk, du forvarede mig til Hedningernes Hoved; et Folk, som jeg ikke kjendte, de tjene mig.
16 Saa sagde Herren, som gjorde Vei i Havet, og Sti i stærke Vande,
10 Thi jeg vil føre dem tilbage fra Ægypti Land og samle dem fra Assyrien, og jeg vil føre dem til Gileads Land og Libanon, og der skal ikke findes (Rum) for dem.
7 en Gud, som lader de Eenlige boe i Huset, som udfører dem, (som vare) bundne i Bolte; men de Gjenstridige boe i det Tørre.
4 Men jeg vil lægge Kroge i dine Kjæver, og lade Fiske i dine Strømme hænge ved dine Skjæl; og jeg vil drage dig op midt af dine Strømme, og alle Fiske i dine Strømme skulle hænge ved dine Skjel.
16 Du gjenløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josephs Børn. Sela.
14 Disse skulle opløfte deres Røst, de skulle synge (med Fryd), de skulle raabe høit fra Havet for Herrens Herligheds Skyld.
15 Thi jeg er Herren din Gud, som adskiller Havet, at dets Bølger bruse; Herre Zebaoth er hans Navn.
28 Efterdi at du raser imod mig, og dit Bulder er kommet op for mine Øren, saa vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber, og føre dig ad den Vei tilbage, som du kom paa.