Amos 9:2
Om de end grove sig ned i Helvede, skal (dog) min Haand hente dem derfra, og om de end opfore i Himmelen, vil jeg dog kaste dem ned derfra.
Om de end grove sig ned i Helvede, skal (dog) min Haand hente dem derfra, og om de end opfore i Himmelen, vil jeg dog kaste dem ned derfra.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 Og om de end skjulte sig paa Carmels Top, vil jeg oplede dem derfra og hente dem, og om de skjulte sig for mine Øine paa Havets Bund, vil jeg dog der befale Slangen, at den skal bide dem.
4 Og om de gik (end) i Fængsel for deres Fjenders Ansigt, vil jeg dog derfra befale Sværdet, at det skal ihjelslaae dem, og jeg vil sætte mit Øie over dem til det Onde og ikke til det Gode.
5 Thi den Herre, Herre Zebaoth, naar han rører ved Jorden, da maa den smelte, og alle Indbyggere derudi skulle sørge, og den skal altsammen fare op som en Strøm, og nedsænkes som (af) Ægypti Strøm.
9 Min Sjæl hængte efter dig; din høire Haand holdt paa mig.
1 Jeg saae Herren staae paa Alteret, og han sagde: Slaa Knappen, at Dørtærsklerne bæve, og slaa dem, ja dem alle, paa Hovedet, og det Sidste af dem vil jeg ihjelslaae med Sværdet; der skal Ingen, som flyer, undflye af dem, og Ingen, som er undkommen, reddes af dem.
8 Dersom jeg farer op til Himmelen, (da er) du der, og reder jeg Seng i Helvede, see, (da er) du der.
9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg boe ved det yderste Hav,
10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din høire Haand holde mig fast.
15 Men du skal nedfare til Helvede, til Hulens Sider.
9 Helvede nedenunder bævede for dig, for (at tage) imod dit Komme; det opvækker Dødninger for din Skyld, alle Jordens (modige) Bukke, det kommer alle Hedningers Konger til at staae op af deres Throner.
3 Dit Hjertes Hovmodighed haver bedraget dig, du, som boer i en Klippes Rifter, i din høie Bolig, som siger i dit Hjerte: Hvo vil kaste mig ned til Jorden?
4 Om du end foer saa høit op som Ørnen, og om du satte din Rede iblandt Stjernerne, vil jeg dog kaste dig ned derfra, siger Herren.
12 vi ville sluge dem levende, som Graven, ja ganske som dem, der nedfare i Hulen,
14 Jeg vil forløse dem af Helvedes Vold, jeg vil gjenløse dem fra Døden; Død! jeg vil være din Pestilentse, Helvede! jeg vil være din Ødelæggelse; Fortrydelse skal skjule sig for mine Øine.
4 at Enhver ikke skulde blive bøiet under de Bundne og falde under de Ihjelslagne? i alt dette vender ikke hans Vrede tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.
20 da vil jeg nedkaste dig med dem, som nedfare i Hulen, til det gamle Folk, og lade dig blive i de nederste (Steder i) Jorden, i de øde (Steder, som have været) fra gammel (Tid), med dem, som nedfare i Hulen, paa det du skal ikke beboes, og jeg vil give Deilighed i de Levendes Land.
15 Paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
12 Naar de gaae bort, vil jeg udbrede mit Garn over dem, jeg vil nedkaste dem som Fugle under Himmelen, jeg vil tugte dem, saasom det høres i deres Forsamling.
13 Vee dem! thi de vanke hid og did fra mig; Ødelæggelse (skal vederfares) dem, thi de have gjort Overtrædelse imod mig; og jeg, jeg vilde forløse dem, men de, de talede idel Løgn imod mig.
15 Vi, som havde venligen hemmeligt Raad tilsammen, som vandrede i Guds Huus i Samqvem.
10 Deres Galde, som omkringgive mig, (ja) deres Læbers Møie lad skjule dem (selv).
6 Vandene omgave mig indtil Sjælen, Afgrunden omringede mig, der var Tang viklet om mit Hoved.
9 Skulde jeg ikke hjemsøge dem for disse Ting? siger Herren, skulde ikke min Sjæl hevne sig paa saadant Folk som dette?
17 Ogsaa de nedfore med ham i Graven til dem, som vare ihjelslagne med Sværd, og dem, (som havde været) hans Arm, som havde siddet i hans Skygge midt iblandt Hedningerne.
6 Herren er den, som døder og gjør levende, som nedfører til Helvede og fører op (igjen).
11 Derfor sagde Herren saaledes: Jeg lader komme Ulykke over dem, af hvilken de ikke skulle kunne undkomme, og de skulle raabe til mig, og jeg skal ikke bønhøre dem.
8 See, den Herre Herres Øine (see) paa et syndigt Rige, og jeg vil udslette det fra (at være) paa Jorden; dog vil jeg ikke plat udslette Jakobs Huus, siger Herren.
9 Thi see, jeg befaler det, og vil lade Israels Huus fare hid og did iblandt alle Hedningerne, som Kornet farer hid og did i Soldet, og der skal ikke falde en liden Steen til Jorden.
10 Alle Syndere af mit Folk skulle døe ved Sværdet, de, som sige: Ulykken skal ikke naae os eller komme os tilforn.
9 Han lægger sin Haand paa den haarde Steen, han omkaster Bjergene fra Roden af.
22 Lad der høres Skrig af deres Huse, naar du hasteligen skal lade komme en Trop over dem; thi de grove en Grav til at gribe mig, og skjulte Snarer for mine Fødder.
9 Din Haand skal finde alle dine Fjender, din høire Haand skal finde dine Hadere.
8 De skulle kaste dig ned i Graven, og du skal døe, (som) de Saarede døe, midt i Havet.
22 Thi en Ild er optændt i min Vrede, og den skal brænde til det nederste Helvede; og den skal fortære Landet og dets Grøde, og sætte Ild paa Bjergenes Grundvolde.
6 Thi see, de gaae (derhen) for Ødelæggelsen, Ægypten skal samle dem, Moph skal begrave dem; Nelder skulle eie deres yndige Ting af Sølv, Torne (skulle være) i deres Pauluner.
12 Og dine høie Mures Befæstning skal han nedbøie, nedtrykke, drage ned til Jorden indtil Støvet.
6 Gud! ophøi dig over Himlene, din Ære over al Jorden.
14 Derfor haver Graven udvidet sig selv og opladt sin Mund umaadeligen, at (baade) dets ypperlige (Folk) og dets menige (Folk), baade den, som buldrer, og den, som er glad udi den, skal (der) nedfare.
16 Din Trodsighed haver bedraget dig, (ja) dit Hjertes Hovmodighed, du, som boer i Klippens Rifter, som haver indtaget det Høie af en Høi; om du end gjorde din Rede (saa) høit som Ørnen, vil jeg (dog) kaste dig ned derfra, siger Herren.
38 Jeg forfølger mine Fjender og naaer dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver udryddet dem.
2 Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.
39 Ja, jeg har fortæret dem og knust dem, at de ikke skulle opstaae; og de faldt under mine Fødder.
13 Og jeg vil udbrede mit Garn over ham, at han skal gribes i mit Jagtgarn; og jeg vil føre ham til Babel i de Chaldæers Land, og det skal han ikke see, og han skal døe der.
16 Og jeg vil adsprede dem iblandt Hedningerne, hvilke de eller deres Fædre ikke kjendte, og jeg vil sende Sværdet efter dem, indtil jeg faaer gjort Ende paa dem.
9 De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
9 men (naar) I vende om til mig og holde mine Bud og gjøre dem, dersom (da Nogen) af eder er bortdreven indtil Himmelens Ende, vil jeg samle dem derfra og føre dem til det Sted, som jeg haver udvalgt til at lade mit Navn boe der.
13 Herren skal dømme imellem mig og imellem dig, og Herren skal hevne mig paa dig; men min Haand skal ikke være paa dig;
31 Og jeg vil udøse min Vrede over dig, i min Grumheds Ild vil jeg blæse paa dig; og jeg vil give dig i ufornuftige Mænds Hænder, som ere Mestere til at fordærve.
11 da haver jeg givet ham i en Mægtigs Haand iblandt Hedningerne; han skal handle (efter sin Villie) med ham, jeg haver uddrevet ham for hans Ugudelighed;
66 Du skal forfølge (dem) i Vrede, og ødelægge dem fra (at være) under Herrens Himmel.