Hosea 13:14
Jeg vil forløse dem af Helvedes Vold, jeg vil gjenløse dem fra Døden; Død! jeg vil være din Pestilentse, Helvede! jeg vil være din Ødelæggelse; Fortrydelse skal skjule sig for mine Øine.
Jeg vil forløse dem af Helvedes Vold, jeg vil gjenløse dem fra Døden; Død! jeg vil være din Pestilentse, Helvede! jeg vil være din Ødelæggelse; Fortrydelse skal skjule sig for mine Øine.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14 Denne deres Vei er en Daarlighed af dem; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. Sela.
15 De skulle lægges i Graven som Faar, Døden skal fortære dem, og de Oprigtige skulle regjere over dem om Morgenen, og Graven skal afslide deres Skikkelse, (Enhver) af sin Bolig.
13 Gid du vilde gjemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; gid du vilde sætte mig en beskikket (Tid) og da komme mig ihu (igjen)!
14 Naar en Mand døer, mon han skal leve (igjen)? (da) vilde jeg vente alle mine Stridsdage, indtil min Omskiftelse kom.
2 Om de end grove sig ned i Helvede, skal (dog) min Haand hente dem derfra, og om de end opfore i Himmelen, vil jeg dog kaste dem ned derfra.
13 Smerter skulle komme paa ham (som) paa hende, der føder; han er ikke en viis Søn, (thi ellers) havde han ikke staaet (saa lang) en Tid i Børnenes Fødselssted.
9 Helvede nedenunder bævede for dig, for (at tage) imod dit Komme; det opvækker Dødninger for din Skyld, alle Jordens (modige) Bukke, det kommer alle Hedningers Konger til at staae op af deres Throner.
6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.
18 Og eders Pagt med Døden skal blive til Intet, og eders forsigtige (Forbund) med Helvede skal ikke bestaae; naar den overskyllende Flod gaaer over, da skulle I af den vorde nedtraadte.
13 Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.
3 Dødens Reb havde omspændt mig, og Helvedes Angester havde rammet paa mig; jeg fandt Angest og Bedrøvelse (for mig).
5 Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig;
24 saa skal han forbarme sig over ham og sige: Forløs ham, at han ikke farer ned i Fordærvelsen; jeg haver fundet en Forsoning.
3 Herre, min Gud! jeg raabte til dig, og du helbredede mig.
13 Vee dem! thi de vanke hid og did fra mig; Ødelæggelse (skal vederfares) dem, thi de have gjort Overtrædelse imod mig; og jeg, jeg vilde forløse dem, men de, de talede idel Løgn imod mig.
28 Han haver forløst min Sjæl, at den ikke farer i Fordærvelsen, og mit Liv skal see paa Lyset.
13 Om jeg end forventer, (skal dog) Graven (vorde) mit Huus; jeg reder mit Leie i Mørket.
19 Tørhed, ja Hede borttager Sneevand, (men) Helvede dem, som have syndet.
14 De Døde, de skulle ikke leve (igjen), Dødningerne skulle ikke opstaae, fordi du haver hjemsøgt og ødelagt dem, og fordærvet al deres Ihukommelse.
19 Dine Døde skulle leve, (tilligemed) min (døde) Krop skulle de opstaae; vaagner op og synger (med Fryd), I, som boe i Støv! thi din Dug er (som) Dug over (grønne) Urter, men du skal fælde Kjæmperne til Jorden.
11 Skal du gjøre en underlig Ting for de Døde, (eller) skulle Dødninger opstaae, skulle de takke dig? Sela.
12 Derfor spaa, og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg oplader eders Grave, og vil lade eder komme op af eders Grave, mit Folk! og lade eder komme til Israels Land.
13 Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg oplader eders Grave, og naar jeg opfører eder af eders Grave, mit Folk!
15 Thi han, han skal bære Frugt iblandt Brødrene; (dog) skal der komme et Østenveir, et Herrens Veir, som skal fare op af Ørken, og hans Kildevæld skal tørres, og hans Kilde blive tør; det samme skal røve alle kostelige Kars Liggendefæ.
55 Død! hvor er den Braad? Helvede! hvor er din Seier?
13 Jeg vil give dit Gods og dit Liggendefæ til Rov, (dog) ikke for (Penges) Værd, og det for alle dine Synders Skyld og i alle dine Landemærker.
19 Men du, du er bortkastet fra din Grav som en vederstyggelig Qvist, (som) de Ihjelslagnes Klæder, hvilke ere stukne med Sværd, de, som nedfare til Hulens Stene, ligesom en nedtraadt (død) Krop.
20 Du skal ikke forenes med dem ved Begravelse, thi du haver fordærvet dit Land, ihjelslaget dit Folk; de Ondes Sæd skal ikke nævnes evindeligen.
10 Jeg, jeg sagde: Da mine Dage afskjæres, maa jeg fare til Gravens Porte, jeg maa savne det Øvrige af mine Aar.
5 Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen; jeg er som en Mand, (der haver) ingen Styrke.
8 Der kan ingen Mand nogenlunde frelse en Broder, han kan ikke give Gud hans Forsoning;
21 Og jeg vil redde dig af de Ondes Haand, og forløse dig af Tyranners Haand.
30 for at føre hans Sjæl tilbage fra Fordærvelsen, at han maa oplyses ved de Levendes Lys.
24 Dog skal han ikke udstrække Haanden til Hulen, dersom der end er Skrig hos dem, naar han fordærver (dem).
20 I Hunger skal han forløse dig fra Døden, og i Krig fra Sværdets Vold.
11 Helvede og Fordærvelse er (aabenbar) for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter.
18 Thi Graven kan ikke takke dig, Døden (kan ikke) love dig; de, som nedfare i Hulen, kunne ei vente paa din Sandhed.
5 Vend om, Herre! fri min Sjæl, frels mig for din Miskundheds Skyld.
15 Fordi I sagde: Vi have gjort en Pagt med Døden, og gjort et forsigtigt (Forbund) med Helvede; naar en overskyllende Flod gaaer over, da skal den ikke komme til os, thi vi have sat Løgn til vor Tilflugt, og ere skjulte med Falskhed,
8 Han skal opsluge Døden til Seier, og den Herre Herre skal afviske Graaden af alle Ansigter, og borttage sit Folks Forsmædelse af al Jorden, thi Herren haver talet det.
18 Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.
9 Til dig, Herre! vil jeg raabe, og til Herren vil jeg bede (om Naade).
19 at frie deres Sjæl fra Død og holde dem i Live i Hungeren.
14 Den, som gaaer (herfra) til fremmed Sted, skal hastig lades løs og skal ikke døe i Graven, og hans Brød skal ikke fattes.
16 De skulle nedfare til Gravens Porte, eftersom (der skal være) Ro tillige i Støvet.
14 Mine Overtrædelsers Aag er tilbundet ved hans Haand, de ere sammenviklede, de ere komne op over min Hals, han lod min Kraft falde; Herren haver givet mig i (deres) Hænder, jeg kan ikke opkomme.
48 Kom ihu, hvad mit Livs Tid er; hvorfor skulde du have skabt alle Menneskens Børn forgjæves?
22 og hans Sjæl kommer nær til Fordærvelse, og hans Liv til dem, som dræbe.
14 Han skal gjenløse deres Sjæl fra Bedrageri og fra Vold, og deres Blod skal være dyrebart for hans Øine.
10 Thi du skal ikke forlade min Sjæl i Helvede, du skal ikke lade din Hellige see Forraadnelse.