Jesaia 38:18

Original Norsk Bibel 1866

Thi Graven kan ikke takke dig, Døden (kan ikke) love dig; de, som nedfare i Hulen, kunne ei vente paa din Sandhed.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Fork 9:10 : 10 Alt det, som kommer for din Haand at gjøre, det gjør med din Styrke; thi der er hverken Gjerning eller Fornuftighed eller Kundskab eller Viisdom i Graven, hvor du farer hen.
  • Sal 6:5 : 5 Vend om, Herre! fri min Sjæl, frels mig for din Miskundheds Skyld.
  • Sal 30:9 : 9 Til dig, Herre! vil jeg raabe, og til Herren vil jeg bede (om Naade).
  • 4 Mos 16:33 : 33 Og de og alt det, de havde, fore levende ned i Helvede; og Jorden skjulte over dem, og de omkom midt af Menigheden.
  • Sal 88:10-11 : 10 Mit Øie er bedrøvet for Elendighed; Herre! jeg haver raabt til dig den ganske Dag, jeg haver udbredt mine Hænder til dig. 11 Skal du gjøre en underlig Ting for de Døde, (eller) skulle Dødninger opstaae, skulle de takke dig? Sela.
  • Sal 115:17-18 : 17 De Døde kunne ikke love Herren, ei heller Nogen af dem, som nedfare i Stilheden. 18 Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig (Tid). Halleluja!
  • Ordsp 14:32 : 32 En Ugudelig skal omstødes formedelst sin Ondskab, men en Retfærdig har Tillid i sin Død.
  • Matt 8:12 : 12 Men Rigets Børn skulle udkastes i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
  • Matt 25:46 : 46 Og de skulle gaae hen, disse til den evige Pine, men de Retfærdige til det evige Liv.
  • Luk 16:26-31 : 26 Og foruden alt dette er imellem os og eder et stort Svælg befæstet, saa at de, som ville fare herfra ned til eder, kunne ikke, og de kunne ikke heller fare derfra over til os. 27 Men han sagde: Saa beder jeg dig, Fader! at du sender ham til min Faders Huus; 28 thi jeg haver fem Brødre; paa det han kan vidne for dem, at ikke ogsaa de skulle komme i dette Pinens Sted. 29 Abraham sagde til ham: De have Moses og Propheterne; lad dem høre dem. 30 Men han sagde: Ak nei, Fader Abraham! men dersom Nogen af de Døde gik til dem, da omvendte de sig. 31 Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Propheterne, skulle de ikke heller troe, om Nogen opstod fra de Døde.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 19 Den, som lever, (ja) den, som lever, han skal takke dig, som jeg (gjør) idag; en Fader skal undervise Børn om din Sandhed.

  • 5 Vend om, Herre! fri min Sjæl, frels mig for din Miskundheds Skyld.

  • 79%

    17 De Døde kunne ikke love Herren, ei heller Nogen af dem, som nedfare i Stilheden.

    18 Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig (Tid). Halleluja!

  • 9 Til dig, Herre! vil jeg raabe, og til Herren vil jeg bede (om Naade).

  • 3 Herre, min Gud! jeg raabte til dig, og du helbredede mig.

  • 76%

    10 Mit Øie er bedrøvet for Elendighed; Herre! jeg haver raabt til dig den ganske Dag, jeg haver udbredt mine Hænder til dig.

    11 Skal du gjøre en underlig Ting for de Døde, (eller) skulle Dødninger opstaae, skulle de takke dig? Sela.

  • 74%

    3 Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøi dit Øre til mit Raab.

    4 Thi min Sjæl er mæt af Ulykker, og mit Liv er nær ved Graven.

    5 Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen; jeg er som en Mand, (der haver) ingen Styrke.

    6 (Jeg var) adskilt iblandt de Døde, som de Ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du kommer ikke ydermere ihu, og som ere fraskilte fra din Haand.

  • 17 See, udi Fred kom paa mig en Bitterhed, (ja) en Bitterhed; men du, du haver kjærligen annammet min Sjæl fra Fordærvelsens Hule, thi du kastede alle mine Synder bag din Ryg.

  • 73%

    18 Alle Hedningers Konger, (ja) de alle, de ligge med Ære (begravne), hver i sit Huus.

    19 Men du, du er bortkastet fra din Grav som en vederstyggelig Qvist, (som) de Ihjelslagnes Klæder, hvilke ere stukne med Sværd, de, som nedfare til Hulens Stene, ligesom en nedtraadt (død) Krop.

    20 Du skal ikke forenes med dem ved Begravelse, thi du haver fordærvet dit Land, ihjelslaget dit Folk; de Ondes Sæd skal ikke nævnes evindeligen.

  • 16 De skulle nedfare til Gravens Porte, eftersom (der skal være) Ro tillige i Støvet.

  • 10 Thi du skal ikke forlade min Sjæl i Helvede, du skal ikke lade din Hellige see Forraadnelse.

  • 6 Vandene omgave mig indtil Sjælen, Afgrunden omringede mig, der var Tang viklet om mit Hoved.

  • 71%

    21 dem, som bie efter Døden, men den (kommer) ikke, og grave efter den mere end efter de skjulte (Liggendefæer),

    22 dem, som glæde sig med Fryd, (og) fryde sig, naar de finde Graven,

  • 48 Kom ihu, hvad mit Livs Tid er; hvorfor skulde du have skabt alle Menneskens Børn forgjæves?

  • 20 da vil jeg nedkaste dig med dem, som nedfare i Hulen, til det gamle Folk, og lade dig blive i de nederste (Steder i) Jorden, i de øde (Steder, som have været) fra gammel (Tid), med dem, som nedfare i Hulen, paa det du skal ikke beboes, og jeg vil give Deilighed i de Levendes Land.

  • 15 Men du skal nedfare til Helvede, til Hulens Sider.

  • 9 Helvede nedenunder bævede for dig, for (at tage) imod dit Komme; det opvækker Dødninger for din Skyld, alle Jordens (modige) Bukke, det kommer alle Hedningers Konger til at staae op af deres Throner.

  • 27 thi du skal ikke forlade min Sjæl i de Dødes Rige, ikke heller tilstede din Hellige at see Forraadnelse.

  • 8 De skulle kaste dig ned i Graven, og du skal døe, (som) de Saarede døe, midt i Havet.

  • 24 Dog skal han ikke udstrække Haanden til Hulen, dersom der end er Skrig hos dem, naar han fordærver (dem).

  • 13 Gid du vilde gjemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; gid du vilde sætte mig en beskikket (Tid) og da komme mig ihu (igjen)!

  • 17 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig ved din Miskundhed.

  • 17 Have Dødens Porte aabnet sig for dig, eller kan du see Dødens Skygges Porte?

  • 9 Min Sjæl hængte efter dig; din høire Haand holdt paa mig.

  • 2 Da prisede jeg de Døde, som vare allerede døde, mere end de Levende, som endnu ere levende.

  • 32 Dog han, han skal (ogsaa) henføres til Gravene, og blive varagtig ved Høien.

  • 15 De skulle lægges i Graven som Faar, Døden skal fortære dem, og de Oprigtige skulle regjere over dem om Morgenen, og Graven skal afslide deres Skikkelse, (Enhver) af sin Bolig.

  • 1 Davids (Psalme). Herre! til dig vil jeg raabe; min Klippe! ti ikke for mig, at jeg ikke, (om) du tier for mig, skal blive lignet ved dem, som fare ned i Graven.

  • 18 Men han veed ikke, at Dødninger ere der, at hendes Indbudne ere i Helvedes dybe (Stæder).

  • 23 Dens Grave ere gjorte ved Siderne i Hulen, og dens Forsamling var trindt omkring dens Grav; de ere alle ihjelslagne (og) faldne ved Sværd, som gjorde Forskrækkelse i de Levendes Land.

  • 20 Du, som haver ladet mig see mange Angester og Ulykker, gjør mig levende igjen, og hent mig op igjen af Jordens Afgrunde.

  • 8 Dersom jeg farer op til Himmelen, (da er) du der, og reder jeg Seng i Helvede, see, (da er) du der.

  • 5 thi de Levende vide, at de skulle døe, men de Døde vide ikke Noget, og de have ingen Løn ydermere, men deres Ihukommelse er glemt.

  • 14 Jeg vil forløse dem af Helvedes Vold, jeg vil gjenløse dem fra Døden; Død! jeg vil være din Pestilentse, Helvede! jeg vil være din Ødelæggelse; Fortrydelse skal skjule sig for mine Øine.

  • 14 De Døde, de skulle ikke leve (igjen), Dødningerne skulle ikke opstaae, fordi du haver hjemsøgt og ødelagt dem, og fordærvet al deres Ihukommelse.

  • 13 Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl af den nederste Grav.

  • 18 Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.

  • 17 Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed bliver stor.

  • 9 En Sky forgaaer og farer bort; ligesaa den, der farer ned til Graven, skal ikke komme op (igjen).

  • 5 Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig;

  • 14 Derfor haver Graven udvidet sig selv og opladt sin Mund umaadeligen, at (baade) dets ypperlige (Folk) og dets menige (Folk), baade den, som buldrer, og den, som er glad udi den, skal (der) nedfare.

  • 3 Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.