Christus helbreder en Spedalsk

1

Men der han gik ned af Bjerget, fulgte ham meget Folk.

2

Og see, en Spedalsk kom, tilbad ham og sagde: Herre, om du vil, saa kan du rense mig.

3

Og Jesus udrakte Haanden, rørte ved ham og sagde: Jeg vil; bliv reen! og hans Spedalskhed blev strax renset.

4

Og Jesus sagde til ham: See til, at du siger Ingen det; men gak hen, betee dig selv for Præsten og offre den Gave, som Moses haver befalet, dem til et Vidnesbyrd.

Høvedsmandens Dreng

5

Men der Jesus gik ind i Capernaum, traadte en Høvedsmand hen til ham, og bad ham og sagde:

6

Herre, min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarligen.

7

Og Jesus sagde til ham: Jeg vil komme og helbrede ham.

8

Og Høvedsmanden svarede og sagde: Herre, jeg er ikke værd, at du skal gaae ind under mit Tag, men siig ikkun et Ord, saa bliver min Dreng helbredet.

9

Thi jeg er og et Menneske, som er under Øvrighed, men haver Stridsmænd under mig; og siger jeg til denne: Gak! saa gaaer han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gjør det! saa gjør han det.

10

Men der Jesus det hørte, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte: Sandelig siger jeg eder: End ikke i Israel haver jeg fundet saa stor en Tro.

11

Men jeg siger eder, at Mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde tilbords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.

12

Men Rigets Børn skulle udkastes i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.

13

Og Jesus sagde til Høvedsmanden: Gak bort, og dig skee, som du troede! og hans Dreng blev helbredet i den samme Time.

Peders Hustrues Moder og Andre

14

Og Jesus kom i Petri Huus og saae, at hans Hustrues Moder laae og havde Feber.

15

Og han rørte ved hendes Haand, og Feberen forlod hende; og hun stod op og tjente dem.

16

Men der det var blevet Aften, førte de mange Besatte til ham; og han uddrev Aanderne med et Ord, og helbredede alle dem, som havde ondt,

17

at det skulde fuldkommes, som er talt ved Propheten Esaias, som siger: Han tog vore Skrøbeligheder og bar (vore) Sygdomme.

Taler om sin Efterfølgelse

18

Men der Jesus saae meget Folk omkring sig, befoel han at fare hen til hiin Side.

19

Og der gik en Skriftklog frem og sagde til ham: Mester! jeg vil følge dig, hvor du gaaer hen.

20

Og Jesus sagde til ham: Rævene have Huler og Himmelens Fugle Reder, men Menneskens Søn haver ikke Noget, hvortil han kan hælde sit Hoved.

21

Men en anden af hans Disciple sagde til ham: Herre, tilsted mig, at jeg først maa gaae hen og begrave min Fader.

22

Men Jesus sagde til ham: Følg mig, og lad de Døde begrave deres Døde.

Stiller Veir og Hav

23

Og han gik i Skibet, og hans Disciple fulgte ham.

24

Og see, da blev en stor Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.

25

Og hans Disciple gik til ham, vakte ham op og sagde: Herre, frels os! vi forgaae.

26

Og han sagde til dem: Hvi ere I frygtagtige, I lidet troende? Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille.

27

Men Menneskene forundrede sig og sagde: Hvad er denne for En, at baade Vindene og Havet ere ham lydige?

Uddriver Djævle og lader dem fare i Svinene

28

Og der han kom paa hiin Side til de Gergeseners Land, mødte ham to Besatte, som kom ud af Gravene og vare saare grumme, saa at Ingen kunde vandre ad den Vei.

29

Og see, de raabte og sagde: Jesu, du Guds Søn! hvad have vi med dig at gjøre? Er du kommen hid for at pine os før Tiden?

30

Men der var langt fra dem en stor Hjord Sviin, som gik paa Græs.

31

Men Djævlene bade ham og sagde: Dersom du uddriver os, da tilsted os at fare hen i Svinehjorden.

32

Og han sagde til dem: Farer hen! Men der de vare udfarne, fore de hen i Svinehjorden; og see, den ganske Svinehjord styrtede sig med Hast ned ad Bakken i Søen og døde i Vandet.

33

Men Hyrderne flyede; og de gik hen i Staden og kundgjorde det altsammen, og hvorledes det var gaaet til med de Besatte.

34

Og see, den ganske Stad gik ud at møde Jesum; og der de saae ham, bade de ham, at han vilde vige fra deres Egne.