Salmenes bok 88:10

Original Norsk Bibel 1866

Mit Øie er bedrøvet for Elendighed; Herre! jeg haver raabt til dig den ganske Dag, jeg haver udbredt mine Hænder til dig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 6:5 : 5 Vend om, Herre! fri min Sjæl, frels mig for din Miskundheds Skyld.
  • Sal 30:9 : 9 Til dig, Herre! vil jeg raabe, og til Herren vil jeg bede (om Naade).
  • Sal 115:17 : 17 De Døde kunne ikke love Herren, ei heller Nogen af dem, som nedfare i Stilheden.
  • Sal 118:17 : 17 Jeg skal ikke døe, men jeg skal leve, og jeg skal fortælle Herrens Gjerninger.
  • Jes 26:19 : 19 Dine Døde skulle leve, (tilligemed) min (døde) Krop skulle de opstaae; vaagner op og synger (med Fryd), I, som boe i Støv! thi din Dug er (som) Dug over (grønne) Urter, men du skal fælde Kjæmperne til Jorden.
  • Jes 38:18-19 : 18 Thi Graven kan ikke takke dig, Døden (kan ikke) love dig; de, som nedfare i Hulen, kunne ei vente paa din Sandhed. 19 Den, som lever, (ja) den, som lever, han skal takke dig, som jeg (gjør) idag; en Fader skal undervise Børn om din Sandhed.
  • Esek 37:1-9 : 1 Herrens Haand var over mig, og Herren udførte mig i en Aand og satte mig ned midt i en Dal, og den var fuld af Been. 2 Og han lod mig gaae forbi dem trindt omkring; og see, (der laae) saare mange ovenpaa (Jorden) i samme Dal, og see, de vare saare tørre. 3 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! mon disse Been kunne blive levende? og jeg sagde: Herre Herre! du veed det. 4 Og han sagde til mig: Spaa om disse Been, og du skal sige til dem: I tørre Been! hører Herrens Ord: 5 Saa sagde den Herre Herre til disse Been: See, jeg vil lade komme Aand i eder, og I skulle leve. 6 Og jeg vil gjøre Sener paa eder, og lade Kjød opkomme over eder, og overdrage eder med Hud, og give Aand i eder, og I skulle leve; saa skulle I fornemme, at jeg er Herren. 7 Og jeg spaaede, eftersom mig var befalet; og der skede en Lyd, der jeg spaaede, og see, (der skede) en (heftig) Bevægelse, og Benene nærmede sig, (hvert) Been til sit Been. 8 Og jeg saae, og see, der opkom Sener og Kjød paa dem, og han overdrog dem ovenover med Hud, men der var ikke Aand i dem. 9 Og han sagde til mig: Spaa til Aanden; spaa, du Menneskesøn! og du skal sige til Aanden: Saa sagde den Herre Herre: Kom, du Aand! fra de fire Veir, og blæs paa disse Ihjelslagne, og de skulle leve. 10 Og jeg spaaede, saasom han befoel mig; og Aanden kom i dem, og de bleve levende og stode paa deres Fødder, en saare meget stor Hær. 11 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! disse Been, de ere alt Israels Huus; see, de sige: Vore Been ere blevne tørre, og vor Forhaabning er borte, vi ere afhugne. 12 Derfor spaa, og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg oplader eders Grave, og vil lade eder komme op af eders Grave, mit Folk! og lade eder komme til Israels Land. 13 Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg oplader eders Grave, og naar jeg opfører eder af eders Grave, mit Folk! 14 Og jeg vil give min Aand i eder, og I skulle leve, og jeg vil nedsætte eder i eders Land; og I skulle fornemme, at jeg, Herren, jeg haver talet det og gjort det, siger Herren.
  • Mark 5:35-36 : 35 Der han endnu talede, kom Nogle fra Synagoge-Forstanderens (Huus) og sagde: Din Datter er død, hvi umager du Mesteren længere? 36 Men Jesus hørte strax det, som blev sagt, og han sagde til Synagoge-Forstanderen: Frygt ikke, tro ikkun.
  • Luk 7:12-16 : 12 Men der han kom nær til Stadens Port, see, da blev en Død udbaaren, som var sin Moders eenbaarne Søn, og hun var en Enke; og meget Folk af Staden gik med hende. 13 Og der Herren saae hende, ynkedes han inderligen over hende og sagde til hende: Græd ikke! 14 Og han traadte til og rørte ved Baaren, — men de, som bare, stode stille — og han sagde: Du unge Karl! jeg siger dig: Staa op! 15 Og den Døde reiste sig op og begyndte at tale; og han gav hans Moder ham. 16 Men en Frygt betog Alle, og de prisede Gud og sagde: Der er en stor Prophet opreist iblandt os, og Gud haver besøgt sit Folk.
  • 1 Kor 15:52-57 : 52 i en Hast, i et Øieblik, ved den sidste Basune; thi Basunen skal lyde, og de Døde skulle opstaae uforkrænkelige, og vi skulle forandres. 53 Thi det bør dette Forkrænkelige at iføres Uforkrænkelighed, og dette Dødelige at iføres Udødelighed. 54 Men naar dette Forkrænkelige iføres Uforkrænkelighed, og dette Dødelige iføres Udødelighed, da opfyldes det Ord, som er skrevet: Døden er opslugt til Seier. 55 Død! hvor er den Braad? Helvede! hvor er din Seier? 56 Men Dødens Braad er Synden; men Syndens Kraft er Loven. 57 Men Gud være Tak, som giver os Seier formedelst vor Herre Jesum Christum!
  • Job 14:7-9 : 7 Thi et Træ haver Haab, naar det er afhugget, og det kan endnu omskiftes, og dets (unge) Qvist skal ikke lade af. 8 Om dets Rod bliver gammel i Jorden, og Stubben deraf døer i Støvet, 9 (saa) grønnes det (dog igjen) af Vandets Lugt og skyder Grene som en Plante. 10 Men en Mand døer og svækkes, og et Menneske opgiver Aanden; hvor er han da? 11 (Som) Vand bortløber af Havet, og (som) en Flod tørres bort og bliver tør, 12 (saa) ligger og et Menneske og opstaaer ikke; indtil Himlene ere ikke (mere), opvaagne de ikke, og de opvækkes ikke af deres Søvn.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    11Skal du gjøre en underlig Ting for de Døde, (eller) skulle Dødninger opstaae, skulle de takke dig? Sela.

    12Skal din Miskundhed fortælles i Graven, din Sandhed i Fordærvelsen?

    13Skal din underlige Gjerning kjendes i Mørket, eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?

    14Men jeg, jeg raaber til dig, Herre! og min Bøn kommer dig tilforn om Morgenen.

  • 76%

    48Kom ihu, hvad mit Livs Tid er; hvorfor skulde du have skabt alle Menneskens Børn forgjæves?

    49Hvilken Mand lever, som ikke skal see Døden, som kan frie sin Sjæl fra Gravens Vold? Sela.

  • 5Vend om, Herre! fri min Sjæl, frels mig for din Miskundheds Skyld.

  • 75%

    17De Døde kunne ikke love Herren, ei heller Nogen af dem, som nedfare i Stilheden.

    18Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig (Tid). Halleluja!

  • 74%

    18Thi Graven kan ikke takke dig, Døden (kan ikke) love dig; de, som nedfare i Hulen, kunne ei vente paa din Sandhed.

    19Den, som lever, (ja) den, som lever, han skal takke dig, som jeg (gjør) idag; en Fader skal undervise Børn om din Sandhed.

  • 74%

    5Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen; jeg er som en Mand, (der haver) ingen Styrke.

    6(Jeg var) adskilt iblandt de Døde, som de Ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du kommer ikke ydermere ihu, og som ere fraskilte fra din Haand.

  • 73%

    9Til dig, Herre! vil jeg raabe, og til Herren vil jeg bede (om Naade).

    10Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?

  • 20Du, som haver ladet mig see mange Angester og Ulykker, gjør mig levende igjen, og hent mig op igjen af Jordens Afgrunde.

  • 6Vil du evindeligen være vred paa os? vil du drage din Vrede fra Slægt til Slægt?

  • 3Herre, min Gud! jeg raabte til dig, og du helbredede mig.

  • 19Dine Døde skulle leve, (tilligemed) min (døde) Krop skulle de opstaae; vaagner op og synger (med Fryd), I, som boe i Støv! thi din Dug er (som) Dug over (grønne) Urter, men du skal fælde Kjæmperne til Jorden.

  • 15De skulle lægges i Graven som Faar, Døden skal fortære dem, og de Oprigtige skulle regjere over dem om Morgenen, og Graven skal afslide deres Skikkelse, (Enhver) af sin Bolig.

  • 10Thi du skal ikke forlade min Sjæl i Helvede, du skal ikke lade din Hellige see Forraadnelse.

  • 17Have Dødens Porte aabnet sig for dig, eller kan du see Dødens Skygges Porte?

  • 69%

    12(saa) ligger og et Menneske og opstaaer ikke; indtil Himlene ere ikke (mere), opvaagne de ikke, og de opvækkes ikke af deres Søvn.

    13Gid du vilde gjemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; gid du vilde sætte mig en beskikket (Tid) og da komme mig ihu (igjen)!

    14Naar en Mand døer, mon han skal leve (igjen)? (da) vilde jeg vente alle mine Stridsdage, indtil min Omskiftelse kom.

  • 14De Døde, de skulle ikke leve (igjen), Dødningerne skulle ikke opstaae, fordi du haver hjemsøgt og ødelagt dem, og fordærvet al deres Ihukommelse.

  • 69%

    9Helvede nedenunder bævede for dig, for (at tage) imod dit Komme; det opvækker Dødninger for din Skyld, alle Jordens (modige) Bukke, det kommer alle Hedningers Konger til at staae op af deres Throner.

    10De alle, de svare og sige til dig: Du er og bleven svag som vi, du er bleven os lig.

  • 2Da prisede jeg de Døde, som vare allerede døde, mere end de Levende, som endnu ere levende.

  • 9Du skilte mine Kyndinger langt fra mig, du gjorde mig meget vederstyggelig for dem; jeg er indelukket og kan ikke komme ud.

  • 68%

    27thi du skal ikke forlade min Sjæl i de Dødes Rige, ikke heller tilstede din Hellige at see Forraadnelse.

    28Du haver kundgjort mig Livets Veie, du skal fylde mig med Glæde fra dit Aasyn. —

  • 1Davids (Psalme). Herre! til dig vil jeg raabe; min Klippe! ti ikke for mig, at jeg ikke, (om) du tier for mig, skal blive lignet ved dem, som fare ned i Graven.

  • 5De Døde bæve under Vandene, og de, som boe deri.

  • 8Hvad? holdes det for utroligt hos eder, at Gud opvækker Døde?

  • 13Gud! dine Løfter (ligge) paa mig; med Taksigelser vil jeg betale dig.

  • 12Du haver omvendt min Hylen til en Dands for mig, du haver opløst min Sæk og bundet om mig med Glæde,

  • 13Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.

  • 4Al Jorden skal tilbede for dig og lovsynge for dig; de skulle synge dit Navn (Lov). Sela.

  • 8Dersom jeg farer op til Himmelen, (da er) du der, og reder jeg Seng i Helvede, see, (da er) du der.

  • 22(Saa) vil jeg, jeg og takke dig med Psalters Instrument for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge (Psalmer) for dig, (og lege) paa Harpe, du Hellige i Israel!

  • 28Du er min Gud, derfor vil jeg takke dig; min Gud! jeg vil ophøie dig.

  • 17Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig ved din Miskundhed.

  • 17Jeg skal ikke døe, men jeg skal leve, og jeg skal fortælle Herrens Gjerninger.

  • 14Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).

  • 1Herre! du er min Gud, jeg vil ophøie dig, jeg vil bekjende dit Navn, thi du gjorde en underlig Ting; de Anslag, (som du haver sagt) længe tilforn, ere Trofasthed og Sandhed.

  • 35Derfor siger han og i en anden (Psalme): Du skal ikke tilstede din Hellige at see Forraadnelse.

  • 18Lad din Haand være over din høire Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du bekræftede dig.

  • 14O Gud! din Vei er i Helligdommen; hvo er saa stor en Gud som Gud?

  • 32De store Fyrster skulle komme fra Ægypten, Morland skal hasteligen (udbrede) sine Hænder til Gud.