Ordspråkene 9:18
Men han veed ikke, at Dødninger ere der, at hendes Indbudne ere i Helvedes dybe (Stæder).
Men han veed ikke, at Dødninger ere der, at hendes Indbudne ere i Helvedes dybe (Stæder).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, taler hun ogsaa til:
17 De stjaalne Vande ere søde, og det skjulte Brød er nydeligt.
18 thi hendes Huus bøier sig til Døden, og hendes Veie til Dødninger;
19 alle de, som gaae ind til hende, skulle ikke komme tilbage og ikke naae til Livsens Stier;
5 thi de Levende vide, at de skulle døe, men de Døde vide ikke Noget, og de have ingen Løn ydermere, men deres Ihukommelse er glemt.
21 Visseligen, disse ere en Uretfærdigs Boliger, og dette (hans) Sted, som ikke kjender Gud.
27 Hendes Huus er Veie til Helvede, som fare ned til Dødens (inderste) Kammere.
16 Et Menneske, som farer vild fra Klogskabs Vei, skal hvile i Dødningers Forsamling.
14 Derfor haver Graven udvidet sig selv og opladt sin Mund umaadeligen, at (baade) dets ypperlige (Folk) og dets menige (Folk), baade den, som buldrer, og den, som er glad udi den, skal (der) nedfare.
5 Hendes Fødder gaae ned til Døden, hendes Gange Holde fast ved Helvede.
6 Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).
16 I Mørket bryder han ind i Husene, som de have betegnet for sig om Dagen; de kjende ikke Lyset.
17 Thi saasnart Morgenen kommer, da er den for dem som Dødens Skygge; naar man kan kjende (dem, strax falder paa dem) Dødens Skygges Forskrækkelser.
18 Han er let ovenpaa Vandet, deres Deel er forbandet i Landet; han vender sig ikke til Viingaardenes Vei.
19 Tørhed, ja Hede borttager Sneevand, (men) Helvede dem, som have syndet.
13 Et Menneske veed ikke dens Værdi, og den findes ikke i de Levendes Land.
14 Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
18 Thi Graven kan ikke takke dig, Døden (kan ikke) love dig; de, som nedfare i Hulen, kunne ei vente paa din Sandhed.
5 De Døde bæve under Vandene, og de, som boe deri.
6 Helvede er blot for ham, og Fordærvelsen haver intet Skjul.
19 Den Rige lægger sig og samles ikke, han oplader sine Øine, saa er han ikke (mere at finde).
21 dem, som bie efter Døden, men den (kommer) ikke, og grave efter den mere end efter de skjulte (Liggendefæer),
17 De Døde kunne ikke love Herren, ei heller Nogen af dem, som nedfare i Stilheden.
24 Livsens Vei er for den Kloge oventil, paa det han skal undvige Helvede nedentil.
11 Helvede og Fordærvelse er (aabenbar) for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter.
7 Thi han veed ikke, hvad skee skal; thi hvo kan tilkjendegive ham, naar det skal skee?
5 Vend om, Herre! fri min Sjæl, frels mig for din Miskundheds Skyld.
9 Helvede nedenunder bævede for dig, for (at tage) imod dit Komme; det opvækker Dødninger for din Skyld, alle Jordens (modige) Bukke, det kommer alle Hedningers Konger til at staae op af deres Throner.
5 Og efterdi at Viindrankeren er utro, (og er) en stolt Mand, saa vil han ikke blive i (sin) Bolig; thi han udvider sin Sjæl som Helvede, og han er som Døden, der kan ikke mættes, og vil sanke til sig alle Hedningerne, og samle til sig alle Folkene.
9 En Sky forgaaer og farer bort; ligesaa den, der farer ned til Graven, skal ikke komme op (igjen).
10 Han skal ikke komme igjen ydermere til sit Huus, og hans Sted skal ikke kjende ham ydermere.
20 Helvede og Fordærvelse kunne ikke mættes, saa kunne (og) Menneskens Øine ikke mættes.
17 Have Dødens Porte aabnet sig for dig, eller kan du see Dødens Skygges Porte?
32 Dog han, han skal (ogsaa) henføres til Gravene, og blive varagtig ved Høien.
12 vi ville sluge dem levende, som Graven, ja ganske som dem, der nedfare i Hulen,
6 Han lod mig blive i mørke (Stæder) som de Døde i Verden.
8 (Den er saa) høi som Himmelen, hvad vil du gjøre? (den er) dybere end Helvede, hvad kan du vide?
5 Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen; jeg er som en Mand, (der haver) ingen Styrke.
17 Herren er kjendt, at han haver gjort Ret; den Ugudelige er besnæret i sine Hænders Gjerning. (Det er) at betænke. Sela.
25 Men en (Anden) maa døe med en beskelig (bedrøvet) Sjæl, og haver ikke ædet af det Gode.
6 Herre! hvor store er dine Gjerninger! dine Tanker ere meget dybe.
21 Ere hans Børn i Ære, da veed han det ikke, eller om de ere ringe, da agter han ikke paa dem.
5 Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg haver blandet.
36 Men den, der synder imod mig, skader sin Sjæl; Alle, som mig hade, elske Døden.
19 De Ugudeliges Vei er som Mørkheden (selv), de vide ikke, hvorpaa de støde an.
11 eller Mørket, (saa) du kan ikke see, og Vandets Mangfoldighed bedækker dig.
22 Han kan ikke troe, at han skulde komme tilbage af Mørke, og (mener, at) han er udseet (til at omkomme) ved Sværd.
23 Han vanker hid og did efter Brød, hvor det er; han veed, at Mørkheds Dag er tilrede hos ham.
23 Dens Grave ere gjorte ved Siderne i Hulen, og dens Forsamling var trindt omkring dens Grav; de ere alle ihjelslagne (og) faldne ved Sværd, som gjorde Forskrækkelse i de Levendes Land.
18 De skulle udstøde ham fra Lys til Mørke, og bortstøde ham fra Jorderige.