Ordspråkene 27:20
Helvede og Fordærvelse kunne ikke mættes, saa kunne (og) Menneskens Øine ikke mættes.
Helvede og Fordærvelse kunne ikke mættes, saa kunne (og) Menneskens Øine ikke mættes.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Helvede og Fordærvelse er (aabenbar) for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter.
15 Blodiglen haver to Døttre, (som hedde): Giv hid! giv hid! disse tre (Ting) kunne ikke mættes, (ja) fire sige ikke: (Det er) nok:
16 Helvede og det tillukkede Modersliv, Jorden, (som) ikke bliver mæt af Vand, og Ilden, (som) ikke siger: (Det er) nok.
6 Helvede er blot for ham, og Fordærvelsen haver intet Skjul.
8 Alle (disse) Ting ere møisommelige, Ingen kan udsige det; Øiet mættes ei af at see, og Øret fyldes ei af at høre.
7 Hvert Menneskes Arbeide er for hans Munds Skyld, men Sjælen kan dog ikke fyldes.
14 Derfor haver Graven udvidet sig selv og opladt sin Mund umaadeligen, at (baade) dets ypperlige (Folk) og dets menige (Folk), baade den, som buldrer, og den, som er glad udi den, skal (der) nedfare.
19 Ligesom Ansigt er imod Ansigt i Vand, saa er et Menneskes Hjerte imod et (andet) Menneske.
21 (Ligesom der er) Digel til at (prøve) Sølvet, og Ovn til Guldet, saa (prøves) en Mand efter sin priselige Gjernings Beskaffenhed.
46 hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes.
21 dem, som bie efter Døden, men den (kommer) ikke, og grave efter den mere end efter de skjulte (Liggendefæer),
48 hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes.
10 Hvor Godset bliver meget, ere Mange, som det æde; hvad for Nytte (er der da) for dem, som det eie, uden at deres Øine see (derpaa)?
11 Hvo, der arbeider, ham er Søvnen sød, hvad enten han æder lidet eller meget, men den Riges Mættelse lader ham ikke sove.
5 Og efterdi at Viindrankeren er utro, (og er) en stolt Mand, saa vil han ikke blive i (sin) Bolig; thi han udvider sin Sjæl som Helvede, og han er som Døden, der kan ikke mættes, og vil sanke til sig alle Hedningerne, og samle til sig alle Folkene.
20 En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, (ja) han skal mættes af sine Læbers Indkomme.
44 hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes.
25 Men en (Anden) maa døe med en beskelig (bedrøvet) Sjæl, og haver ikke ædet af det Gode.
9 Det er bedre at see med Øinene, end at Sjælen vandrer (i sin Begjærlighed); dette er ogsaa Forfængelighed og Aandsfortærelse.
7 En mæt Sjæl træder paa Honningkage, men for en hungrig Sjæl er alt Beeskt sødt.
20 Fordi han ikke haver vidst (at være) rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods.
21 Der skal Intet være tilovers, som han kan æde; derfor skal han ikke vente sit Gode.
22 Naar han haver fyldt sin Overflødighed, skal han (dog) blive bange; hver den Usles Haand skal komme over ham.
20 Hans Øine see hans Fordærvelse, og han drikker af den Almægtiges Hastighed.
19 Tørhed, ja Hede borttager Sneevand, (men) Helvede dem, som have syndet.
18 Men han veed ikke, at Dødninger ere der, at hendes Indbudne ere i Helvedes dybe (Stæder).
28 Men (nu) boer han i Stæder, som ere ødelagte, i Huse, som Ingen boer udi, som ere rede til (at falde) i Hobe.
29 Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaae, og hvad Saadanne have fuldkommet, skal ikke udbredes i Landet.
27 En Belials Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er som en brændende Ild.
19 Den Rige lægger sig og samles ikke, han oplader sine Øine, saa er han ikke (mere at finde).
16 hvor meget mere er den Mand vederstyggelig og stinkende (for ham), der drikker Uretfærdighed som Vand?
20 Men de Ugudeliges Øine skulle fortæres, og (deres) Tilflugt skal forgaae fra dem, og deres Haab skal være, som naar En udgiver Aanden.
3 Dette er ondt iblandt alt det, som skeer under Solen, at det hændes dem alle eens, og at Menneskens Børns Hjerte er ogsaa fuldt af Ondskab, og at Galenskaber ere i deres Hjerte, (saalænge) de leve, og derefter (maae de fare) til de Døde.
10 Den Ugudelige skal see det og fortørnes, han skal skjære med sine Tænder og hensmeltes, (thi) de Ugudeliges Ønske skal forgaae.
24 Og de skulle gaae ud og see paa de Folks (døde) Kroppe, som have gjort Overtrædelse imod mig; thi deres Orm skal ikke døe, og deres Ild skal ikke udslukkes, og de skulle være en Væmmelse for alt Kjød.
7 (Hvert af) deres Øine staaer ud for Fedme, (deres) Hjertes Tanker faae Fremgang.
24 Livsens Vei er for den Kloge oventil, paa det han skal undvige Helvede nedentil.
25 En Retfærdig æder, indtil hans Sjæl bliver mæt, men de Ugudeliges Bug skal fattes.
14 Et fravendt Hjerte skal mættes af sine Veie, men en god Mand (viger) fra ham.
12 vi ville sluge dem levende, som Graven, ja ganske som dem, der nedfare i Hulen,
1 Der er en Ulykke, som jeg saae under Solen, og den er stor over Menneskene:
14 Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
11 Hans Been ere fulde af hans skjulte (Synder), og (hver af dem) skal ligge i Støv med ham.
9 Men de, som ville vorde rige, falde i Fristelse og Snare og mange daarlige og skadelige Begjæringer, som nedsænke Menneskene i Ødelæggelse og Fordærvelse;
35 Han skal ikke tage nogen Forsoning (derfor), og ikke samtykke det, om du vilde end give megen Skjenk.
27 Himmelen skal aabenbare hans Misgjerning, og Jorden skal opreise sig imod ham.
9 fordi han mættede en tørstig Sjæl, og fyldte en hungrig Sjæl med Godt.
5 Er ikke din Ondskab megen, og ingen Ende paa dine Misgjerninger?
20 Vor Formue er ikke udslettet; men Ild haver fortæret det Øvrige af dem.
9 Det Øie, som haver seet ham, skal ikke gjøre det mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.