Ordspråkene 27:19
Ligesom Ansigt er imod Ansigt i Vand, saa er et Menneskes Hjerte imod et (andet) Menneske.
Ligesom Ansigt er imod Ansigt i Vand, saa er et Menneskes Hjerte imod et (andet) Menneske.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17Jern kan skjærpe Jern, og en Mand kan skjærpe sin Næstes Ansigt.
18Hvo, som bevarer et Figentræ, skal æde Frugt deraf, og hvo, der tager vare paa sin Herre, skal æres.
5Raad i en Mands Hjerte er som dybt Vand, men en forstandig Mand skal drage det op.
4Ord i en Mands Mund ere (som) dybe Vande, Viisdoms Kilde er (som) en Bæk, der udgyder sig.
7Thi ligesom han agter (dig) i sit Hjerte, saa er det; han skal sige til dig: Æd og drik, men hans Hjerte er ikke med dig.
20Helvede og Fordærvelse kunne ikke mættes, saa kunne (og) Menneskens Øine ikke mættes.
21(Ligesom der er) Digel til at (prøve) Sølvet, og Ovn til Guldet, saa (prøves) en Mand efter sin priselige Gjernings Beskaffenhed.
1(Det staaer) til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet, men (det kommer) fra Herren, hvad Tungen skal svare.
2Alle en Mands Veie ere rene for hans Øine, men Herren er den, som veier Aander.
23Der er Glæde over en Mand, naar hans Mund svarer (ret), og et Ord i sin Tid, hvor godt (er det)!
1Hvo er som en Viis, og hvo forstaaer Sagens Udlæggelse? Menneskets Viisdom oplyser hans Ansigt, og hans Ansigts Trodsighed bliver (derved) forandret.
29En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt, men den Oprigtige, han befæster sine Veie.
1Kongens Hjerte er (som) Vandbække i Herrens Haand; til alt det, han haver Lyst til, skal han bøie det.
2Alle en Mands Veie ere rette for hans Øine, men Herren veier Hjerter.
23Thi dersom Nogen er Ordets Hører og ikke dets Gjører, han er lig en Mand, der betragter sit naturlige Ansigt i et Speil;
24thi han betragtede sig selv, og gik bort og glemte strax, hvordan han var.
9Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed (glæder) ved sin Sjæls Raad.
4Haver du kjødelige Øine, eller seer du, som et Menneske seer?
19Og den, som gjør Lyde paa sin Næste, ved ham skal saaledes gjøres, ligesom han haver gjort:
20Bræk for Bræk, Øie for Øie, Tand for Tand; ligesom han haver gjort Lyde paa et Menneske, saaledes skal der gjøres ved ham.
14En Mand skal mættes med Godt af sin Munds Frugt, og (Gud) skal igjen give et Menneske, hvad hans Hænder have fortjent.
11Mon en Kilde kan udgyde af det samme Væld sødt Vand og beskt?
13Et glad Hjerte gjør Ansigtet behageligt, men ved Hjertets Bekymring nedslaaes Modet.
25Ligesom koldt Vand over en træt Sjæl, saa er et godt Rygte fra et langt fraliggende Land.
26(Som) en Kilde, der er rørt (med Fødderne), og et fordærvet Kildevæld, (saa) er en Retfærdig, som snubler for en Ugudelig.
4Og find (saa) Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øine.
9(Skal det blive) godt, naar han skal undersøge eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
16hvor meget mere er den Mand vederstyggelig og stinkende (for ham), der drikker Uretfærdighed som Vand?
19saa (gjør) en Mand, der besviger sin Næste og siger: Skjæmter jeg ikke?
29Du skal ikke sige: Saasom han gjorde mig, saa vil jeg gjøre ham; jeg vil betale Enhver efter sin Gjerning.
21Der ere mange Anslag i en Mands Hjerte, men Herrens Raad, det skal bestaae.
22Det (skal være) et Menneskes Lyst, at han er miskundelig, og en Arm er bedre end en Løgner.
26Man skal kysse Læberne paa den, som svarer rette Ord.
15I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn.
35Et godt Menneske frembærer gode Ting af Hjertets gode Liggendefæ, og et ondt Menneske frembærer onde Ting af det onde Liggendefæ.
45Et godt Menneske bærer Godt frem af sit Hjertes gode Liggendefæ, og et ondt Menneske bærer Ondt frem af sit Hjertes onde Liggendefæ; thi hans Mund taler af Hjertets Overflødighed.
24En Mand, (som haver) Venner, (ham bør det) at omgaaes venligen med (dem); thi der er den Ven, som hænger (fastere) ved, end en Broder.
11Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den et Ord, som forhaaner mig.
2Og der skal være en Mand som et Skjul imod Veir, (ja som) et Skjul imod Vandskyl, som Vandbække i et tørt Sted, og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.
26Han skal bede til Gud, og han skal have Behagelighed til ham, og han skal see hans Ansigt med Frydeskrig, og han skal igjengive et Menneske (efter) sin Retfærdighed.
25Bekymring i en Mands Hjerte nedbøier det, men et godt Ord skal glæde det.
3Græmmelse er bedre end Latter; thi et Hjerte kan forbedres, naar Ansigtet (seer) ilde (ud).
20En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, (ja) han skal mættes af sine Læbers Indkomme.
7Hvo er en Mand som Job, der drikker Bespottelse som Vand,
8Til dig sagde mit Hjerte: — (der du sagde:) søger mit Ansigt! — Herre! jeg søger dit Ansigt.
3Der er Digel til (at prøve) Sølvet, og Ovn til Guldet, men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
3Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
10skulle de, de ikke lære dig, (ja) sige dig (det) og udføre Tale af deres Hjerte?
21Dersom din Fjende hungrer, bespiis ham med Brød, og dersom han tørster, giv ham Vand at drikke;
11Den, som elsker Hjertets Reenhed, hvis Læber ere yndige, hans Ven er Kongen.