Jakobs brev 3:11
Mon en Kilde kan udgyde af det samme Væld sødt Vand og beskt?
Mon en Kilde kan udgyde af det samme Væld sødt Vand og beskt?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12 Mon et Figentræ, mine Brødre! kan give Oliver, eller et Viintræ Figen? Saa kan ingen Kilde give salt og sødt Vand.
13 Hvo er viis og forstandig iblandt eder? han vise ved god Omgjængelse sine Gjerninger i viis Sagtmodighed.
14 Men have I besk Nid og Kivagtighed i eders Hjerter, da roser eder ikke eller lyver mod Sandheden.
8 men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødelig Forgift.
9 Med den velsigne vi Gud og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere gjorte efter Guds Lignelse.
10 Af den samme Mund udgaaer Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke saa at skee.
4 Ord i en Mands Mund ere (som) dybe Vande, Viisdoms Kilde er (som) en Bæk, der udgyder sig.
15 Drik Vand af din egen Grøft, og flydende (Vand) midt af din egen Brønd.
16 Lad dine Kilder udflyde her og der udenfor, (og) Vandbække paa Gaderne.
26 (Som) en Kilde, der er rørt (med Fødderne), og et fordærvet Kildevæld, (saa) er en Retfærdig, som snubler for en Ugudelig.
33 Lader enten Træet være godt, (saa er der) og god Frugt derpaa, eller lader Træet være raaddent, (saa er der) og raadden Frugt derpaa, thi Træet kjendes paa Frugten.
34 I Øgleunger! hvorledes kunne I tale Godt, I, som ere onde? thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.
35 Et godt Menneske frembærer gode Ting af Hjertets gode Liggendefæ, og et ondt Menneske frembærer onde Ting af det onde Liggendefæ.
14 deres Mund er fuld af Forbandelser og Beeskhed;
17 Saaledes bærer hvert godt Træ gode Frugter, men et raaddent Træ bærer onde Frugter.
18 Et godt Træ kan ikke bære onde Frugter, og et raaddent Træ kan ikke bære gode Frugter.
15 O Kilde i Haverne, o Brønd med levende Vande, som flyde fra Libanon!
11 En Retfærdigs Mund er Livets Kilde, men Vold skal skjule de Ugudeliges Mund.
13 Thi mit Folk gjorde tvende onde Ting: De forlode mig, den levende Vandkilde, at hugge sig Brønde, (ja) sønderbrudte Brønde, som ikke kunde holde Vand.
43 Thi der er intet godt Træ, som bærer raadden Frugt, og intet raaddent Træ, som bærer god Frugt.
44 Thi hvert Træ kjendes paa sin egen Frugt; thi man sanker ikke Figen af Torne, man plukker og ikke Viindruer af Tornebuske.
45 Et godt Menneske bærer Godt frem af sit Hjertes gode Liggendefæ, og et ondt Menneske bærer Ondt frem af sit Hjertes onde Liggendefæ; thi hans Mund taler af Hjertets Overflødighed.
38 Udkomme ikke af den Høiestes Mund de onde Ting og de gode?
4 Tungens Lægedom er Livsens Træ, men (naar der er) et forvendt Væsen i den, (da er det, som naar Noget) sønderbrydes af Veir.
13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
10 Du lader Kilder opvælde i Dalene, at de gaae imellem Bjergene.
11 Qvinden sagde til ham: Herre! du haver jo Intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra haver du da det levende Vand?
11 Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
7 Som en Brønd udvælder sit Vand, saa lod hun udvælde sin Ondskab; Vold og Ødelæggelse blev hørt i den, Sygdom og Slag er stedse for mit Ansigt.
7 Alle Bække løbe i Havet, dog (bliver) Havet ikke fuldt; til det Sted, fra hvilket Floderne løbe, derhen gaae de igjen tilbage.
19 Ligesom Ansigt er imod Ansigt i Vand, saa er et Menneskes Hjerte imod et (andet) Menneske.
33 Han gjorde Floder til en Ørk, og Vandløb til et tørstigt (Sted),
30 Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde forstaae, (hvad) Ondskaber (ere)?
16 Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden?
23 Saa kom de til Marah, men de kunde ikke drikke Vandet i Marah, thi det var beeskt; derfor kaldte han dens Navn Marah.
15 See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.
14 Hvo, som begynder Trætte, (er ligesom den), der aabner for Vand; forlad derfor Trætten, førend du blandes i den.
13 Jesus svarede og sagde til hende: Hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igjen;
14 men hvo, som drikker af det Vand, som jeg vil give ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg vil give ham, skal blive i ham en Kilde med Vand, som opvælder til et evigt Liv.
16 Og han udførte flydende (Vande) af en Klippe, og lod Vand fare ned som Floder.
17 Forstaae I ikke endnu, at alt det, som indkommer i Munden, gaaer i Bugen og bliver udkastet ad den naturlige Gang.
18 Men det, som udgaaer af Munden, kommer ud af Hjertet, og det gjør Mennesket ureent.
31 En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.
16 hvor meget mere er den Mand vederstyggelig og stinkende (for ham), der drikker Uretfærdighed som Vand?
15 Et ideligt Dryp paa den Dag, det regner saare, og en trættekjær Qvinde ligne (hverandre).
11 Kan et Siv opvoxe uden Dynd? kan en Eng voxe foruden Vand?
15 og seer til, at ikke Nogen forsømmer Guds Naades Tid, at ikke nogen bitter Rod, som skyder op, skal gjøre Forvirring, og Mange ved den besmittes,
5 Raad i en Mands Hjerte er som dybt Vand, men en forstandig Mand skal drage det op.
35 Han gjorde en Ørk til en Vandsø, og et tørt Land til Vandløb.