Salmenes bok 107:35
Han gjorde en Ørk til en Vandsø, og et tørt Land til Vandløb.
Han gjorde en Ørk til en Vandsø, og et tørt Land til Vandløb.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
33 Han gjorde Floder til en Ørk, og Vandløb til et tørstigt (Sted),
34 et frugtbart Land til et salt (Land) for deres Ondskab, som boede deri.
17 De Elendige og de Fattige lede efter Vand, og (der er) intet, deres Tunge forsmægtede af Tørst; jeg, Herren, jeg vil bønhøre dem, (jeg,) Israels Gud, jeg vil ikke forlade dem.
18 Jeg vil aabne Floder paa de høie (Stæder), og Kilder midt i Dalene; jeg vil gjøre Ørken til Vandsø, og det tørre Land til Vandløb.
36 Og han lod de Hungrige boe der, og de beredte en Stad, som de kunde boe udi.
37 Og de saaede Agre og plantedeViingaarde, og de fik Frugt (af deres) Indkomme.
6 Da skal en Halt springe som en Hjort, og den Stummes Tunge synge (med Fryd), thi Vandene ere adskilte i Ørken, og Bækkene paa den øde Mark.
7 Og et tørt (Sted) skal blive til en Sø, og et tørstigt (Sted) til Vandkilder; i den Bolig, hvori Drager laae, skal være Hø, tilmed Rør og Siv.
41 Han aabnede en Klippe, og der fløde Vande, de løbe igjennem de tørre (Stæder som) en Flod.
15 Han adskilte Klipperne i Ørken, og gav dem at drikke som af store Afgrunde.
16 Og han udførte flydende (Vande) af en Klippe, og lod Vand fare ned som Floder.
15 See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.
10 Du lader Kilder opvælde i Dalene, at de gaae imellem Bjergene.
11 De give alle (vilde) Dyr paa Marken at drikke; Vildæsler slukke deres Tørst.
7 Thi Herren din Gud fører dig i et godt Land, et Land, hvorudi Vandbække, Kilder og dybe (Vande) ere, som udgaae udi Dalene og hos Bjergene,
26 at lade regne paa det Land, (hvor) Ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,
27 at det mætter de øde og ødelagte (Stæder), og gjør, at Græsset opvoxer og udkommer.
1 Men Ørken og de tørre (Steder) skulle glæde sig derved, og den øde Mark skal fryde sig og blomstre som en Rose.
21 Og de lede ingen Tørst, der han ledede dem igjennem Ørkenerne, han lod flyde Vand af en Klippe til dem, og han adskilte en Klippe, og der flød Vand.
6 Saligt er det Menneske, hvis Styrke er i dig, i hvis Hjerte de rette Veie ere.
10 han, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Gaderne,
15 Jeg vil tørre Bjerge og Høie, og borttørre alle deres Urter, og gjøre Floder til Øer og borttørre Søer.
10 Du besøger Jorden, og (naar) du haver gjort den begjærlig, gjør du den meget rig, Guds Bæk er fuld af Vand; du bereder deres Korn, naar du saaledes haver beredt den.
13 Han vander Bjergene af sine høie Sale; Landet mættes af dine Gjerningers Frugt.
40 Han udøste Foragt paa Fyrsterne, og lod dem fare vild i det Øde, (hvor) ingen Vei er.
4 Han truer Havet og fortørrer det, og gjør alle Strømmene tørre; vansmægtet er Basan og Carmel, og Libanons Blomst er vansmægtet.
20 Ogsaa Dyrene paa Marken skrige til dig; thi Vandstrømmene ere fortørrede, og en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken.
25 Jeg, jeg haver gravet og drukket Vand, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.
15 indtil der udgydes over os en Aand af det Høie; da skal Ørken blive til en frugtbar Mark, og den frugtbare Mark skal agtes som en Skov.
16 Og Ret skal boe i Ørken, og Retfærdighed skal blive paa den frugtbare Mark.
15 Du adskilte Kilde og Bæk, du, du tørrede stærke Floder.
19 See, jeg gjør noget Nyt, nu skal det opvoxe; skulde I ikke forstaae det? ja, jeg vil gjøre Vei i Ørken, Floder i øde (Steder).
9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og lod dem gaae igjennem Afgrundene som en Ørk.
6 (naar) de bøie sig, (naar) de føde deres Unger, (og) udlade (det, de have) Smerte af?
4 De, som fore vild i Ørken, paa en øde Vei, de, som fandt ingen Stad, som de kunde boe udi,
5 — (de vare) hungrige, og tørstige tillige, deres Sjæl forsmægtede i dem.
27 Thi han formindsker Vandets Draaber, de udgyde Regn efter hans Damp,
27 som siger til Dybheden: Vær tør, og til dine Floder: Jeg vil tørre eder,
16 Lad dine Kilder udflyde her og der udenfor, (og) Vandbække paa Gaderne.
4 Der udbryder en Bæk hos dem, som der boe, at man ikke tænker at gaae (der); (Vandene) tage af, (at de) ikke (ere længer) hos Menneskene, (og) fare hid og did.
15 — han, som ledte dig igjennem den store og forfærdelige Ørk, (hvor der vare) brændende Slanger og Skorpioner og Tørhed, hvor der var ikke Vand, han, som lod Vand udflyde til dig af en haard Steenklippe,
10 De skulle hverken hungre eller tørste, og ingen Hede eller Sol skal stikke dem; thi deres Forbarmer skal føre dem og lede dem til Vandkilder.
7 Han gjør, at Damp opstiger fra Jordens Ende, han gjør Lynet til Regnen, han udfører Veiret af sine Forraadskammere,
6 Han haver omvendt Havet til det Tørre, de ere gangne tilfods over Floden; der have vi glædet os i ham.
20 See, han haver slaget Klippen, at der flød Vand, og Bækkene løbe over; mon han kunde og give Brød? mon han kunde beskikke Kjød for sit Folk?
7 Og han førte dem paa en ret Vei, at de gik til en Stad, som de kunde boe udi —
24 Jeg, jeg haver gravet og drukket de fremmede Vande, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.
5 Og der skal fattes Vand i Havet, og Floden skal blive tør, (ja) borttørres.
17 Thi saa siger Herren: I skulle ikke see Veir, ikke heller see Regn, alligevel skal denne Dal blive fuld af Vand, at I skulle drikke, baade I og eders Fæ og eders Bæster.