Salmenes bok 65:10
Du besøger Jorden, og (naar) du haver gjort den begjærlig, gjør du den meget rig, Guds Bæk er fuld af Vand; du bereder deres Korn, naar du saaledes haver beredt den.
Du besøger Jorden, og (naar) du haver gjort den begjærlig, gjør du den meget rig, Guds Bæk er fuld af Vand; du bereder deres Korn, naar du saaledes haver beredt den.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8som stiller Havets Brusen, (ja) Bølgernes Brusen derudi og Folkets Bulder.
9Og de, som boe ved Enderne, frygte for dine Tegn; du gjør, at de, som udgaae Morgen og Aften, synge (med Fryd).
11Vand dens Furer (overflødigen), nedtryk dens Rener; (ja) du skal gjøre den blød med Regndraaber, du skal velsigne dens Grøde.
12Du kroner Aaret med dit Gode, og dine Fodspor dryppe med Fedme.
10han, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Gaderne,
13Han vander Bjergene af sine høie Sale; Landet mættes af dine Gjerningers Frugt.
14Han lader Græs groe for Fæ, og Urter til Menneskets Tjeneste, for at fremføre Brød af Jorden.
23Da skal han give din Sæd, hvormed du skal saae Jorden, Regn, og Brød af Jordens Indkomme, og det skal være fedt og saftigt; han skal føde dit Fæ paa den samme Dag paa en bred Eng.
10Du lader Kilder opvælde i Dalene, at de gaae imellem Bjergene.
9da bævede Jorden, ogsaa Himlene dryppede for Guds Ansigt, (ja) Sinai selv for Guds, Israels Guds, Ansigt.
26at lade regne paa det Land, (hvor) Ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,
27at det mætter de øde og ødelagte (Stæder), og gjør, at Græsset opvoxer og udkommer.
7Thi Jorden, som drikker Regnen, der ofte falder paa den, og bærer Væxter, tjenlige for dem, af hvilke den dyrkes, faaer Velsignelse af Gud;
10Thi ligesom Regnen og Sneen nedfalder fra Himmelen og kommer ikke tilbage derhen, men vander Jorden (overflødigen) og gjør den frugtbar og kommer den til at give Grøde, og den giver Sæd til at saae og Brød til at æde,
7Thi Herren din Gud fører dig i et godt Land, et Land, hvorudi Vandbække, Kilder og dybe (Vande) ere, som udgaae udi Dalene og hos Bjergene,
12Saaer eder til Retfærdighed, høster til Miskundhed, pløier eder nyt Land paa ny; thi (det er) Tid at søge Herren, indtil han kommer og lærer eder Retfærdighed.
15Du adskilte Kilde og Bæk, du, du tørrede stærke Floder.
20Salige ere I, som saae hos alle Vande, I, som udlade Oxens og Æselets Fod (derhen)!
1Begjærer Regn af Herren paa den sildige Regns Tid, af Herren, som gjør Lynet, saa skal han give dem Pladskregn, ja, for enhver Mand Urter paa Marken.
10Thi det Land, hvor du kommer hen, til at eie det, det er ikke som Ægypti Land, hvorfra I ere uddragne, der, hvor du saaede din Sæd, og maatte selv gaae og vande den som en Urtehave.
11Men det Land, hvortil I drage over, for at eie det, er et Land med Bjerge og Dale, det drikker Vand af Himmelens Regn.
14da vil jeg give eders Land Regn paa sin Tid, tidlig Regn og sildig Regn, at du kan indsamle dit Korn og din nye Viin og din Olie.
15Og jeg vil give dit Fæ Urter paa Marken; og du skal æde og blive mæt.
8ham, som bedækker Himmelen med (tykke) Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs groe paa Bjergene,
35Han gjorde en Ørk til en Vandsø, og et tørt Land til Vandløb.
4da vil jeg give eder Regn i sin Tid, og Jorden skal give sin Grøde, og Træer paa Marken skulle bære deres Frugt.
9Du førte et Viintræ af Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede det.
37Og de saaede Agre og plantedeViingaarde, og de fik Frugt (af deres) Indkomme.
27Thi han formindsker Vandets Draaber, de udgyde Regn efter hans Damp,
28hvilken Skyerne lade nedflyde; de neddryppe saare over Mennesker.
6Saligt er det Menneske, hvis Styrke er i dig, i hvis Hjerte de rette Veie ere.
26Og jeg vil gjøre dem og (de Steder, som ere) trindt omkring min Høi, til en Velsignelse, og jeg vil lade Regnen nedfare i sin Tid, de skulle være Velsignelses-Regne.
6Han skal fare ned som Regn paa det afhugne (Græs), som Draaber, der vædske Jorden.
12Sandhed skal opvoxe af Jorden, og Retfærdighed skal see ned af Himmelen.
11Paa den Dag, du planter, skal du komme (din Plantelse) til at groe, og om Morgenen skal du komme din Sæd til at grønnes; (men det skal aleneste være) en Høstdynge paa Svagheds og den ulægelige Smertes Dag.
18Jeg vil aabne Floder paa de høie (Stæder), og Kilder midt i Dalene; jeg vil gjøre Ørken til Vandsø, og det tørre Land til Vandløb.
6Ligesom Bække ere de udbredte, som Haverne ved en Flod, som Aloetræer, dem Herren har plantet, som Cedrene ved Vandet.
11Ogsaa fordriver han den tykke (Sky) med klar (Luft), han adspreder Skyen ved sit Lys.
6Gud! Folk skulle takke dig, (ja) Folk skulle takke dig allesammen.
4Vandet gjorde ham stor, og Afgrunden ophøiede ham; den gik med sine Floder trindt omkring hans Plantelse, og udlod sine Vandløb til alle Træer paa Marken.
10Derfor lukke Himlene sig til over eder, at (de) ikke (give) Dug, og Jorder haver tillukket for sin Grøde.
17Thi saa siger Herren: I skulle ikke see Veir, ikke heller see Regn, alligevel skal denne Dal blive fuld af Vand, at I skulle drikke, baade I og eders Fæ og eders Bæster.
11Og Herren skal altid lede dig, og mætte din Sjæl i Tørheder, og bestyrke dine Been, og du skal blive som en vandrig Have og som et Vandløb, hvis Vand ikke slaaer Feil.
4Thi Jorden er sprukken, fordi der haver ikke været Regn paa Jorden; Agermændene ere beskjæmmede, de skjule deres Hoveder.
25En Sjæl, som velsigner, skal blive fed, og den, som vander, den skal og blive (som) en tidlig Regn.
3Thi jeg vil udgyde Vand paa det Tørstige, og Strømme paa det Tørre; jeg vil udgyde min Aand over din Sæd, og min Velsignelse paa dine Væxter,
15See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.
23Og I, Zions Børn! fryder og glæder eder i Herren eders Gud, thi han haver givet eder den Retfærdigheds Lærer, og han skal lade nedfare til eder Regn, ja tidlig Regn og sildig Regn i den første (Maaned).
28Giver du dem, da sanke de, oplader du din Haand, da mættes de med Godt.
22Mon der være iblandt Hedningernes Forfængeligheder de, som kunne lade regne, eller kunne de give Himlene Regndraaber? mon det ikke være dig selv, Herre vor Gud! og vi have forventet dig, thi du, du haver gjort alle disse Ting.