Salmenes bok 65:8

Original Norsk Bibel 1866

som stiller Havets Brusen, (ja) Bølgernes Brusen derudi og Folkets Bulder.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 2:8 : 8 Begjær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til Arv, og Verdens Ender til din Eiendom.
  • Sal 19:5 : 5 Deres Maalesnor er udgangen over al Jorden, og deres Taler til Jorderiges Ende; han satte et Paulun for Solen i dem.
  • Sal 48:5-6 : 5 Thi see, Kongerne vare forsamlede, de droge forbi tilsammen. 6 Som de saae, saa forundrede de sig; de forfærdedes, de hastede.
  • Sal 65:13 : 13 Boliger i Ørken dryppe, og Høiene ere omgjordede med Fryd.
  • Sal 66:3 : 3 Siger til Gud: Hvor forfærdelig (er du) i dine Gjerninger! dine Fjender skulle smigre for dig for din store Magts Skyld.
  • Sal 74:16 : 16 Dagen (hører) dig til, Natten (hører) dig ogsaa til; du, du beredte Lyset og Solen.
  • Sal 104:20-23 : 20 Du gjør Mørke, at der bliver Nat; i den udkrybe alle (vilde) Dyr i Skoven, 21 de unge Løver, som brøle efter Rov og for at søge deres Føde af Gud. 22 (Naar) Solen gaaer op, samles de, og de ligge i deres Huler. 23 Da gaaer Mennesket ud til sin Gjerning og til sin Tjeneste indtil Aftenen.
  • Sal 126:2 : 2 da blev vor Mund fyldt med Latter, og vor Tunge med Frydesang; da sagde man iblandt Hedningerne: Herren haver gjort store Ting imod disse.
  • Sal 135:9 : 9 Han sendte Tegn og underlige Ting midt i dig, Ægypten, paa Pharao og paa alle hans Tjenere,
  • Sal 136:8 : 8 Solen til at regjere om Dagen, thi hans Miskundhed er evindelig,
  • Sal 148:3 : 3 Lover ham, Sol og Maane, lover ham, alle lyse Stjerner!
  • Hab 3:3-9 : 3 Gud kom fra Theman, og den Hellige fra Parans Bjerg, Sela! hans Majestæt skjulte Himmelen, og hans Lov fyldte Jorden. 4 Og (hans) Skin var som Lyset, (der gik) ham tvende Horn af hans Haand, og der var hans Styrkes Skjul. 5 Pestilentse gik frem for hans Ansigt, og gloende Gløder udkom fra hans Fødder. 6 Han stod og maalte Landet, han saae til og kom Hedningerne til at springe, og evige Bjerge bleve adspredte, de evige Høie bøiede sig; hans Gange ere evige. 7 Jeg saae Cusans Pauluner under Møie; Gardinerne i Midians Land rystede. 8 Mon Herrens (Vrede) var optændt imod Floderne? mon din Vrede var imod Floderne? mon din Grumhed var imod Havet? der du foer paa dine Heste, dine Vogne vare til Frelse. 9 Din Bue blev aldeles aabenbar, (efter) de Eder til Stammerne, (efter dit) Ord, Sela! Du adskilte Jorden med Floder. 10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie. 11 Sol (og) Maane stode (stille i deres) Bolig; med Lyset fore dine Pile derhen, med Skinnet (foer) dit blinkende Spyd. 12 Du fremgik paa Jorden med Fortørnelse; du tærskede Hedningerne med Vrede. 13 Du drog ud til dit Folks Frelse, til din Salvedes Frelse; du knuste Hovedet af den Ugudeliges Huus, der du blottede Grundvolden indtil Halsen, Sela! 14 Du igjennemborede Hovedet for hans Landsbyer ved hans Kjeppe; de stormede til at adsprede mig, deres Glæde var som til at æde en Elendig i Skjul. 15 Du traadte med dine Heste i Havet, (ja) i mange Vandes Hob. 16 Jeg hørte det, og min Bug foruroligedes, mine Læber bævede for Lyden, der kom Raaddenhed i mine Been, og jeg foruroligedes paa mit Sted, paa det jeg maa hvile paa Nødens Dag, naar han drager op imod Folket, han, som skal føre Krigsmagt over det. 17 Thi Figentræet grønnes ikke, og der er ikke Grøde i Viintræerne, Olietræets Frugt slaaer feil, og ingen af Agrene giver Spise; man skiller Faarene fra Stien, og der skulle ikke være Øxne i Staldene. 18 Dog vil jeg, jeg være lystig i Herren; jeg vil fryde mig i min Saligheds Gud. 19 Den Herre Herre er min Magt, og skal sætte mine Fødder som Hindernes, og lade mig træde paa mine Høie. For Sangmesteren paa mine Strængelege.
  • Apg 5:38-39 : 38 Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker og lader dem fare; thi dersom dette Raad eller denne Gjerning er af Menneskene, bliver det forstyrret; 39 men er det af Gud, kunne I ikke forstyrre det. Lader eder dog ikke befindes som de, der endog ville stride mod Gud.
  • Åp 11:13 : 13 Og i samme Stund skede et stort Jordskjælv, og Tiendedelen af Staden faldt, og der bleve ihjelslagne i Jordskjælvet syv tusinde Personer; og de Andre bleve forfærdede og gave Himmelens Gud Ære.
  • 1 Mos 8:22 : 22 Saa længe Jorden bliver endnu, skal Sæd og Høst, og Frost og Hede, og Sommer og Vinter, og Dag og Nat ikke aflade.
  • 2 Mos 15:14-16 : 14 Folkene hørte det, de maatte bæve; Angest betog dem, som boe i Palæstina. 15 Da forfærdedes Edoms Fyrster; de Vældige i Moab, dem betog Bævelse; alle Indbyggerne i Canaan bleve mistrøstige. 16 Forfærdelse skal falde over dem, og Frygt; ved din Arms Magt skulle de tie som en Steen, indtil dit Folk, Herre, kommer over, til det Folk kommer over, som du haver forhvervet.
  • 5 Mos 4:19 : 19 og at du ikke skulde opløfte dine Øine til Himmelen, og du skulde see Solen og Maanen og Stjernerne, den ganske Himmelens Hær, og du skulde tilskyndes at tilbede dem og tjene dem, hvilke Herren din Gud haver uddeelt til alle Folkene under den ganske Himmel.
  • Jos 2:9-9 : 9 Og hun sagde til Mændene: Jeg veed, at Herren haver givet eder Landet, og at eders Forfærdelse er falden paa os, og at alle Landets Indbyggere ere mistrøstige for eders Ansigt. 10 Thi vi have hørt, at Herren tørrede Vandet i det røde Hav for eders Ansigt, der I gik ud af Ægypten, og hvad I gjorde ved de to Amoriters Konger, som vare paa hiin Side Jordanen, Sihon og Og, hvilke I ødelagde. 11 Og vi have hørt det, og vort Hjerte er mistrøstigt, og intet Mod bestaaer ydermere i Nogen for eders Ansigt; thi Herren eders Gud, han er en Gud i Himmelen oventil og paa Jorden nedentil.
  • Job 38:12 : 12 Haver du i dine Dage budet Morgenen? haver du viist Morgenrøden sit Sted?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 7 den, som gjør Bjergene faste med sin Kraft, som er omgjordet med Magt,

  • 75%

    9 Og de, som boe ved Enderne, frygte for dine Tegn; du gjør, at de, som udgaae Morgen og Aften, synge (med Fryd).

    10 Du besøger Jorden, og (naar) du haver gjort den begjærlig, gjør du den meget rig, Guds Bæk er fuld af Vand; du bereder deres Korn, naar du saaledes haver beredt den.

  • 5 Salig er den, som du udvælger og lader komme nær, at han maa boe i dine Forgaarde; vi skulle mættes i dit Huses Gode, med dit Tempels hellige Ting.

  • 5 Øerne saae det og frygtede, Jordens Ender forfærdedes (saare); de nærmede sig og kom (hertil).

  • 8 Al Jorden frygte sig for Herren, alle Verdens Indbyggere ræddes for ham!

  • 72%

    7 De flyede for din Trudsel, de fore hasteligen bort for din Tordens Røst.

    8 Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.

    9 Du satte Grændse (for dem), derover skulle de ikke gaae, de skulle ikke igjen skjule Jorden.

  • 12 Haver du i dine Dage budet Morgenen? haver du viist Morgenrøden sit Sted?

  • 11 Himlene skulle glædes, og Jorden fryde sig, Havet skal bruse og dets Fylde.

  • 10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie.

  • 4 (Der er) ingen Tale og ei Ord, (med hvilke) deres Røst jo er hørt.

  • 71%

    7 Havet skal bruse og dets Fylde, Jorderige og de, som boe derpaa.

    8 Floderne skulle klappe med Haand, Bjergene skulle synge med Fryd tillige,

  • 7 Han gjør, at Damp opstiger fra Jordens Ende, han gjør Lynet til Regnen, han udfører Veiret af sine Forraadskammere,

  • 12 Du kroner Aaret med dit Gode, og dine Fodspor dryppe med Fedme.

  • 8 Faar og Øxne, dem allesammen, ja ogsaa Dyr paa Marken,

  • 32 Havet skal bruse og dets Fylde, Marken skal frydes og alt det, som er derpaa.

  • Job 9:8-9
    2 vers
    71%

    8 som alene udbreder Himmelen og træder paa Havets Bølger,

    9 som gjør Arcturus, Orion og Syvstjernen og de (inderste) Kamre mod Sønden,

  • 20 Du gjør Mørke, at der bliver Nat; i den udkrybe alle (vilde) Dyr i Skoven,

  • 1 Asaphs Psalme. Den (stærke) Gud, Gud Herren, haver talet og kaldet Jorden fra Solens Opgang til dens Nedgang.

  • 18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave (Tordens) Lyd, ja, dine Pile maatte fare frem.

  • 9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg boe ved det yderste Hav,

  • 7 Landet har givet sin Grøde; Gud, vor Gud, skal velsigne os.

  • 5 De skulle frygte dig, saalænge Solen (er til), og saalænge Maanen (varer), fra Slægt til Slægter.

  • 10 Synger Herren en ny Sang, hans Priis fra Jordens Ende, I, som nedfare paa Havet, og dets Fylde, Øerne, og deres Indbyggere!

  • 3 Af de spæde og diende (Børns) Mund grundfæstede du en Magt for dine Fjenders Skyld, for at komme Fjenden til at høre op, og den, som vil hevne sig.

  • 70%

    15 Du adskilte Kilde og Bæk, du, du tørrede stærke Floder.

    16 Dagen (hører) dig til, Natten (hører) dig ogsaa til; du, du beredte Lyset og Solen.

    17 Du, du satte alle Jordens Grendser; Sommer og Vinter, dem dannede du.

  • 70%

    11 Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.

    12 Himlene høre dig til, Jorden hører ogsaa dig til; du, du grundfæstede Jorderige og hvad der er udi.

  • 8 Du, du er forfærdelig, og hvo kan, staae for dit Ansigt, saasnart som du bliver vred?

  • 7 Al Jorden hviler og er stille; de raabe med frydefuldt Skrig.

  • 10 Han haver cirklet med (en vis) Skik oven over Vandet, indtil Lys med Mørke skal faae Ende.

  • 35 Alle Øernes Indbyggere forskrækkedes over dig, og deres Konger forfærdedes saare, de saae jammerligen ud i Ansigtet.

  • 30 Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse.

  • 35 Saa sagde Herren, som giver Solen til Dagslys, Maanens og Stjernernes Skikke til Nattelys, han, som adskiller Havet, at dets Bølger bruse, Herre Zebaoth er hans Navn:

  • 16 Du gjenløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josephs Børn. Sela.

  • 22 Ville I ikke frygte mig, siger Herren, og ikke bæve for mit Ansigt? jeg, som haver sat Sand til Havets Grændse med en evig Skik, at det kan ikke gaae over det; og (om) dets Bølger end bevæge sig, skulle de ikke formaae (noget), og (om) de (end deri) vilde bruse, skulle de dog ikke gaae over det.

  • 12 Thi I skulle drage ud med Glæde og fremføres med Fred; Bjergene og Høiene skulle raabe for eders Ansigt med Frydesang, og alle Træer paa Marken skulle klappe med Haand.

  • 22 Af Norden kommer Guld; (men o, hvad er der) en forfærdelig Majestæt hos Gud!

  • 7 der Morgenstjerner sang tillige, og alle Guds Børn raabte (for Glæde)?

  • 9 Og de skulle gjøre, at (Enhver af dem selv) skal falde ved deres (egen) Tunge; de skulle, hver som seer paa dem, flye (langt) bort.

  • 14 Disse skulle opløfte deres Røst, de skulle synge (med Fryd), de skulle raabe høit fra Havet for Herrens Herligheds Skyld.

  • 13 Han vander Bjergene af sine høie Sale; Landet mættes af dine Gjerningers Frugt.

  • 21 til at komme i Klippernes Kløfter, i Steenklippernes Huler for Herrens frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.

  • 30 Al Jorden bæve for hans Ansigt, og (Jordens) Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.