Jesaia 41:5
Øerne saae det og frygtede, Jordens Ender forfærdedes (saare); de nærmede sig og kom (hertil).
Øerne saae det og frygtede, Jordens Ender forfærdedes (saare); de nærmede sig og kom (hertil).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
35 Alle Øernes Indbyggere forskrækkedes over dig, og deres Konger forfærdedes saare, de saae jammerligen ud i Ansigtet.
8 Al Jorden frygte sig for Herren, alle Verdens Indbyggere ræddes for ham!
8 som stiller Havets Brusen, (ja) Bølgernes Brusen derudi og Folkets Bulder.
26 Og han skal opløfte et Banner for Hedningerne, (som komme) langt fra, og hvisle efter dem fra Jordens Ende; og see, de skulle komme hasteligen (og) let.
18 Nu skulle Øerne forfærdes paa dit Falds Dag, ja Øer, som ere i Havet, skulle forskrækkes for din Udgang.
1 I Øer! tier for mig, og lad Folkene fornye (deres) Kraft; lad dem komme, lad dem da tale, lad os nærme os, (at komme) for Retten tilsammen.
6 De vilde hjælpe, den Ene den Anden, og (den Ene) sagde til den Anden: Vær frimodig.
5 Thi see, Kongerne vare forsamlede, de droge forbi tilsammen.
6 Som de saae, saa forundrede de sig; de forfærdedes, de hastede.
5 Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.
30 Al Jorden bæve for hans Ansigt, og (Jordens) Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.
4 Hvo udrettede og gjorde (det? hvo) kalder Slægterne fra Begyndelsen? Jeg, Herren, (som er) den Første, og med de Sidste er jeg selv.
22 Ville I ikke frygte mig, siger Herren, og ikke bæve for mit Ansigt? jeg, som haver sat Sand til Havets Grændse med en evig Skik, at det kan ikke gaae over det; og (om) dets Bølger end bevæge sig, skulle de ikke formaae (noget), og (om) de (end deri) vilde bruse, skulle de dog ikke gaae over det.
5 De komme fra et langt fraliggende Land, fra Himmelens Ende, Herren og hans Vredes Vaaben, til at fordærve det ganske Land.
13 Hører, I, som ere langt borte, hvad jeg haver gjort, og I, som ere nær, fornemmer min Styrke!
9 Og de skulle gjøre, at (Enhver af dem selv) skal falde ved deres (egen) Tunge; de skulle, hver som seer paa dem, flye (langt) bort.
5 Hvorfor saae jeg (det)? de ere forskrækkede, de have vendt sig tilbage, og deres Vældige ere sønderknuste og flyede fast og saae ikke tilbage, (der var) Rædsel trindt omkring, siger Herren.
5 Min Retfærdighed er nær, min Salighed er udgangen, og mine Arme skulle dømme Folk; Øer skulle bie efter mig og vente efter min Arm.
5 Gaaer og seer Guds Gjerninger; han er forfærdelig i Gjerning imod Menneskens Børn.
11 Herren (skal være) forfærdelig over dem, naar han lader bortsvinde alle Jordens Guder, og de skulle tilbede ham, hver fra sit Sted, (ja) alle Hedningernes Øer.
14 Folkene hørte det, de maatte bæve; Angest betog dem, som boe i Palæstina.
15 Da forfærdedes Edoms Fyrster; de Vældige i Moab, dem betog Bævelse; alle Indbyggerne i Canaan bleve mistrøstige.
21 til at komme i Klippernes Kløfter, i Steenklippernes Huler for Herrens frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.
10 Og alle Folk paa Jorden skulle see, at du er kaldet efter Herrens Navn, og de skulle frygte for dig.
45 Da deres Øre hørte (om mig), adløde de mig, den Fremmedes Børn smigrede for mig.
1 Kommer nær til, I Hedninger! at høre, og I Folk! giver Agt paa; Jorden skal høre til og dens Fylde, Jorderige og al dets Grøde.
41 See, et Folk kommer fra Norden, ja et stort Folk, og mange Konger skulle opvækkes fra Jordens Sider.
29 Og Guds Frygt kom over alle Riger i Landene, der de hørte, at Herren havde stredet imod Israels Fjender.
10 Herren haver blottet sin hellige Arm for alle Hedningernes Øine, og alle Jordens Ender skulle see vor Guds Salighed.
27 De Sagtmodige skulle æde og mættes, de skulle love Herren, som søge ham; eders Hjerte skal leve altid.
10 Synger Herren en ny Sang, hans Priis fra Jordens Ende, I, som nedfare paa Havet, og dets Fylde, Øerne, og deres Indbyggere!
46 Den Fremmedes Børn affaldt, og de ombandt sig (med deres Vaaben, naar de udgik) af deres indelukkede (Huler).
16 Hvo dig seer, skal stirre paa dig, de skulle betragte dig (og sige): Mon denne være den Mand, som kom Jorden til at bæve, som kom Rigerne til at skjælve?
12 De skulle tillægge Herren Ære, og kundgjøre hans Priis paa Øerne.
5 Da skal du see det og løbe til, og dit Hjerte skal ræddes og udbrede sig, naar Mangfoldigheden ved Havet omvendes til dig, (naar) Hedningernes Magt kommer til dig.
17 (Der skal være) Forskrækkelse og Hule og Snare over dig, du Landets Indbygger!
14 Disse skulle opløfte deres Røst, de skulle synge (med Fryd), de skulle raabe høit fra Havet for Herrens Herligheds Skyld.
15 Derfor ærer nu Herren i Ilden, Herrens, Israels Guds, Navn paa Øerne i Havet.
15 Thi dine Tjenere have Behagelighed til dens Stene, og de forbarme sig over dens Støv.
24 Jeg saae Bjergene, og see, de bævede, og alle Høiene skjælvede.
8 Herren Zebaoth er med os; Jakobs Gud er vor Ophøielse. Sela.
31 Og Israel saae den store Haand, som Herren havde beviist paa Ægypterne, og Folket frygtede Herren, og de troede paa Herren og paa Mose, hans Tjener.
5 Salig er den, som du udvælger og lader komme nær, at han maa boe i dine Forgaarde; vi skulle mættes i dit Huses Gode, med dit Tempels hellige Ting.
3 Thi see, Herren skal gaae ud fra sit Sted, og nedfare og træde paa Høiene i Landet.
6 Enden kommer, Enden kommer, den er opvaagnet imod dig; see, den kommer!
16 Hedningerne skulle see det og beskjæmmes for al deres Styrke, de skulle lægge Haand paa Mund, deres Øren skulle blive døve.
8 Og de skulle forfærdes, Veer og Smerter skulle betage dem, de skulle blive bange som den, der føder; de skulle forundre sig, den Ene over den Anden, deres Ansigter (skulle blusse som) Luer.
16 Og alle Fyrster ved Havet skulle nedstige af deres Throner, og aflægge deres Kapper, og afføre deres stukkede Klæder; de skulle iføre sig Forfærdelse, sidde paa Jorden, og forfærdes hvert Øieblik, og forskrækkes over dig.
4 Hans Lyn oplyser Jorderige; Jorden seer det og bæver.
19 Og de skulle gaae ind i Klippers Huler og i Støvets Kuler for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.