1 Krønikebok 16:30
Al Jorden bæve for hans Ansigt, og (Jordens) Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.
Al Jorden bæve for hans Ansigt, og (Jordens) Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8Al Jorden frygte sig for Herren, alle Verdens Indbyggere ræddes for ham!
9Thi han, han talede, og det skede; han bød, saa stod det.
9Tilbeder for Herren i hellig Prydelse, bæver for hans Ansigt, al Jorden!
10Siger iblandt Hedningerne: Herren regjerer, ja Jorderige skal befæstes, at det ei skal ryste; han skal dømme Folkene med Oprigtigheder.
11Himlene skulle glædes, og Jorden fryde sig, Havet skal bruse og dets Fylde.
31Himlene skulle glædes og Jorden frydes, og de skulle sige iblandt Hedningerne: Herren regjerer.
32Havet skal bruse og dets Fylde, Marken skal frydes og alt det, som er derpaa.
33Da skulle Træerne i Skoven fryde sig for Herrens Ansigt, thi han kommer til at dømme Jorden.
7Bæv, (du) Jord, for Herrens Ansigt, for Jakobs Guds Ansigt, 8. han, som forvandlede Klippen til en Vandsø, den haarde Steen til en Vandkilde.
1Herren regjerer, han haver iført sig Høihed; Herren, han haver iført sig, han haver ombundet sig med Styrke, ja, Jorderige er befæstet, at det ikke skal ryste.
21til at komme i Klippernes Kløfter, i Steenklippernes Huler for Herrens frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.
11Tjener Herren med Frygt, og fryder eder med Bævelse.
11Thi et Menneskes Vrede skal gjøre, at man takker dig; det Overblevne fra (deres) store Vrede skal du ombinde (som med et Bælte).
5Bjergene skjælve for ham, og Høiene smelte, og Jorden hæver sig for hans Ansigt, og Jorderige og Alle, som boe derpaa.
25Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder.
1Herren regjerer, Folkene bæve; han sidder over Cherubim, Jorden ryster.
2Alle Folk, klapper med Haand, raaber (med Glæde) for Gud med frydefuld Røst!
2Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, som er befunden (at være) saare (stor).
6Gud er midt deri, den skal ikke bevæges; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.
29Fører til Herren hans Navns Ære, fremfører Skjenk og kommer for hans Ansigt, tilbeder for Herren i hellig Prydelse.
15Thi dine Tjenere have Behagelighed til dens Stene, og de forbarme sig over dens Støv.
27Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er i hans Sted.
4Hans Lyn oplyser Jorderige; Jorden seer det og bæver.
5Bjergene smelte som Vox for Herrens Ansigt, for den ganske Jords Herres Ansigt.
19Og de skulle gaae ind i Klippers Huler og i Støvets Kuler for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.
6han, som bevæger Jorden af dens Sted, at dens Piller maae bæve,
5Han grundfæstede Jorden paa sine Grundvolde, at den ikke skal ryste evindelig og altid.
19Landet skal aldeles sønderslaaes, Landet skal aldeles sønderrives, Landet skal aldeles bevæges.
7Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; (og) han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab for hans Ansigt kom for hans Øren.
32(Naar) han seer til Jorden, da bæver den, (naar) han rører ved Bjergene, da ryge de.
13for Herrens Ansigt, thi han kommer, thi han kommer til at dømme Jorden; han skal dømme Jorderige med Retfærdighed, og Folkene med sin Sandhed.
1Ogsaa for dette maa mit Hjerte forskrækkes og springe af sit Sted.
26hvis Røst da bevægede Jorden; men nu har han lovet, sigende: Endnu eengang ryster jeg ikke aleneste Jorden, men og Himmelen.
8Du, du er forfærdelig, og hvo kan, staae for dit Ansigt, saasnart som du bliver vred?
10Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, en god Klogskab for alle dem, som gjøre derefter; hans Priis bestaaer altid.
8Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
1Davids Psalme. Jorden er Herrens, og dens Fylde, Jorderige og de, som boe derpaa.
7Thi hvo kan gjælde lige med Herren i den øverste Sky? (hvo) er Herren lig iblandt Guders Børn?
10Gak ind i Klippen og skjul dig i Støvet for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld.
6Han stod og maalte Landet, han saae til og kom Hedningerne til at springe, og evige Bjerge bleve adspredte, de evige Høie bøiede sig; hans Gange ere evige.
4Thi Herren er stor og saare priselig, han er forfærdelig over alle Guder.
27De Sagtmodige skulle æde og mættes, de skulle love Herren, som søge ham; eders Hjerte skal leve altid.
10Men den Herre Gud er Sandhed, han er den levende Gud og en evig Konge; Jorden skal bæve for hans Vrede; og Hedningerne kunne ikke taale hans Fortørnelse.
11Himmelens Piller skjælve og forfærdes for hans Trudsel.
1Herren regjerer, Jorden fryder sig, mange Øer glædes.
16Herren er Konge evindelig og altid, Hedningerne ere omkomne af hans Land.
20Men Herren er i sit hellige Tempel; ti stille for hans Ansigt, al Jorden!
28Efterdi vi da have bekommet et ubevægeligt Rige, saa lader os holde fast ved Naaden, ved hvilken vi kunne tjene Gud velbehageligen, med Undseelse og Ærefrygt.
4Al Jorden skal tilbede for dig og lovsynge for dig; de skulle synge dit Navn (Lov). Sela.
9Og de skulle gjøre, at (Enhver af dem selv) skal falde ved deres (egen) Tunge; de skulle, hver som seer paa dem, flye (langt) bort.