Habakkuk 2:20

Original Norsk Bibel 1866

Men Herren er i sit hellige Tempel; ti stille for hans Ansigt, al Jorden!

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sak 2:13 : 13 Thi see, jeg vil røre min Haand imod dem, at de skulle blive dem til Rov, som have tjent dem; og I skulle fornemme, at den Herre Zebaoth haver sendt mig.
  • Sef 1:7 : 7 Ti stille for den Herre Herre! thi Herrens Dag er nær, thi Herren haver beredt en Slagtning, han haver helliget sine Indbudne.
  • Sal 11:4 : 4 Herren er i sit hellige Tempel, Herrens Throne er i Himmelen, hans Øine see, hans Øienlaage prøve Menneskens Børn.
  • Sal 46:10 : 10 som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, brænder Vognene med Ilden.
  • Jona 2:7 : 7 Jeg sank ned til Bjergenes Grunde, Jordens Stænger vare om mig evindeligen; men du, Herre min Gud! opførte mit Liv fra Fordærvelse.
  • Mika 1:2 : 2 Hører, I Folk, allesammen! giv Agt paa, du Land og dets Fylde! thi den Herre Herre skal være imod eder til et Vidne, (ja) Herren fra hans hellige Tempel.
  • Ef 2:21-22 : 21 paa hvilken den ganske Bygning sammenføiet voxer til et helligt Tempel i Herren, 22 paa hvilken ogsaa I tillige blive byggede til Guds Bolig i Aanden.
  • Sal 76:8-9 : 8 Du, du er forfærdelig, og hvo kan, staae for dit Ansigt, saasnart som du bliver vred? 9 Du lod høre Dom af Himmelen; Jorden frygtede og blev stille,
  • Sal 115:3 : 3 Men vor Gud er i Himlene, han gjør Alt, hvad ham behager.
  • Sal 132:13-14 : 13 Thi Herren haver udvalgt Zion, han begjærede (den) sig til en Bolig, (sigende:) 14 Denne er min Rolighed stedse og altid, her vil jeg boe, thi jeg begjærede (den).
  • Jes 6:1 : 1 I det Aar, der Kong Ussia døde, da saae jeg Herren sidde paa en høi og ophøiet Throne, og Sømmene af hans (Klæder) opfyldte Templet.
  • Jes 66:1 : 1 Saa sagde Herren: Himlene ere min Throne, og Jorden mine Fødders Fodskammel; hvor er det Huus, som I ville bygge mig, og hvor er min Hviles Sted?
  • Jes 66:6 : 6 Der er et Bulders Røst fra Staden, en Røst fra Templet, Herrens Røst, som betaler sine Fjender efter Fortjeneste.
  • Jona 2:4 : 4 Thi du havde kastet mig i Dybet, midt i Havet, og Floden omringede mig; alle dine Vover og dine Bølger gik over mig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 13 Thi see, jeg vil røre min Haand imod dem, at de skulle blive dem til Rov, som have tjent dem; og I skulle fornemme, at den Herre Zebaoth haver sendt mig.

  • 19 Vee den, som siger til Træet: Vaagn op! til en stiltiende Steen: Vaagn op! skal den lære dig? see, den er overdragen med Guld og Sølv, og der er ingen Aand inden i den.

  • 7 Ti stille for den Herre Herre! thi Herrens Dag er nær, thi Herren haver beredt en Slagtning, han haver helliget sine Indbudne.

  • 21 til at komme i Klippernes Kløfter, i Steenklippernes Huler for Herrens frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.

  • 1 I Øer! tier for mig, og lad Folkene fornye (deres) Kraft; lad dem komme, lad dem da tale, lad os nærme os, (at komme) for Retten tilsammen.

  • 10 Gak ind i Klippen og skjul dig i Støvet for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld.

  • 30 Al Jorden bæve for hans Ansigt, og (Jordens) Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.

  • 72%

    1 Vær ikke snar med din Mund, og lad dit Hjerte ikke haste at tale Noget for Guds Ansigt; thi Gud er i Himmelen, og du paa Jorden, derfor lad dine Ord være faa.

    2 Thi hvor megen Møie er, komme Drømme, og hvor mange Ord ere, (hører man) en Daares Røst.

  • 9 Tilbeder for Herren i hellig Prydelse, bæver for hans Ansigt, al Jorden!

  • 1 En Sang, Asaphs Psalme.

  • 7 Al Jorden hviler og er stille; de raabe med frydefuldt Skrig.

  • 71%

    18 Og (hver af) Afguderne skal aldeles omkomme.

    19 Og de skulle gaae ind i Klippers Huler og i Støvets Kuler for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.

  • 9 Herrens Røst kommer Hinder til at føde og blotter Skovene; men i hans Tempel siger Enhver (ham) Ære.

  • 10 som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, brænder Vognene med Ilden.

  • 8 Al Jorden frygte sig for Herren, alle Verdens Indbyggere ræddes for ham!

  • 16 Den stod, og jeg kunde ikke kjende dens Skikkelse, der var et Billede for mine Øine; det var stille, og jeg hørte en Røst, (som sagde:)

  • 11 Herren (skal være) forfærdelig over dem, naar han lader bortsvinde alle Jordens Guder, og de skulle tilbede ham, hver fra sit Sted, (ja) alle Hedningernes Øer.

  • 8 Du, du er forfærdelig, og hvo kan, staae for dit Ansigt, saasnart som du bliver vred?

  • 2 Fører til Herren hans Navns Ære, tilbeder for Herren i hellig Prydelse.

  • 27 Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er i hans Sted.

  • 4 Herren er i sit hellige Tempel, Herrens Throne er i Himmelen, hans Øine see, hans Øienlaage prøve Menneskens Børn.

  • 4 Vider dog, at Herren haver adskilt en From til sig; Herren skal høre, naar jeg raaber til ham.

  • 9 Han skal bevare sine Frommes Fødder, men Ugudelige skulle vorde stumme i Mørket; thi en Mand bliver ikke vældig ved (sin) Kraft.

  • 5 Gid I vilde aldeles tie, saa skulde det vorde eder til Viisdom.

  • 2 Hører, I Folk, allesammen! giv Agt paa, du Land og dets Fylde! thi den Herre Herre skal være imod eder til et Vidne, (ja) Herren fra hans hellige Tempel.

  • 6 Majestæt og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Prydelse er udi hans Helligdom.

  • 2 I, som staae i Herrens Huus, i vor Guds Huses Forgaarde!

  • 11 Thi Stenen af Væggen skal raabe, og Bjælken af Træet skal svare den.

  • 17 De Døde kunne ikke love Herren, ei heller Nogen af dem, som nedfare i Stilheden.

  • 3 Vor Gud skal komme og ikke tie; en Ild for hans Ansigt skal fortære, og omkring ham stormer det saare.

  • 11 Og Leviterne kom alt Folket til at tie og sagde: Værer stille, thi denne Dag er hellig, og bekymrer eder intet.

  • 2 Jeg sagde: Jeg vil bevare mine Veie, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil bevare min Mund med en Mundkurv, da en Ugudelig er endnu for mig.

  • 7 Herren haver bortkastet sit Alter gjort sin Helligdom til Intet, overantvordet dens Paladsers Mure i Fjendens Haand, at de udgave (deres) Røst i Herrens Huus som paa en Forsamlingsdag.

  • 2 Hører flittig hans Røsts Bevægelse, og (hvad for) Tale der udgaaer af hans Mund.

  • 19 i Herrens Huses Forgaarde, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!

  • 13 Derfor maa den, som vilde undervise (eder), tie paa den samme Tid; thi det er en ond Tid.

  • 6 O Jerusalem! jeg haver beskikket Vægtere paa dine Mure, de skulle aldrig tie den ganske Dag eller den ganske Nat; I, som paaminde om Herren, I skulle ikke tie.

  • 30 Men dersom en Anden, som sidder der, faaer en Aabenbarelse, da tie den Første.

  • 17 Præsterne, Herrens Tjenere, skulle græde imellem Forhuset og Alteret, og de skulle sige: Herre! spar dit Folk, og giv ikke din Arv til Skjændsel, at Hedningerne skulle herske over dem; hvorfor skulle de sige iblandt Hedningerne: Hvor er deres Gud?

  • 12 I Himle, forskrækkes saare over dette, og forfærdes, (ja) bliver saare øde, siger Herren.

  • 5 Ophøier Herren vor Gud, og tilbeder for hans Fødders Fodskammel, han er hellig.

  • 22 Herre! du saae det, ti ikke; Herre! vær ikke langt fra mig.

  • 20 Gak, mit Folk! kom i dine inderste Kammere, og luk dine Døre efter dig, skjul dig som et lidet Øieblik, indtil Vreden gaaer over.

  • 7 Beskjæmmede skulle alle de vorde, som tjene et udskaaret Billede, som rose sig af Afguder; tilbeder for ham, alle Guder!

  • 7 Bæv, (du) Jord, for Herrens Ansigt, for Jakobs Guds Ansigt, 8. han, som forvandlede Klippen til en Vandsø, den haarde Steen til en Vandkilde.

  • 28 Han kan sidde alene og tie, naar man lægger (Noget) paa ham.

  • 3 Taler ikke saa mangfoldeligen saa saare høie Ting, lader (ikke) haarde Ting udgaae af eders Mund; thi Herren er Vidskabers Gud, skulde (hans) Gjerninger da ikke være rette?

  • 16 Hedningerne skulle see det og beskjæmmes for al deres Styrke, de skulle lægge Haand paa Mund, deres Øren skulle blive døve.