Habakkuk 2:20
Men Herren er i sit hellige Tempel; ti stille for hans Ansigt, al Jorden!
Men Herren er i sit hellige Tempel; ti stille for hans Ansigt, al Jorden!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13 Thi see, jeg vil røre min Haand imod dem, at de skulle blive dem til Rov, som have tjent dem; og I skulle fornemme, at den Herre Zebaoth haver sendt mig.
19 Vee den, som siger til Træet: Vaagn op! til en stiltiende Steen: Vaagn op! skal den lære dig? see, den er overdragen med Guld og Sølv, og der er ingen Aand inden i den.
7 Ti stille for den Herre Herre! thi Herrens Dag er nær, thi Herren haver beredt en Slagtning, han haver helliget sine Indbudne.
21 til at komme i Klippernes Kløfter, i Steenklippernes Huler for Herrens frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.
1 I Øer! tier for mig, og lad Folkene fornye (deres) Kraft; lad dem komme, lad dem da tale, lad os nærme os, (at komme) for Retten tilsammen.
10 Gak ind i Klippen og skjul dig i Støvet for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld.
30 Al Jorden bæve for hans Ansigt, og (Jordens) Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.
1 Vær ikke snar med din Mund, og lad dit Hjerte ikke haste at tale Noget for Guds Ansigt; thi Gud er i Himmelen, og du paa Jorden, derfor lad dine Ord være faa.
2 Thi hvor megen Møie er, komme Drømme, og hvor mange Ord ere, (hører man) en Daares Røst.
9 Tilbeder for Herren i hellig Prydelse, bæver for hans Ansigt, al Jorden!
1 En Sang, Asaphs Psalme.
7 Al Jorden hviler og er stille; de raabe med frydefuldt Skrig.
18 Og (hver af) Afguderne skal aldeles omkomme.
19 Og de skulle gaae ind i Klippers Huler og i Støvets Kuler for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.
9 Herrens Røst kommer Hinder til at føde og blotter Skovene; men i hans Tempel siger Enhver (ham) Ære.
10 som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, brænder Vognene med Ilden.
8 Al Jorden frygte sig for Herren, alle Verdens Indbyggere ræddes for ham!
16 Den stod, og jeg kunde ikke kjende dens Skikkelse, der var et Billede for mine Øine; det var stille, og jeg hørte en Røst, (som sagde:)
11 Herren (skal være) forfærdelig over dem, naar han lader bortsvinde alle Jordens Guder, og de skulle tilbede ham, hver fra sit Sted, (ja) alle Hedningernes Øer.
8 Du, du er forfærdelig, og hvo kan, staae for dit Ansigt, saasnart som du bliver vred?
2 Fører til Herren hans Navns Ære, tilbeder for Herren i hellig Prydelse.
27 Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er i hans Sted.
4 Herren er i sit hellige Tempel, Herrens Throne er i Himmelen, hans Øine see, hans Øienlaage prøve Menneskens Børn.
4 Vider dog, at Herren haver adskilt en From til sig; Herren skal høre, naar jeg raaber til ham.
9 Han skal bevare sine Frommes Fødder, men Ugudelige skulle vorde stumme i Mørket; thi en Mand bliver ikke vældig ved (sin) Kraft.
5 Gid I vilde aldeles tie, saa skulde det vorde eder til Viisdom.
2 Hører, I Folk, allesammen! giv Agt paa, du Land og dets Fylde! thi den Herre Herre skal være imod eder til et Vidne, (ja) Herren fra hans hellige Tempel.
6 Majestæt og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Prydelse er udi hans Helligdom.
2 I, som staae i Herrens Huus, i vor Guds Huses Forgaarde!
11 Thi Stenen af Væggen skal raabe, og Bjælken af Træet skal svare den.
17 De Døde kunne ikke love Herren, ei heller Nogen af dem, som nedfare i Stilheden.
3 Vor Gud skal komme og ikke tie; en Ild for hans Ansigt skal fortære, og omkring ham stormer det saare.
11 Og Leviterne kom alt Folket til at tie og sagde: Værer stille, thi denne Dag er hellig, og bekymrer eder intet.
2 Jeg sagde: Jeg vil bevare mine Veie, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil bevare min Mund med en Mundkurv, da en Ugudelig er endnu for mig.
7 Herren haver bortkastet sit Alter gjort sin Helligdom til Intet, overantvordet dens Paladsers Mure i Fjendens Haand, at de udgave (deres) Røst i Herrens Huus som paa en Forsamlingsdag.
2 Hører flittig hans Røsts Bevægelse, og (hvad for) Tale der udgaaer af hans Mund.
19 i Herrens Huses Forgaarde, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!
13 Derfor maa den, som vilde undervise (eder), tie paa den samme Tid; thi det er en ond Tid.
6 O Jerusalem! jeg haver beskikket Vægtere paa dine Mure, de skulle aldrig tie den ganske Dag eller den ganske Nat; I, som paaminde om Herren, I skulle ikke tie.
30 Men dersom en Anden, som sidder der, faaer en Aabenbarelse, da tie den Første.
17 Præsterne, Herrens Tjenere, skulle græde imellem Forhuset og Alteret, og de skulle sige: Herre! spar dit Folk, og giv ikke din Arv til Skjændsel, at Hedningerne skulle herske over dem; hvorfor skulle de sige iblandt Hedningerne: Hvor er deres Gud?
12 I Himle, forskrækkes saare over dette, og forfærdes, (ja) bliver saare øde, siger Herren.
5 Ophøier Herren vor Gud, og tilbeder for hans Fødders Fodskammel, han er hellig.
22 Herre! du saae det, ti ikke; Herre! vær ikke langt fra mig.
20 Gak, mit Folk! kom i dine inderste Kammere, og luk dine Døre efter dig, skjul dig som et lidet Øieblik, indtil Vreden gaaer over.
7 Beskjæmmede skulle alle de vorde, som tjene et udskaaret Billede, som rose sig af Afguder; tilbeder for ham, alle Guder!
7 Bæv, (du) Jord, for Herrens Ansigt, for Jakobs Guds Ansigt, 8. han, som forvandlede Klippen til en Vandsø, den haarde Steen til en Vandkilde.
28 Han kan sidde alene og tie, naar man lægger (Noget) paa ham.
3 Taler ikke saa mangfoldeligen saa saare høie Ting, lader (ikke) haarde Ting udgaae af eders Mund; thi Herren er Vidskabers Gud, skulde (hans) Gjerninger da ikke være rette?
16 Hedningerne skulle see det og beskjæmmes for al deres Styrke, de skulle lægge Haand paa Mund, deres Øren skulle blive døve.