Salmene 99:5
Ophøier Herren vor Gud, og tilbeder for hans Fødders Fodskammel, han er hellig.
Ophøier Herren vor Gud, og tilbeder for hans Fødders Fodskammel, han er hellig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Ophøier Herren vor Gud, og tilbeder for hans hellige Bjerg, thi Herren vor Gud er hellig.
8 Fører til Herren hans Navns Ære, frembærer Skjenk og kommer i hans Forgaarde.
9 Tilbeder for Herren i hellig Prydelse, bæver for hans Ansigt, al Jorden!
1 Herren regjerer, Folkene bæve; han sidder over Cherubim, Jorden ryster.
2 Herren er stor i Zion, og han er høi over alle Folk.
3 De skulle takke dit store og forfærdelige Navn, som er helligt,
4 og Kongens Styrke, som elsker Ret; du, du haver befæstet Oprigtigheder, du, du haver gjort Ret og Retfærdighed i Jakob.
7 Vi ville gaae ind i hans Boliger, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.
2 Fører til Herren hans Navns Ære, tilbeder for Herren i hellig Prydelse.
4 Herren er høi over alle Hedninger, hans Ære er over Himlene.
5 Hvo er som Herren vor Gud, som haver sat sig høit,
6 Kommer, lader os tilbede og nedbøie os, lader os bøie Knæ for Herrens Ansigt, som os gjorde.
3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke, og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
9 Thi du, Herre! er den Høieste over al Jorden, du er saare ophøiet over alle Guder.
16 Men den Herre Zebaoth skal ophøies ved Retten, og den hellige Gud skal helliges ved Retfærdighed.
29 Fører til Herren hans Navns Ære, fremfører Skjenk og kommer for hans Ansigt, tilbeder for Herren i hellig Prydelse.
4 Thi Herren er stor og saare priselig, han er forfærdelig over alle Guder.
4 Hvo skulde ikke frygte dig, Herre! og ære dit Navn? thi du er alene hellig; thi alle Folkeslag skulle komme og tilbede for dit Aasyn, fordi dine Domme ere aabenbarede.
5 Thi din Miskundhed er stor til over Himlene, og din Sandhed indtil de øverste Skyer.
6 Mose og Aron vare iblandt hans Præster, og Samuel iblandt dem, som paakaldte hans Navn; de raabte til Herren, og han, han bønhørte dem.
7 Beskjæmmede skulle alle de vorde, som tjene et udskaaret Billede, som rose sig af Afguder; tilbeder for ham, alle Guder!
5 Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge (imellem) dem, som brænde (af Had, imellem) Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.
25 Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder.
6 Majestæt og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Prydelse er udi hans Helligdom.
5 Dine Vidnesbyrd ere saare trofaste, Hellighed sømmer sig for dit Huus, Herre! saalænge Dagene (vare).
1 Halleluja! Lover Gud i hans Helligdom, lover ham i hans Styrkes udstrakte Befæstning!
2 Lover ham for hans megen Vælde, lover ham efter hans store Mægtighed!
9 Han sendte sit Folk en Forløsning, han befoel sin Pagt (at blive) evindelig; hans Navn er helligt og forfærdeligt.
5 Og han sagde: Kom ikke nær her hid, drag dine Skoe af dine Fødder; thi det Sted, som du staaer paa, er en hellig Jord.
2 Der er Ingen hellig som Herren; thi der er Ingen foruden dig, og ingen Klippe som vor Gud.
8 Thi Gud er al Jordens Konge; synger (Psalmer) forstandeligen.
1 Halleluja! Lover Herrens Navn, lover (ham), I Herrens Tjenere,
2 Alle Folk, klapper med Haand, raaber (med Glæde) for Gud med frydefuld Røst!
3 Thi Herren er en stor Gud, ja en stor Konge over alle Guder.
11 Hvo er som du iblandt Guderne, Herre? hvo er som du herlig beviist i Hellighed, forfærdelig at berømme, som gjør underlige Ting?
7 Thi hvo kan gjælde lige med Herren i den øverste Sky? (hvo) er Herren lig iblandt Guders Børn?
1 Davids Psalme. Herren sagde til min Herre: Sid hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Fodskammel.
4 Herre! du opførte min Sjæl af Graven, du lod mig leve, at; jeg ikke foer ned i Hulen.
1 Til Sangmesteren paa Githith; Davids Psalme.
1 Halleluja! Lover, I Herrens Tjenere, lover Herrens Navn!
5 Herren er ophøiet, thi han boer i det Høie; han haver opfyldt Zion med Ret og Retfærdighed.
19 Herren haver befæstet sin Throne i Himmelen, og hans Rige hersker over Alting.
13 De skulle love Herrens Navn, thi hans Navn alene er ophøiet; hans Majestæt er over Jorden og Himmelen.
3 Hvo skal opgaae paa Herrens Bjerg, og hvo skal staae paa hans hellige Sted?
15 Og Fyrsten over Herrens Hær sagde til Josva: Drag din Sko af din Fod, thi det Sted, som du staaer paa, det er helligt; og Josva gjorde saa.
17 Herren er retfærdig i alle sine Veie og miskundelig i alle sine Gjerninger.
4 Gaaer ind ad hans Porte med Taksigelse, ad hans Forgaarde med Lov; takker ham, velsigner hans Navn.
27 Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er i hans Sted.
11 Thi din Miskundhed er stor indtil Himlene, og din Sandhed indtil (de øverste) Skyer.
33 Men Herren sagde til ham: Løs Skoene af dine Fødder; thi det Sted, som du staaer paa, er hellig Jord.