Salmenes bok 108:5
Thi din Miskundhed er stor til over Himlene, og din Sandhed indtil de øverste Skyer.
Thi din Miskundhed er stor til over Himlene, og din Sandhed indtil de øverste Skyer.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge (imellem) dem, som brænde (af Had, imellem) Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.
10 Herre! jeg vil takke dig iblandt Folkene; jeg vil synge (Psalmer) for dig iblandt (alle Slags) Folk.
11 Thi din Miskundhed er stor indtil Himlene, og din Sandhed indtil (de øverste) Skyer.
3 Fra Solens Opgang indtil dens Nedgang være Herrens Navn lovet!
4 Herren er høi over alle Hedninger, hans Ære er over Himlene.
5 Hvo er som Herren vor Gud, som haver sat sig høit,
4 Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene, og synge dig Psalmer iblandt (alle Slags) Folk.
9 Thi du, Herre! er den Høieste over al Jorden, du er saare ophøiet over alle Guder.
1 Til Sangmesteren paa Githith; Davids Psalme.
19 Og din Retfærdighed (strækker sig), O Gud! til det Høie; du, som haver gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
13 De skulle love Herrens Navn, thi hans Navn alene er ophøiet; hans Majestæt er over Jorden og Himmelen.
5 Han optænker Uret paa sit Leie, han stiller sig paa en Vei, som ikke er god; det Onde forkaster han ikke.
1 Halleluja! Lover Herren fra Himlene, lover ham i de høie (Stæder)!
9 Fuglene under Himmelen og Fiskene i Havet, hvad som farer igjennem Stierne i Havet.
4 Lover ham, Himlenes Himle, og de Vande, som ere over Himlene!
28 Du er min Gud, derfor vil jeg takke dig; min Gud! jeg vil ophøie dig.
8 at de Ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gjøre Uret, blomstre, indtil de blive ødelagte stedse og altid.
13 Thi du skal gjøre, (at) de (maae vende) Skuldrene (og flye); du sigter med dine Buestrænge imod deres Ansigt.
5 Folk skulle glæde sig og synge (med Fryd); thi du skal dømme Folk med Ret, og Folk paa Jorden, dem skal du føre. Sela.
11 Dig, Herre, hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Seier og Ære til, thi Alt i Himmelen og paa Jorden, (ja) Riget er dit, Herre! og du er ophøiet over Alt til et Hoved.
6 Ophøi dig, Gud! over Himlene, og din Ære over al Jorden.
2 Gud være os naadig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse hos os, Sela —
3 at vi maae kjende din Vei paa Jorden, din Salighed iblandt alle Hedninger.
2 Herren er stor i Zion, og han er høi over alle Folk.
18 Lad dem blues og forfærdes stedse og altid, og blive tilskamme og omkomme.
1 Min Sjæl, lov Herren! Herre, min Gud! du er saare stor, du haver iført dig Majestæt og Herlighed.
2 Alle Folk, klapper med Haand, raaber (med Glæde) for Gud med frydefuld Røst!
10 O Gud! vi tænke paa din Miskundhed inden i dit Tempel.
1 Halleluja! Lover Gud i hans Helligdom, lover ham i hans Styrkes udstrakte Befæstning!
2 Lover ham for hans megen Vælde, lover ham efter hans store Mægtighed!
4 Der sønderbrød han Buens gloende (Pile), Skjold og Sværd og Krig. Sela.
3 Thi Herren er en stor Gud, ja en stor Konge over alle Guder.
12 Er ikke Gud i den høie Himmel? og see det Øverste af Stjernerne, hvor høie de ere.
4 Lad dem vende tilbage til deres Beskjæmmelses Løn, de, som sige: Ha, ha!
6 Himlene kundgjøre hans Retfærdighed, og alle Folk see hans Ære.
5 Sku Himmelen og see, og besku (de øverste) Skyer, de ere dig for høie.
2 Jeg vil tilbede (vendt) imod dit hellige Tempel, og takke dit Navn for din Miskundhed og for din Sandhed; thi du haver gjort dit Ord herligt over alt dit Navn.
34 ham, som farer i Himlenes Himle fra fordum (Tid); see, han giver Styrkes Røst med sin Røst.
10 som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, brænder Vognene med Ilden.
1 Ikke os, Herre! ikke os, men giv dit Navn Ære for din Miskundheds Skyld, for din Sandheds Skyld.
5 Jeg vil stadfæste din Sæd evindelig, og bygge din Throne fra Slægt til Slægt. Sela.
1 En Psalme (og) Sang om Davids Huses Indvielse.
5 Han begjærede Liv af dig, (saa) gav du ham (det, ja) et langt Levnet, evindelig og altid.
4 Thi Herren er stor og saare priselig, han er forfærdelig over alle Guder.
25 Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder.
2 Jeg vil takke Herren i mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underlige Ting.
2 Synger (Psalmer) til hans Navns Ære, giver ham Ære til hans Priis.
5 Og de skulle synge om Herrens Veie, thi Herrens Ære er stor.
17 De skulle fryde sig i dit Navn den ganske Dag, og ophøie sig i din Retfærdighed.
5 Herren er ophøiet, thi han boer i det Høie; han haver opfyldt Zion med Ret og Retfærdighed.