Salmenes bok 21:5
Han begjærede Liv af dig, (saa) gav du ham (det, ja) et langt Levnet, evindelig og altid.
Han begjærede Liv af dig, (saa) gav du ham (det, ja) et langt Levnet, evindelig og altid.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Han haver stor Ære ved din Frelse; du lægger Majestæt og Hæder paa ham.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
2 Herre! Kongen skal glæde sig i din Kraft, og hvor saare skal han fryde sig ved din Frelse!
3 Du haver givet ham hans Hjertes Begjæring, og ikke vægret ham det, som hans Læber udsagde. Sela.
4 Thi du forekommer ham med Velsignelser af det Gode, du sætter en Krone af (fiint) Guld paa hans Hoved.
5 (da maa jeg sige:) Hvad er et Menneske, at du kommer ham ihu, og et Menneskes Barn, at du besøger ham?
6 Og du haver ladet ham lidet blive ringere end Englene, men du skal krone ham med Ære og Hæder.
17 De skulle fryde sig i dit Navn den ganske Dag, og ophøie sig i din Retfærdighed.
27 Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er i hans Sted.
3 Hans Gjerninger ere Majestæt og Herlighed, og hans Retfærdighed bestaaer altid.
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
36 Og du giver mig din Saligheds Skjold, og idet du ydmyger mig, gjør du mig stor.
7 Et Lidet gjorde du ham ringere end Englene; med Ære og Hæder kronede du ham og satte ham over dine Hænders Gjerninger;
1 Min Sjæl, lov Herren! Herre, min Gud! du er saare stor, du haver iført dig Majestæt og Herlighed.
5 Han skal annamme Velsignelse fra Herren, og Retfærdighed fra sin Saligheds Gud.
5 Jeg vil tale frit om din Majestæts herlige Ære og om dine underlige Gjerninger.
6 Og de skulle tale om dine forfærdelige Tings Styrke, og jeg vil fortælle om din Mægtighed.
2 Mit Hjerte udgyder en god Tale; jeg taler (en Sang), jeg haver gjort om en Konge, min Tunge er en snar Skrivers Pen.
3 Du er meget deiligere end Menneskens Børn, der er Naade udøst paa dine Læber; derfor velsignede dig Gud evindelig.
5 Thi din Miskundhed er stor til over Himlene, og din Sandhed indtil de øverste Skyer.
4 Der sønderbrød han Buens gloende (Pile), Skjold og Sværd og Krig. Sela.
5 Og de skulle synge om Herrens Veie, thi Herrens Ære er stor.
10 See nu Behemoth, som jeg gjorde hos dig, den æder Græs som en Oxe.
9 Jeg maa høre, hvad Gud Herren vil tale, thi han skal tale Fred til sit Folk og til sine Hellige, og de skulle ikke omvendes til Daarlighed.
11 Dig, Herre, hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Seier og Ære til, thi Alt i Himmelen og paa Jorden, (ja) Riget er dit, Herre! og du er ophøiet over Alt til et Hoved.
12 Og Rigdom og Ære er for dit Ansigt, og du regjerer over Alting, og Kraft og Vælde er i din Haand, og i din Haand (staaer) at gjøre det alt stort og stærkt.
51 som beviser sin Konge store Saligheder og gjør Miskundhed imod sin Salvede, mod David og mod hans Sæd evindeligen.
5 Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge (imellem) dem, som brænde (af Had, imellem) Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.
2 Lover ham for hans megen Vælde, lover ham efter hans store Mægtighed!
1 Til Sangmesteren paa Githith; Davids Psalme.
16 Lad dem ødelægges til deres Beskjæmmelses Løn, de, som sige om mig: Ha, ha!
50 Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn,
18 Hvad skal David ydermere (tale) til dig om den Ære, (som du haver beviist) mod din Tjener? thi du, du kjender din Tjener.
2 Synger (Psalmer) til hans Navns Ære, giver ham Ære til hans Priis.
4 Thi Herren haver Behagelighed til sit Folk, han pryder de Sagtmodige med Salighed.
8 Staa op, Herre! frels mig, min Gud! thi du haver slaget alle mine Fjender paa Kindbenet, du haver sønderbrudt de Ugudeliges Tænder.
12 Derpaa kjender jeg, at du haver Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal raabe (for Glæde) over mig.
15 Herre! du formerede Folket, du formerede Folket, du er bleven herlig; (men) du skilte dem langt bort (indtil) alle Jordens Ender.
6 Thi du, Gud! du haver hørt mine Løfter, du haver givet dem Eiendom, som frygte dit Navn.
12 at kundgjøre hans Vælde for Menneskens Børn, og hans Riges herlige Ære.
4 Lad dem vende tilbage til deres Beskjæmmelses Løn, de, som sige: Ha, ha!
6 Majestæt og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Prydelse er udi hans Helligdom.
21 Du gjør mig meget stor, og trøster mig trindt omkring.
44 Ja, du omvendte hans skarpe Sværd, og lod ham ikke bestaae i Krigen.
13 Thi du skal gjøre, (at) de (maae vende) Skuldrene (og flye); du sigter med dine Buestrænge imod deres Ansigt.
14 Og han haver ophøiet et Horn for sit Folk, en Lovsang for alle sine Hellige, for Israels Børn, det Folk, der er ham nær. Halleluja!
13 Du, du skabte Norden og Sønden; Thabor og Hermon skulle fryde sig i dit Navn.
31 Herrens Ære skal være evindelig, Herren skal glædes i sine Gjerninger.
21 For dit Ords Skyld, og efter dit Hjerte haver du gjort al denne store Ting, at du vilde lade din Tjener vide det.
5 Han give dig efter dit Hjerte, og opfylde alt dit Anslag!