Salmene 76:4
Der sønderbrød han Buens gloende (Pile), Skjold og Sværd og Krig. Sela.
Der sønderbrød han Buens gloende (Pile), Skjold og Sværd og Krig. Sela.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge (imellem) dem, som brænde (af Had, imellem) Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.
10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie.
11 Sol (og) Maane stode (stille i deres) Bolig; med Lyset fore dine Pile derhen, med Skinnet (foer) dit blinkende Spyd.
2 Mit Hjerte udgyder en god Tale; jeg taler (en Sang), jeg haver gjort om en Konge, min Tunge er en snar Skrivers Pen.
3 Du er meget deiligere end Menneskens Børn, der er Naade udøst paa dine Læber; derfor velsignede dig Gud evindelig.
17 De skulle fryde sig i dit Navn den ganske Dag, og ophøie sig i din Retfærdighed.
3 Og hans Hytte er i Salem, og hans Bolig i Zion.
5 Thi din Miskundhed er stor til over Himlene, og din Sandhed indtil de øverste Skyer.
10 See nu Behemoth, som jeg gjorde hos dig, den æder Græs som en Oxe.
1 Til Sangmesteren paa Githith; Davids Psalme.
6 Herre! din Miskundhed er i Himlene, din Sandhed (naaer) indtil de (øverste) Skyer.
7 Din Retfærdighed er som Guds Bjerge, dine Domme ere en stor Afgrund; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.
11 Thi din Miskundhed er stor indtil Himlene, og din Sandhed indtil (de øverste) Skyer.
5 Han begjærede Liv af dig, (saa) gav du ham (det, ja) et langt Levnet, evindelig og altid.
6 Han haver stor Ære ved din Frelse; du lægger Majestæt og Hæder paa ham.
5 Du er mere skinnende (og) mægtigere end (de paa) Røverbjergene.
1 Min Sjæl, lov Herren! Herre, min Gud! du er saare stor, du haver iført dig Majestæt og Herlighed.
13 Du, du skabte Norden og Sønden; Thabor og Hermon skulle fryde sig i dit Navn.
34 Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.
6 I Bjerge, at I sprang som Vædere, I Høie, som unge Lam?
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
4 Herren er høi over alle Hedninger, hans Ære er over Himlene.
9 Thi du, Herre! er den Høieste over al Jorden, du er saare ophøiet over alle Guder.
7 Og du nedstødte dine Modstandere i din store Høihed; du udsendte din Vrede, den fortærede dem som Straa.
9 Fuglene under Himmelen og Fiskene i Havet, hvad som farer igjennem Stierne i Havet.
36 Og du giver mig din Saligheds Skjold, og idet du ydmyger mig, gjør du mig stor.
8 at de Ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gjøre Uret, blomstre, indtil de blive ødelagte stedse og altid.
2 Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, ja fra Evighed til Evighed er du, Gud.
13 Thi du skal gjøre, (at) de (maae vende) Skuldrene (og flye); du sigter med dine Buestrænge imod deres Ansigt.
3 Gud kom fra Theman, og den Hellige fra Parans Bjerg, Sela! hans Majestæt skjulte Himmelen, og hans Lov fyldte Jorden.
15 og af de ældgamle Bjerges ypperlige (Frugt), og af de evige Høies kostelige (Frugt),
1 En Psalmesang, for Korahs Børn.
2 Herren er stor og saare priselig i vor Guds Stad, paa hans hellige Bjerg.
33 den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gjør min Vei fuldkommen.
2 Af Zion aabenbaredes Gud herligen, i en fuldkommen Deilighed.
4 paa de ti Strænge og paa Psalteret, paa Higgajon med Harpe.
14 og over alle høie Bjerge, og over alle ophøiede Høie,
3 Mange sige om min Sjæl: Den haver ingen Frelse hos Gud. Sela.
19 Og din Retfærdighed (strækker sig), O Gud! til det Høie; du, som haver gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
5 Bjergene smelte som Vox for Herrens Ansigt, for den ganske Jords Herres Ansigt.
6 Himlene kundgjøre hans Retfærdighed, og alle Folk see hans Ære.
49 og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
16 Guds Bjerg er (som) Basans Bjerg, det Bjerg (fuldt) med Høie er (som) Basans Bjerg.
39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.
2 Lover ham for hans megen Vælde, lover ham efter hans store Mægtighed!
6 Forfærdelige Ting skal du, vor Saligheds Gud! svare os i Retfærdighed, (du, som er) alle Jordens Enders Tillid, og deres, som ere langt borte ved Havet,
6 Majestæt og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Prydelse er udi hans Helligdom.
3 Jeg raaber fra Landets Ende til dig, naar mit Hjerte forsmægter; du fører mig paa en Klippe, (som ellers) bliver mig for høi.
3 Og de hørte det ikke fra gammel (Tid), de fornam det ikke med Øret; intet Øie haver seet det, uden du, O Gud! det, han skal gjøre ved den, som bier efter ham.