Salmene 18:39
Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.
Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
36 Og du giver mig din Saligheds Skjold, og idet du ydmyger mig, gjør du mig stor.
37 Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Knogler snublede ikke.
38 Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver fortæret dem.
39 Ja, jeg har fortæret dem og knust dem, at de ikke skulle opstaae; og de faldt under mine Fødder.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem.
40 Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe uden vor Gud?
33 den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gjør min Vei fuldkommen.
34 Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
36 Og du giver mig din Saligheds Skjold, og din høire Haand understøtter mig, og din Sagtmodighed gjør mig stor.
37 Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Ankler vaklede ikke.
38 Jeg forfølger mine Fjender og naaer dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver udryddet dem.
13 Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.
48 den Gud, som giver mig Hevn, og som nedkaster Folkene under mig,
49 og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og min Saligheds Gud skal ophøies,
48 den Gud, som giver mig Hevn og tvinger Folkene under mig,
43 Og jeg stødte dem smaa som Støv for Veiret; som Dynd paa Gader gjorde jeg dem tynde.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande.
7 Jeg sagde til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
29 Thi du, du skal oplyse min Lygte; Herren min Gud skal gjøre min Mørkhed klar.
44 Og du udfriede mig fra kivagtige Folk, du forvarede mig til Hedningernes Hoved; et Folk, som jeg ikke kjendte, de tjene mig.
1 Davids (Psalme). Lovet være Herren, min Klippe! den, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,
2 min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.
5 Gud! du er den samme, min Konge; befal Jakobs megen Frelse (at komme).
1 En Psalme (og) Sang om Davids Huses Indvielse.
3 Du er meget deiligere end Menneskens Børn, der er Naade udøst paa dine Læber; derfor velsignede dig Gud evindelig.
14 Mine Overtrædelsers Aag er tilbundet ved hans Haand, de ere sammenviklede, de ere komne op over min Hals, han lod min Kraft falde; Herren haver givet mig i (deres) Hænder, jeg kan ikke opkomme.
42 Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse.
43 Du ophøiede hans Modstanderes høire Haand, du glædede alle hans Fjender.
13 Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,
18 Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, saa skal han høre min Røst.
2 Og han haver gjort min Mund som et skarpt Sværd, han haver skjult mig med sin Haands Skygge, og gjort mig til en reen Piil, og skjult mig i sit Kogger.
2 Der de Onde kom frem imod mig for at æde mit Kjød, (ja) mine Modstandere og mine Fjender imod mig, da stødte de an og faldt.
3 Dersom en Hær vil leire sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig opreises imod mig, da forlader jeg mig paa dette.
4 Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld skal du lede mig og føre mig.
11 Men du, Herre! vær mig naadig og reis mig op; saa vil jeg betale dem.
2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
30 Thi ved dig kan jeg løbe igjennem en Trop, ved min Gud kan jeg springe over en Muur.
3 Jeg raaber fra Landets Ende til dig, naar mit Hjerte forsmægter; du fører mig paa en Klippe, (som ellers) bliver mig for høi.
2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.
14 Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).
2 Tag fat paa smaae og store Skjolde, og staa op til at hjælpe mig.
7 Og du nedstødte dine Modstandere i din store Høihed; du udsendte din Vrede, den fortærede dem som Straa.
13 Du, du skabte Norden og Sønden; Thabor og Hermon skulle fryde sig i dit Navn.