Salmene 89:42
Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse.
Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
43 Du ophøiede hans Modstanderes høire Haand, du glædede alle hans Fjender.
44 Ja, du omvendte hans skarpe Sværd, og lod ham ikke bestaae i Krigen.
45 Du lod hans Reenhed ophøre, og kastede hans Throne ned til Jorden.
13 Du, du skabte Norden og Sønden; Thabor og Hermon skulle fryde sig i dit Navn.
38 Han skal befæstes som Maanen evindelig, og (som) det Vidne i den øverste Sky (skal han være) bestandig.
39 Men du, du forkastede og foragtede (ham), du var fortørnet paa din Salvede.
40 Du gjorde din Tjeners Pagt til Intet, du vanhelligede hans Krone til Jorden.
41 Du sønderrev alle hans Mure, du satte hans Befæstninger til en Forskrækkelse.
25 Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, og hans Horn skal ophøies i mit Navn.
21 Jeg haver fundet David, min Tjener; jeg haver salvet ham med min hellige Olie.
22 Med ham skal min Haand blive fast, ja, min Arm skal bekræfte ham.
23 Fjenden skal ikke bedrage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
6 Sæt en Ugudelig over ham, og Satan skal staae ved hans høire Haand.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem.
51 Herre! kom din Tjeners Forsmædelse ihu, som jeg bærer i min Barm, (af) alle store Folk,
8 Thi Kongen forlader sig paa Herren, og ved den Høiestes Miskundhed skal han ikke snuble.
5 Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.
17 Det er opbrændt med Ild, det er ophugget; de omkomme for dit Ansigts Trudsel.
39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.
40 Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
17 Herren haver gjort det, han havde tænkt, han haver udrettet sit Ord, som han fra gamle Dage havde befalet, han haver nedbrudt og ikke sparet, og han lod Fjenden glæde sig over dig, han ophøiede dine Modstanderes Horn.
16 Saligt er det Folk, som forstaaer sig paa Frydeklang; Herre! de skulle vandre i dit Ansigts Lys.
17 De skulle fryde sig i dit Navn den ganske Dag, og ophøie sig i din Retfærdighed.
6 Herre, din høire Haand har beviist sig herlig med Styrke; Herre, du nedslog Fjenden med din høire Haand.
6 Han haver stor Ære ved din Frelse; du lægger Majestæt og Hæder paa ham.
9 Og det skal skee paa den samme Dag, siger Herren, da vil jeg udrydde dine Heste midt af dig, og jeg vil fordærve dine Vogne.
1 Davids Psalme. Herren sagde til min Herre: Sid hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Fodskammel.
2 Herren skal sende din Styrkes Spiir af Zion, (sigende): Regjer midt iblandt dine Fjender.
7 Gud! din Throne (bliver) evindelig og altid; dit Riges Spiir er et ret Spiir.
8 See, de udgyde (meget) af deres Mund, (der ere) Sværd i deres Læber; thi hvo hører det?
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
6 Du haver bespiist dem med Taarers Brød, og givet dem et (fuldt) Maal af Taarer at drikke.
11 Thi Herren skal ophøie Rezins Modstandere over ham, og sætte hans Fjender tilsammen,
16 Herrens høire Haand er ophøiet, Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).
49 og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
4 Naar mine Fjender vende tilbage, da skulle de støde an (og falde) og omkomme for dig.
11 Men du, Herre! vær mig naadig og reis mig op; saa vil jeg betale dem.
12 De staae op paa den høire Side, (der ere som) en ung Dreng, de udstøde mine Fødder, og de bane deres Fordærvelses Veie imod mig.
10 Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger opløftes, da kan du, ja du komme dem til at høre op.
9 Du elskede Retfærdighed og hadede Uret; derfor haver, Gud! din Gud salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.
44 Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.
5 Og vær lykkelig i din Herlighed, far frem for Sandheds Skyld med Sagtmodighed (og) Retfærdighed; og din høire Haand skal lære dig forfærdelige Ting.
4 paa de ti Strænge og paa Psalteret, paa Higgajon med Harpe.
19 Thi Herren er vort Skjold, og den Hellige i Israel vor Konge.
8 Juda, dig skulle dine Brødre love, din Haand skal være paa dine Fjenders Nakke; for dig skulle din Faders Sønner falde ned.
43 indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.
10 Men du haver forkastet (os) og ladet os beskjæmmes, og vil ikke udgaae med vore Hære.
2 Gud! ti du ikke, vær ikke taus, og, Gud! hold ikke stille.