Lukas 20:43

Original Norsk Bibel 1866

indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

Ἕως ἂν θῶ τοὺς ἐχθρούς σου ὑποπόδιον τῶν ποδῶν σου.

Translitterasjon

Until an thō the echthrous of you hypopodion of the podōn of you.

Grammatikkdetaljer

• *an*: modal particle with subjunctive - would/might
• *thō*: aorist active subjunctive, 1st singular - I might put/place
• *echthrous*: accusative, masculine, plural - enemies
• *hypopodion*: accusative, neuter, singular - footstool
• *podōn*: genitive, masculine, plural - of feet

Ordbetydninger

• *an thō*: I might put/I might make/I place
• *echthrous*: enemies/foes
• *hypopodion*: footstool/under the feet
• *podōn*: feet/foot

Henviste vers

• Sal 110:1 : 1 Davids Psalme. Herren sagde til min Herre: Sid hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Fodskammel.
• Sal 110:5-6 : 5 Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag. 6 Han skal dømme iblandt Hedningerne, han skal fylde (Landet med døde) Kroppe; han skal knuse (den, som er) Hoved over et stort Land.
• Luk 19:27 : 27 Fører dog hid hine mine Fjender, som ikke vilde, at jeg skulde regjere over dem, og slaaer dem ihjel for mine Øine.
• Åp 19:14-21 : 14 Og Hærene i Himmelen fulgte ham paa hvide Heste, iførte hvidt og reent kosteligt Linklæde. 15 Og af hans Mund udgik et skarpt Sværd, at han med det skulde slaae Hedningerne; og han skal regjere dem med et Jernspiir, og han skal træde Guds, den Almægtiges, strenge Vredes Viins Persekar. 16 Og han haver et Navn skrevet paa Klædebonnet og paa sin Lænd: Kongers Konge og Herrers Herre. 17 Og jeg saae en Engel staaende i Solen; og han raabte med høi Røst og sagde til alle Fugle, som flyve midt under Himmelen: Kommer og forsamles til den store Guds Nadvere, 18 for at æde Kongers Kjød og Krigshøvdingers Kjød og Stærkes Kjød, og Kjødet af Heste og af dem, som sidde paa dem, og Kjødet af Alle, Frie og Trælle, og Smaae og Store. 19 Og jeg saae Dyret og Kongerne paa Jorden, og deres Hære forsamlede, at føre Krig imod den, som sad paa Hesten, og imod hans Hær. 20 Og Dyret blev grebet og med det den falske Prophet, som havde gjort Tegnene for dets Aasyn, med hvilke han havde forført dem, som toge Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede; disse To bleve levende kastede i Ildsøen, som brænder med Svovel. 21 Og de Andre bleve ihjelslagne med hans Sværd, som sad paa Hesten, hvilket udgik af hans Mund; og alle Fugle bleve mættede af deres Kjød.
• Sal 2:1-9 : 1 Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed? 2 Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende): 3 Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb fra os. 4 (Men) den, som boer i Himmelen, leer (ad dem), Herren bespotter dem. 5 Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Grumhed, (sigende): 6 Jeg, jeg haver dog salvet min Konge over Zion, mit hellige Bjerg. 7 Jeg vil fortælle om et beskikket (Raad): Herren sagde til mig: Du er min Søn, jeg, jeg fødte dig idag. 8 Begjær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til Arv, og Verdens Ender til din Eiendom. 9 Du skal sønderslaae dem med et Jernspiir; ligesom en Pottemagers Kar skal du sønderbryde dem.
• Sal 21:8-9 : 8 Thi Kongen forlader sig paa Herren, og ved den Høiestes Miskundhed skal han ikke snuble. 9 Din Haand skal finde alle dine Fjender, din høire Haand skal finde dine Hadere. 10 Du skal gjøre dem som en gloende Ovn i din Vredes Tid; Herren skal opsluge dem i sin Vrede, og en Ild skal fortære dem. 11 Du skal fordærve deres Frugt af Jorden, og deres Sæd fra Menneskens Børn. 12 Thi de bøiede (sig) over dig til det Onde, de tænkte et Anslag, (dog) de kunde ikke (fuldkomme) det.
• Sal 72:9 : 9 De, (som boe i) Ørken, skulle bøie sig for hans Ansigt, og hans Fjender skulle slikke Støv.
• Sal 109:4-9 : 4 Istedetfor at jeg elskede dem, stode de mig imod, men jeg (var stedse i) Bøn. 5 Og de beviste mig Ondt for Godt, og Had for min Kjærlighed. 6 Sæt en Ugudelig over ham, og Satan skal staae ved hans høire Haand. 7 Naar han dømmes, da skal han udgaae som en Ugudelig, og hans Bøn skal blive til Synd. 8 Hans Dage skulle blive faa, en Anden skal annamme hans Embede. 9 Hans Børn skulle blive faderløse, og hans Hustru Enke. 10 Og hans Børn skulle vanke ustadige hid og did og tigge, og søge (efter deres Nødtørft) fra deres øde Stæder. 11 Aagerkarlen skal besnære alt det, han haver, og Fremmede skulle røve hans Arbeide. 12 Han skal Ingen have, som drager Miskundhed (til ham), og Ingen skal forbarme sig over hans Faderløse. 13 Hans Afkom skal være til at udryddes; deres Navn skal udslettes i den anden Slægt. 14 Hans Fædres Misgjerning skal ihukommes for Herren, og hans Moders Synd ikke udslettes. 15 De skulle være altid for Herren, og han skal udrydde deres Ihukommelse af Jorden; 16 derfor, at han kom ikke ihu at gjøre Miskundhed, men han forfulgte en Elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham. 17 Fordi han elskede Forbandelse, saa kom den paa ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev langt fra ham. 18 Og han havde iført Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Been. 19 Den skal blive ham som et Klædebon, som han ifører sig, og som et Bælte, som han altid skal ombinde. 20 Dette (skee) dem (til deres) Gjernings (Løn) af Herren, dem, som staae imod mig, og dem, som tale Ondt imod min Sjæl!