Hebreerbrevet 10:13

Original Norsk Bibel 1866

biende iøvrigt, indtil hans Fjender blive lagte til en Skammel for hans Fødder.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Hebr 1:13 : 13 Men til hvilken af Englene sagde han nogen Tid: Sæt dig hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til en Skammel for dine Fødder?
  • 1 Kor 15:25 : 25 Thi ham bør det at regjere, indtil han faaer lagt alle Fjender under sine Fødder.
  • Luk 20:43 : 43 indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.
  • Sal 110:1 : 1 Davids Psalme. Herren sagde til min Herre: Sid hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Fodskammel.
  • Dan 2:44 : 44 Men i de samme Kongers Dage skal Himmelens Gud opreise et Rige, som ikke skal fordærves evindelig, og det Rige skal ikke overlades til et andet Folk; det skal knuse og gjøre Ende paa alle disse Riger, men det, det skal bestaae evindeligen.
  • Matt 22:44 : 44 Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.
  • Mark 12:36 : 36 Thi David siger selv ved den Hellig-Aand: Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.
  • Apg 2:35 : 35 indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    34Thi David opfoer ikke til Himmelen; men han siger: Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand,

    35indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.

  • 84%

    42og David selv siger (dog) i Psalmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand,

    43indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.

    44Altsaa kalder David ham en Herre; hvorledes er han da hans Søn?

  • 13Men til hvilken af Englene sagde han nogen Tid: Sæt dig hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til en Skammel for dine Fødder?

  • 81%

    1Davids Psalme. Herren sagde til min Herre: Sid hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Fodskammel.

    2Herren skal sende din Styrkes Spiir af Zion, (sigende): Regjer midt iblandt dine Fjender.

  • 44Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.

  • 12men han, der han havde offret eet Offer for Synderne, sidder han for stedse hos Guds høire Haand,

  • 36Thi David siger selv ved den Hellig-Aand: Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.

  • 78%

    24Derefter (kommer) Enden, naar han haver overantvordet Gud og Faderen Riget, naar han faaer tilintetgjort alt Fyrstendømme og al Vælde og Magt.

    25Thi ham bør det at regjere, indtil han faaer lagt alle Fjender under sine Fødder.

    26Den sidste Fjende, som tilintetgjøres, er Døden.

    27Thi han haver lagt alle Ting under hans Fødder. Men naar han siger, at alle Ting ere (ham) underlagte, da er det aabenbart, at (det er) ham undtagen, som haver underlagt ham alle Ting.

  • 14Thi med eet Offer haver han for stedse fuldkommet dem, som helliggjøres.

  • 73%

    7Et Lidet gjorde du ham ringere end Englene; med Ære og Hæder kronede du ham og satte ham over dine Hænders Gjerninger;

    8alle Ting lagde du under hans Fødder. Idet han altsaa underlagde ham alle Ting, undtog han Intet, som jo er ham underlagt; dog see vi endnu ikke alle Ting at være ham underlagte.

  • 8Men til Sønnen: Din Throne, o Gud! (staaer) i al Evighed; Retviisheds Spiir er dit Riges Spiir.

  • 70%

    8Og han skal regjere fra et Hav til et andet, og fra Floden indtil Jordens Ender.

    9De, (som boe i) Ørken, skulle bøie sig for hans Ansigt, og hans Fjender skulle slikke Støv.

  • 69Fra nu af skal Menneskens Søn sidde hos Guds Kraftes høire Haand.

  • 6Og du haver ladet ham lidet blive ringere end Englene, men du skal krone ham med Ære og Hæder.

  • 5Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.

  • 7Vi ville gaae ind i hans Boliger, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.

  • 8Hans Hjerte er befæstet, han skal ikke frygte, indtil han seer paa sine Fjender.

  • 27men en frygtelig Forventelse af Dommen og en brændende Nidkjærhed, som skal fortære de Gjenstridige.

  • 42Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse.

  • 9saa sagde han: See, jeg kommer for at gjøre, Gud! din Villie. Han ophæver det Første for at sætte det Andet.

  • 10De, som trætte med Herren, skulle forskrækkes, han skal lade tordne i Himmelen over dem, Herren skal dømme Jordens Ender, og han skal give sin Konge Styrke og ophøie sin Salvedes Horn.

  • 68%

    3(og) som, efterdi han er Herlighedens Afglands og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Kraftes Ord, gjorde ved sig selv vore Synders Renselse og satte sig hos Majestætens høire Haand i det Høie;

    4og han er bleven saa meget ypperligere end Englene, som han haver arvet et herligere Navn fremfor dem.

  • 22som, efterat han er faren til Himmelen, er hos Guds høire Haand, og Englene og Magterne og Kræfterne ere ham underlagte.

  • 3Thi Herren, den Høieste, er forfærdelig, en stor Konge over al Jorden.

  • 3Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Høieste.

  • 25Thi David siger om ham: Jeg haver altid Herren for mine Øine; thi han er hos min høire Haand, at jeg ikke skal rokkes.

  • 12Han, han skal bygge mig et Huus, og jeg vil stadfæste hans Stol evindeligen.

  • 22og lagde Alt under hans Fødder, og satte ham til Hoved over Alting for Menigheden,

  • 27Fører dog hid hine mine Fjender, som ikke vilde, at jeg skulde regjere over dem, og slaaer dem ihjel for mine Øine.

  • 10Thi det sømmede ham, for hvem alle Ting (ere), og ved hvem alle Ting (ere), ham, som fører de mange Børn til Herlighed, ved Lidelser at indvie deres Saliggjørelses Fyrste.

  • 30Eftersom han da var en Prophet og vidste, at Gud havde svoret ham med en Ed, at han vilde af hans Lænders Frugt efter Kjødet opreise Christum til at sidde paa hans Throne,

  • 16Herren er Konge evindelig og altid, Hedningerne ere omkomne af hans Land.

  • 9Derfor haver og Gud høit ophøiet ham og skjenket ham et Navn, som er over alt Navn;

  • 13Men vi forvente efter hans Forjættelse nye Himle og en ny Jord, i hvilke Retfærdighed boer.

  • 3Opløft dine (Fødders) Trin til at ødelægge evindelig; Fjenden haver handlet ilde med Alting i Helligdommen.

  • 6Dine Pile ere skjærpede, — Folk skulle falde under dig — (de skulle fare) i Kongens Fjenders Hjerte.

  • 13Han, han skal bygge mit Navn et Huus, og jeg vil stadfæste hans Riges Stol evindeligen.

  • 28saaledes er og Christus eengang offret for at borttage Manges Synder; anden Gang skal han, uden (at være) Syndoffer, sees af dem, som forvente ham til Saliggjørelse.

  • 13Fly os Hjælp af Nød, thi et Menneskes Frelse er Forfængelighed.

  • 26Jordens Konger reiste sig, og Fyrsterne forsamlede sig tilhobe mod Herren og mod hans Christum.