Apostlenes gjerninger 4:26

Original Norsk Bibel 1866

Jordens Konger reiste sig, og Fyrsterne forsamlede sig tilhobe mod Herren og mod hans Christum.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Luk 4:18 : 18 Herrens Aand er over mig, derfor salvede han mig; han haver sendt mig til at kundgjøre Evangelium for de Fattige, at helbrede dem, som have et sønderknuset Hjerte, at forkynde de Fangne, at de skulle løslades, og at de Blinde skulle faae Syn, at sætte de Plagede i Frihed,
  • Apg 10:38 : 38 angaaende Jesum af Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den Hellig-Aand og Kraft; han, som drog omkring og gjorde vel og helbredede Alle, som vare overvældede af Djævelen, thi Gud var med ham;
  • Hebr 1:9 : 9 Du elskede Retfærdighed og hadede Uret; derfor haver, Gud! din Gud salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.
  • Åp 11:15 : 15 Og den syvende Engel basunede, og der hørtes stærke Røster i Himmelen, som sagde: Verdens Riger ere blevne vor Herres og hans Salvedes, og han skal regjere i al Evighed.
  • Sal 2:2 : 2 Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende):
  • Sal 83:2-8 : 2 Gud! ti du ikke, vær ikke taus, og, Gud! hold ikke stille. 3 Thi see, dine Fjender larme, og dine Hadere opløfte Hovedet. 4 De gjøre trædskeligen et hemmeligt Anslag imod dit Folk, og de raadslaae mod dine Skjulte. 5 De sagde: Kommer, og lader os udslette dem, (at de ere) ikke et Folk, og at Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes. 6 Thi de have i Hjertet raadslaget tilhobe, de have gjort en Pagt imod dig: 7 De Edomiters og Ismaeliters, Moabiters og Hagareners Pauluner, 8 Gebaliter og Ammoniter og Amalekiter, de Philister med Indbyggerne i Tyrus.
  • Dan 9:24 : 24 Der ere halvfjerdsindstyve Uger bestemte over dit Folk og over din hellige Stad, til at forhindre Overtrædelsen, og til at besegle Synder, og til at forsone Misgjerning, og til at lade komme en evig Retfærdighed, og til at besegle Synet og Propheten, og til at salve det Allerhelligste.
  • Joel 3:9-9 : 9 Og tilmed, hvad (have) I med mig (at gjøre), Tyrus og Zidon og alle Philisternes Grændser? mon I ville betale mig med et Vederlag, eller ville I vederlægge mig (dette)? letteligen, hasteligen vil jeg igjengive eders Vederlag paa eders Hoved, 10 I, som have taget mit Sølv og mit Guld, og have indført mine deilige, yndige Ting i eders Templer; 11 og I have solgt Judæ Børn og Jerusalems Børn til Grækernes Børn, paa det I skulle føre dem langt fra deres Landemærke. 12 See, jeg opvækker dem fra det Sted, hvor I solgte dem hen, og jeg vil igjengive eders Vederlag paa eders Hoved. 13 Og jeg vil sælge eders Sønner og eders Døttre i Judæ Børns Haand, og de skulle sælge dem til Sabæerne, til et Folk, som er langt borte; thi Herren haver talet det. 14 Raaber dette iblandt Hedningerne, helliger en Krig; opvækker de Vældige, lader alle Krigsmændene komme frem, (ja) drage op.
  • Åp 12:10 : 10 Og jeg hørte en høi Røst i Himmelen, som sagde: Nu er Saligheden og Kraften og Riget blevet vor Guds, og Magten hans Salvedes; thi nedstyrtet er vore Brødres Anklager, som anklagede dem for vor Gud Dag og Nat.
  • Åp 17:12-14 : 12 Og de ti Horn, som du saae, ere ti Konger, hvilke ikke endnu have annammet Riget, men annamme en Magt som Konger een Time med Dyret. 13 Disse have een Mening, og deres Magt og Myndighed skulle de overgive Dyret. 14 Disse skulle stride mod Lammet, og Lammet skal overvinde dem, fordi det er Herrers Herre og Kongers Konge, og de, (som ere) med det, de Kaldte og Udvalgte og Trofaste.
  • Åp 17:17 : 17 Thi Gud haver givet dem i Hjertet at gjøre efter hans Sind, og at have eet Sind, og at give Dyret deres Rige, indtil Guds Ord blive fuldbyrdede.
  • Åp 19:16-21 : 16 Og han haver et Navn skrevet paa Klædebonnet og paa sin Lænd: Kongers Konge og Herrers Herre. 17 Og jeg saae en Engel staaende i Solen; og han raabte med høi Røst og sagde til alle Fugle, som flyve midt under Himmelen: Kommer og forsamles til den store Guds Nadvere, 18 for at æde Kongers Kjød og Krigshøvdingers Kjød og Stærkes Kjød, og Kjødet af Heste og af dem, som sidde paa dem, og Kjødet af Alle, Frie og Trælle, og Smaae og Store. 19 Og jeg saae Dyret og Kongerne paa Jorden, og deres Hære forsamlede, at føre Krig imod den, som sad paa Hesten, og imod hans Hær. 20 Og Dyret blev grebet og med det den falske Prophet, som havde gjort Tegnene for dets Aasyn, med hvilke han havde forført dem, som toge Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede; disse To bleve levende kastede i Ildsøen, som brænder med Svovel. 21 Og de Andre bleve ihjelslagne med hans Sværd, som sad paa Hesten, hvilket udgik af hans Mund; og alle Fugle bleve mættede af deres Kjød.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 87%

    27Thi de have i Sandhed forsamlet sig mod dit hellige Barn Jesum, hvilken du haver salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus med Hedningerne og Israels Folk,

    28at gjøre det, som din Haand og dit Raad havde forud besluttet at skulle skee.

  • Sal 2:1-4
    4 vers
    86%

    1Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed?

    2Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende):

    3Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb fra os.

    4(Men) den, som boer i Himmelen, leer (ad dem), Herren bespotter dem.

  • 81%

    24Men der de hørte det, opløftede de samdrægtigen Røsten til Gud og sagde: Herre, du Gud! som haver gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,

    25som haver sagt ved Davids, din Tjeners, Mund: Hvorfor fnysede Hedningerne og grundede Folkene paa forfængelige Raad?

  • 72%

    3Da forsamledes de Ypperstepræster og Skriftkloge og Folkets Ældste i Paladset hos den Ypperstepræst, som hedte Caiphas.

    4Og de holdt Raad, at de kunde gribe Jesum med List og ihjelslaae ham.

  • 36Thi David siger selv ved den Hellig-Aand: Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.

  • 12Kongerne paa Jorden havde ikke troet det, ei heller Alle, som boe paa Jorderige, at Modstanderen og Fjenden skulde inddraget ad Jerusalems Porte.

  • 11I Konger paa Jorden og alle Folk, Fyrster og alle Dommere paa Jorden!

  • 44Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.

  • 4Gud er i dens Paladser, han er kjendt for (at være) en Ophøielse.

  • Apg 4:5-6
    2 vers
    71%

    5Men det skede Dagen derefter, at deres Øverster og Ældste og Skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem,

    6samt Annas, den Ypperstepræst, og Caiphas og Johannes og Alexander og saa mange, som vare af de Ypperstepræsters Slægt.

  • 71%

    1Davids Psalme. Herren sagde til min Herre: Sid hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Fodskammel.

    2Herren skal sende din Styrkes Spiir af Zion, (sigende): Regjer midt iblandt dine Fjender.

  • 70%

    34Thi David opfoer ikke til Himmelen; men han siger: Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand,

    35indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.

  • 42og David selv siger (dog) i Psalmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand,

  • 66Og der det blev Dag, forsamlede Folkets Ældste sig, og de Ypperstepræster og Skriftkloge, og førte ham op for deres Raad

  • 12Og de oprørte Folket og de Ældste og Skriftkloge, og de overfaldt ham og reve ham med (sig), og førte ham for Raadet.

  • 6Jeg, jeg haver dog salvet min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.

  • 22at fortælle Herrens Navn i Zion, og hans Lov i Jerusalem,

  • 4Og der han havde forsamlet alle de Ypperstepræster og Skriftkloge iblandt Folket, udspurgte han af dem, hvor Christus skulde fødes.

  • 19Og jeg saae Dyret og Kongerne paa Jorden, og deres Hære forsamlede, at føre Krig imod den, som sad paa Hesten, og imod hans Hær.

  • 14Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).

  • 5De sagde: Kommer, og lader os udslette dem, (at de ere) ikke et Folk, og at Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes.

  • 5Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.

  • 1Men der det var blevet Morgen, holdt alle de Ypperstepræster og Folkets Ældste Raad imod Jesum, at de kunde aflive ham.

  • 69%

    1Og deres ganske Hob stod op og førte ham for Pilatus.

    2Men de begyndte at anklage ham og sagde: Denne have vi fundet at forvende Folket, og forbyde at give Keiseren Skat, og sige sig selv at være Christus, en Konge.

  • 8Da sagde Petrus, fyldt af den Hellig-Aand, til dem: I Folkets Øverster og Israels Ældste!

  • 6Gud er midt deri, den skal ikke bevæges; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.

  • 9Men seer I eder selv for; thi de skulle overantvorde eder til Raadet og til Synagoger; I skulle hudstryges og stilles for Fyrster og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.

  • 18Men I skulle og føres for Fyrster og Konger for min Skyld, dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd.

  • 39men er det af Gud, kunne I ikke forstyrre det. Lader eder dog ikke befindes som de, der endog ville stride mod Gud.

  • 13Men Pilatus sammenkaldte de Ypperstepræster og de Øverste for Folket,

  • 8Og de gjorde alle et Forbund tilhobe, til at komme at stride imod Jerusalem og at gjøre en Forvildelse deri.

  • 4Herre! alle Konger paa Jorden skulle takke dig, naar de have hørt din Munds Ord.

  • 57Men de, der havde grebet Jesum, førte ham hen til den Ypperstepræst Caiphas, der, hvor de Skriftkloge og Ældste vare forsamlede.

  • 3Thi see, dine Fjender larme, og dine Hadere opløfte Hovedet.

  • 12Hans Tropper kom tillige og banede deres Vei imod mig, og de leirede sig trindt omkring mit Paulun.

  • 12Men før alt dette skulle de lægge Haand paa eder og forfølge eder, og overantvorde eder i Synagoger og Fængsler, og føre eder for Konger og Fyrster for mit Navns Skyld.

  • 8Men de forvirrede Folket og Stadens Øvrighed, som hørte dette.

  • 26Og see, han taler frimodigen, og de sige Intet til ham; mon nu de Øverste virkelig have indseet, at denne er sandelig Christus?

  • 21De slaae sig sammen i Troppeviis imod en Retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.