Salmenes bok 83:5

Original Norsk Bibel 1866

De sagde: Kommer, og lader os udslette dem, (at de ere) ikke et Folk, og at Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 2:2 : 2 Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende):
  • Ordsp 21:30 : 30 (Der hjælper) ikke Viisdom, ei heller Forstand, ei heller Raad imod Herren.
  • Jes 7:2 : 2 Da blev det kundgjort for Davids Huus, saa der sagdes: De Syrer forlade sig tryggeligen paa Ephraim; og hans Hjerte blev hart bevæget, og hans Folks Hjerte, som Træerne i Skoven bevæges (hid og did) af Veiret.
  • Jes 7:5-7 : 5 fordi at de Syrer raadsloge Ondt imod dig (med) Ephraim og Remalias Søn, sigende: 6 Vi ville drage op til Juda og opvække den og slide den til os, og vi ville gjøre Tabeals Søn til Konge midt derudi. 7 Saa sagde den Herre Herre: Det skal ikke bestaae og ei (saa) være.
  • Jes 8:9-9 : 9 Gjører Selskab, I Folk! og bliver (dog) sønderknuste, og mærker med eders Øren, alle I, som ere i langt fraliggende Lande; omgjorder eder og bliver (dog) sønderknuste, omgjorder eder og bliver (dog) sønderknuste. 10 Beslutter et Raad, og det skal (dog) blive til Intet; taler et Ord, og det skal dog ikke bestaae, thi med os er Gud.
  • Joh 11:47-53 : 47 Derfor forsamlede de Ypperstepræster og Pharisæerne Raadet og sagde: Hvad gjøre vi? thi dette Menneske gjør mange Tegn. 48 Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville Alle troe paa ham, og Romerne skulle komme og tage baade vort Land og Folk. 49 Men En af dem, Caiphas, som var det Aars Ypperstepræst, sagde til dem: 50 I vide slet Intet, ei heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske døer for Folket, og at ikke det ganske Folk skal ødelægges. 51 — Men dette sagde han ikke af sig selv, men da han var det samme Aars Ypperstepræst, spaaede han, at Jesus skulde døe for Folket, 52 og ikke for Folket alene, men for at han og skulde samle Guds Børn, der ere adspredte, til een Hob. — 53 Derfor raadsloge de fra den Dag af om at ihjelslaae ham.
  • Apg 23:12-13 : 12 Men der det var blevet Dag, sloge nogle af Jøderne sig sammen, og forpligtede sig under Forbandelse og sagde, at de vilde hverken æde, ei heller drikke, inden de havde slaget Paulus ihjel. 13 Men de vare flere end Fyrretyve, som havde sammensvoret sig hertil.
  • Åp 17:13 : 13 Disse have een Mening, og deres Magt og Myndighed skulle de overgive Dyret.
  • Åp 19:19 : 19 Og jeg saae Dyret og Kongerne paa Jorden, og deres Hære forsamlede, at føre Krig imod den, som sad paa Hesten, og imod hans Hær.
  • Jos 10:3-5 : 3 Og Adoni-Zedek, Kongen af Jerusalem, sendte Bud til Hoham, Kongen af Hebron, og til Piream, Kongen af Jarmuth, og til Japhia, Kongen af Lachis, og til Debir, Kongen af Eglon, og lod sige: 4 Kommer op til mig og hjælper mig, at vi kunne slaae Gibeon; thi den haver gjort Fred med Josva og med Israels Børn. 5 Og de fem amoritiske Konger samledes og droge op, Kongen af Jerusalem, Kongen af Hebron, Kongen af Jarmuth, Kongen af Lachis, Kongen af Eglon, de og alle deres Leire; og de leirede sig mod Gibeon og strede mod den.
  • 2 Sam 10:6-8 : 6 Der Ammons Børn saae, at de stinkede for David, da sendte Ammons Børn hen og leiede de Syrer af Rechobs Huus og de Syrer af Zoba, tyve tusinde (Mænd) Fodfolk, og tusinde Mænd af Kongen af Maacha, og de Mænd af Tob, tolv tusinde Mænd. 7 Der David det hørte, da udsendte han Joab og de Vældiges ganske Hær. 8 Og Ammons Børn droge ud og rustede sig til Krig for Døren af Porten; men de Syrer af Zoba og Rechob og de Mænd af Tob og Maacha vare for sig alene paa Marken.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    2 Gud! ti du ikke, vær ikke taus, og, Gud! hold ikke stille.

    3 Thi see, dine Fjender larme, og dine Hadere opløfte Hovedet.

    4 De gjøre trædskeligen et hemmeligt Anslag imod dit Folk, og de raadslaae mod dine Skjulte.

  • 76%

    6 Thi de have i Hjertet raadslaget tilhobe, de have gjort en Pagt imod dig:

    7 De Edomiters og Ismaeliters, Moabiters og Hagareners Pauluner,

    8 Gebaliter og Ammoniter og Amalekiter, de Philister med Indbyggerne i Tyrus.

    9 Assyrierne have ogsaa føiet sig til dem; de vare Loths Børns Arm. Sela.

  • 11 Du skal fordærve deres Frugt af Jorden, og deres Sæd fra Menneskens Børn.

  • Sal 2:2-3
    2 vers
    74%

    2 Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende):

    3 Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb fra os.

  • 2 Herre! udfri mig fra et ondt Menneske, bevar mig fra en fortrædelig Mand.

  • 20 Thi de tale ikke Fred, men mod de Stille i Landet optænke de svigfulde Sager.

  • 5 fordi at de Syrer raadsloge Ondt imod dig (med) Ephraim og Remalias Søn, sigende:

  • 15 See, man skal holde sig aldeles fremmed (mod dig, dog) ikke af mig; (men) hvo, der holder sig fremmed hos dig imod dig, skal falde.

  • 10 Thi i hans Mund er intet Bestandigt, (i) deres Inderste er megen Ondskab, deres Strube er en aabnet Grav, de smigre med deres Tunge.

  • 10 Beslutter et Raad, og det skal (dog) blive til Intet; taler et Ord, og det skal dog ikke bestaae, thi med os er Gud.

  • 2 da samlede de sig tilhobe at stride imod Josva og imod Israel eendrægteligen.

  • 8 De sagde i deres Hjerte: Lader os berøve dem tilhobe; de opbrændte alle Guds Forsamlingshuse i Landet.

  • 7 Thi man haver ædet Jakob, og de have ødelagt hans Bolig.

  • 21 De slaae sig sammen i Troppeviis imod en Retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.

  • 7 Alle dine Pagtes Mænd have ladet dig fare til Landemærket, dine Fredsmænd have bedraget dig, de have faaet Overhaand over dig; (de, som æde) dit Brød, skulle lægge en Byld under dig, (der) er ingen Forstand i ham.

  • 8 Og de gjorde alle et Forbund tilhobe, til at komme at stride imod Jerusalem og at gjøre en Forvildelse deri.

  • 20 Gud skal høre og ydmyge dem, han, der bliver evindelig, Sela— fordi aldeles ingen Forandring er hos dem, og de frygte ikke Gud.

  • 11 I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.

  • 5 at skyde en Fuldkommen i Skjul; de skyde ham hastelig og frygte ikke.

  • 10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,

  • 71%

    5 I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde Kjød gjøre mig?

    6 De gjøre (mig) Smerte i mine Handeler den ganske Dag; alle deres Tanker ere imod mig til det Onde.

  • 12 Hans Tropper kom tillige og banede deres Vei imod mig, og de leirede sig trindt omkring mit Paulun.

  • 7 Og dersom En (af dem) kommer at see (mig), taler han Falskhed, hans Hjerte samler sig Uret (tilsammen); gaaer han ud udenfor, da taler han (derom).

  • 71%

    3 Han er aleneste min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, at jeg skal ikke rokkes meget.

    4 Hvorlænge stille I efter en Mand? I skulle allesammen ihjelslaaes, (I skulle være) som en Væg, der hælder, som et Gjærde, der nedstødes.

  • 11 Der er En udgangen fra dig, som tænker Ondt imod Herren, en Belials Raadgiver.

  • 12 Sæt dem, (ja) deres Fyrster, som Oreb og som Seeb, og alle deres ypperste (Mænd) som Sebah og som Zalmuna,

  • 70%

    10 Alle Hedninger omkringgave mig; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.

    11 De omkringgave mig, ja, de omkringgave mig; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.

  • 20 de, som tale skjændeligen om dig, som tage (dit Navn) forfængeligen, dine Fjender.

  • 15 Og jeg, jeg tugtede (dem vel), og jeg bestyrkede deres Arme, men de tænkte Ondt imod mig.

  • 3 Fri mig fra dem, som gjøre Uret, og frels mig fra blodgjerrige Mænd.

  • 4 Gud er i dens Paladser, han er kjendt for (at være) en Ophøielse.

  • 11 Og nu ere vel mange Hedninger samlede imod dig, som sige: Hun skal besmittes, og vore Øine skulle see paa Zion.

  • 17 Gjør deres Ansigt fuldt af Skam, at de maae søge dit Navn, Herre!

  • 5 Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.

  • 9 De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden.

  • 15 Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke.

  • 10 De gabe med deres Mund over mig, de slaae mine Kindbeen med Forhaanelse, de opfylde sig selv tilhobe imod mig.

  • 7 Men de, de overtraadte Pagten, som Adam; der bleve de troløse imod mig.

  • 26 Jordens Konger reiste sig, og Fyrsterne forsamlede sig tilhobe mod Herren og mod hans Christum.

  • 11 Thi Israels Huus og Judæ Huus have været heel troløse mod mig, siger Herren.

  • 18 Der de saae ham langt fra, og før han kom nær til dem, da lagde de Raad op mod ham, at slaae ham ihjel.