Salmenes bok 83:5
De sagde: Kommer, og lader os udslette dem, (at de ere) ikke et Folk, og at Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes.
De sagde: Kommer, og lader os udslette dem, (at de ere) ikke et Folk, og at Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Gud! ti du ikke, vær ikke taus, og, Gud! hold ikke stille.
3 Thi see, dine Fjender larme, og dine Hadere opløfte Hovedet.
4 De gjøre trædskeligen et hemmeligt Anslag imod dit Folk, og de raadslaae mod dine Skjulte.
6 Thi de have i Hjertet raadslaget tilhobe, de have gjort en Pagt imod dig:
7 De Edomiters og Ismaeliters, Moabiters og Hagareners Pauluner,
8 Gebaliter og Ammoniter og Amalekiter, de Philister med Indbyggerne i Tyrus.
9 Assyrierne have ogsaa føiet sig til dem; de vare Loths Børns Arm. Sela.
11 Du skal fordærve deres Frugt af Jorden, og deres Sæd fra Menneskens Børn.
2 Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende):
3 Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb fra os.
2 Herre! udfri mig fra et ondt Menneske, bevar mig fra en fortrædelig Mand.
20 Thi de tale ikke Fred, men mod de Stille i Landet optænke de svigfulde Sager.
5 fordi at de Syrer raadsloge Ondt imod dig (med) Ephraim og Remalias Søn, sigende:
15 See, man skal holde sig aldeles fremmed (mod dig, dog) ikke af mig; (men) hvo, der holder sig fremmed hos dig imod dig, skal falde.
10 Thi i hans Mund er intet Bestandigt, (i) deres Inderste er megen Ondskab, deres Strube er en aabnet Grav, de smigre med deres Tunge.
10 Beslutter et Raad, og det skal (dog) blive til Intet; taler et Ord, og det skal dog ikke bestaae, thi med os er Gud.
2 da samlede de sig tilhobe at stride imod Josva og imod Israel eendrægteligen.
8 De sagde i deres Hjerte: Lader os berøve dem tilhobe; de opbrændte alle Guds Forsamlingshuse i Landet.
7 Thi man haver ædet Jakob, og de have ødelagt hans Bolig.
21 De slaae sig sammen i Troppeviis imod en Retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
7 Alle dine Pagtes Mænd have ladet dig fare til Landemærket, dine Fredsmænd have bedraget dig, de have faaet Overhaand over dig; (de, som æde) dit Brød, skulle lægge en Byld under dig, (der) er ingen Forstand i ham.
8 Og de gjorde alle et Forbund tilhobe, til at komme at stride imod Jerusalem og at gjøre en Forvildelse deri.
20 Gud skal høre og ydmyge dem, han, der bliver evindelig, Sela— fordi aldeles ingen Forandring er hos dem, og de frygte ikke Gud.
11 I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.
5 at skyde en Fuldkommen i Skjul; de skyde ham hastelig og frygte ikke.
10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,
5 I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde Kjød gjøre mig?
6 De gjøre (mig) Smerte i mine Handeler den ganske Dag; alle deres Tanker ere imod mig til det Onde.
12 Hans Tropper kom tillige og banede deres Vei imod mig, og de leirede sig trindt omkring mit Paulun.
7 Og dersom En (af dem) kommer at see (mig), taler han Falskhed, hans Hjerte samler sig Uret (tilsammen); gaaer han ud udenfor, da taler han (derom).
3 Han er aleneste min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, at jeg skal ikke rokkes meget.
4 Hvorlænge stille I efter en Mand? I skulle allesammen ihjelslaaes, (I skulle være) som en Væg, der hælder, som et Gjærde, der nedstødes.
11 Der er En udgangen fra dig, som tænker Ondt imod Herren, en Belials Raadgiver.
12 Sæt dem, (ja) deres Fyrster, som Oreb og som Seeb, og alle deres ypperste (Mænd) som Sebah og som Zalmuna,
10 Alle Hedninger omkringgave mig; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.
11 De omkringgave mig, ja, de omkringgave mig; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.
20 de, som tale skjændeligen om dig, som tage (dit Navn) forfængeligen, dine Fjender.
15 Og jeg, jeg tugtede (dem vel), og jeg bestyrkede deres Arme, men de tænkte Ondt imod mig.
3 Fri mig fra dem, som gjøre Uret, og frels mig fra blodgjerrige Mænd.
4 Gud er i dens Paladser, han er kjendt for (at være) en Ophøielse.
11 Og nu ere vel mange Hedninger samlede imod dig, som sige: Hun skal besmittes, og vore Øine skulle see paa Zion.
17 Gjør deres Ansigt fuldt af Skam, at de maae søge dit Navn, Herre!
5 Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
9 De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
15 Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke.
10 De gabe med deres Mund over mig, de slaae mine Kindbeen med Forhaanelse, de opfylde sig selv tilhobe imod mig.
7 Men de, de overtraadte Pagten, som Adam; der bleve de troløse imod mig.
26 Jordens Konger reiste sig, og Fyrsterne forsamlede sig tilhobe mod Herren og mod hans Christum.
11 Thi Israels Huus og Judæ Huus have været heel troløse mod mig, siger Herren.
18 Der de saae ham langt fra, og før han kom nær til dem, da lagde de Raad op mod ham, at slaae ham ihjel.