Salmenes bok 55:20
Gud skal høre og ydmyge dem, han, der bliver evindelig, Sela— fordi aldeles ingen Forandring er hos dem, og de frygte ikke Gud.
Gud skal høre og ydmyge dem, han, der bliver evindelig, Sela— fordi aldeles ingen Forandring er hos dem, og de frygte ikke Gud.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21Han lagde sine Hænder paa hans Fredsommelige, han besmittede hans Pagt.
18Ja, han foragtede Ed, til at bryde Pagten; og see, han havde givet sin Haand (derpaa), og haver gjort alle disse Ting, han skal ikke undkomme.
19Derfor sagde den Herre Herre saaledes: (Saa vist) jeg lever, om (jeg) ikke (vil ansee) min Ed, som han foragtede, og min Pagt, som han brød! og jeg vil føre den paa hans Hoved.
20Thi de tale ikke Fred, men mod de Stille i Landet optænke de svigfulde Sager.
39Men du, du forkastede og foragtede (ham), du var fortørnet paa din Salvede.
40Du gjorde din Tjeners Pagt til Intet, du vanhelligede hans Krone til Jorden.
41Du sønderrev alle hans Mure, du satte hans Befæstninger til en Forskrækkelse.
42Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse.
22Og (da) skulle de Arme, (der ere ligesom) et Vandskyl, overflyttes for hans Ansigt og sønderbrydes, endogsaa Pagtens Fyrste.
23Og efterat han haver forbundet sig med ham, skal han gjøre Svig, og fare op og styrke sig med faa Folk.
3Ja, han omvendte sig imod mig, han vendte sin Haand den ganske Dag.
4Han gjorde mit Kjød og min Hud gammel, han sønderbrød mine Been.
7Men de, de overtraadte Pagten, som Adam; der bleve de troløse imod mig.
25thi han haver udrakt sin Haand imod Gud, og har vældigen sat sig op imod den Almægtige.
4Herre, min Gud! dersom jeg haver gjort dette, dersom der er Uret i mine Hænder,
3Han er aleneste min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, at jeg skal ikke rokkes meget.
9Hans Vrede haver sønderrevet (mig), og han hader mig; han skjærer over mig med sine Tænder, min Modstander stirrer med sine Øine imod mig.
10De gabe med deres Mund over mig, de slaae mine Kindbeen med Forhaanelse, de opfylde sig selv tilhobe imod mig.
11Gud overantvordede mig til en Uretfærdig, og lod mig komme i de Ugudeliges Hænder.
12Jeg var rolig, men han sønderrev mig, og tog fat paa min Nakke og sønderslog mig, og opreiste mig sig til et Maal.
11Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.
19Han forløste min Sjæl i Fred fra Strid, (som var) imod mig; thi de vare med Mange imod mig.
14(Der ere saare) forvendte Ting i hans Hjerte, han optænker Ondt til hver Tid, han kommer Trætter afsted.
15Derfor skal hans Ulykke hastelig komme, han skal snart sønderbrydes, at der skal ingen Lægedom være.
4Han haver spændt sin Bue som en Fjende, han stillede sig med sin høire Haand som en Modstander, og haver ihjelslaget Alle, som vare ønskelige for Øinene; han udøste sin Grumhed i Zions Datters Paulun som en Ild.
5De sagde: Kommer, og lader os udslette dem, (at de ere) ikke et Folk, og at Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes.
59Thi saa sagde den Herre Herre: Jeg vil og gjøre imod dig, saasom du haver gjort, du, som foragtede Ed, til at bryde Pagten.
14at Riget skulde blive fornedret, at det ikke skulde hæve sig, paa det de skulde holde hans Pagt, at det (saa maatte) bestaae.
15Men han affaldt fra ham, saa han sendte sine Bud til Ægypten, at de skulde give ham Heste og meget Folk; mon det skulde lykkes? skulde den undkomme, som gjør disse Ting? ja skulde han undkomme, som bryder Pagt?
8De banede Veie ere øde, den, som Pleier at gaae fremad Stien, maa lade blive; han haver brudt Pagten, forkastet Stæderne, ikke agtet et Menneske.
6Min Sjæl har meget (længe) boet hos den, som hader Fred.
10Thi i hans Mund er intet Bestandigt, (i) deres Inderste er megen Ondskab, deres Strube er en aabnet Grav, de smigre med deres Tunge.
35Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
11Og han optændte sin Vrede imod mig, og agtede mig for sig som sine Fjender.
37Og deres fredelige Græsgange ere afhugne for Herrens grumme Vredes Skyld.
5Eller (om) Nogen vil tage fat paa min Styrke, lad ham (heller) gjøre Fred med mig, (ja) lad ham gjøre Fred med mig.
14Han gjorde mig en Sønderrivelse over den anden; han haver løbet imod mig som en vældig (Krigsmand).
26Og han (svoer) dem med oprakt Haand, at (han vilde) lade dem falde i Ørken,
15Sønderbryd de Ugudeliges Arm og (anlangende) den Onde, randsag hans Ugudelighed, (indtil) du ikke finder den (mere).
3Drag mig ikke hen med de Ugudelige og med dem, som gjøre Uret, som tale Fred med deres Næste, enddog der er Ondt i deres Hjerte.
7Men han, han skal ikke mene saa, og hans Hjerte ikke tænke saa, men det er i hans Hjerte at ødelægge og at udrydde ikke faa Folk.
3Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.
3Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb fra os.
15Og jeg, jeg tugtede (dem vel), og jeg bestyrkede deres Arme, men de tænkte Ondt imod mig.
5Fordi at du haver et evigt Fjendskab, og haver adspredt Israels Børn ved Sværdets (megen) Magt, i deres Fordærvelses Tid, den Tid, Misgjerning havde Ende,
8Lad Ødelæggelse komme paa ham, (saa) han ikke kan vide det, og lad hans Garn, som han skjulte, fange ham, lad ham falde deri til Ødelæggelse.
37Thi han maatte ellers lægge Overtrædelse til sin Synd, han maatte klappe (med Hænderne) imellem os og tale sine mange Ord for Gud.
10Thi jeg hørte Manges Fortalelse, (ogsaa af) Magor Missabib, (som sagde:) Forkynder (os det), saa ville vi forkynde det; alle de Mænd, (som skulde holde) Fred med mig, toge vare paa, om jeg haltede, (og sagde:) Han maatte maaskee lade sig overtale, og vi kunde faae Overhaand over ham og hevne os paa ham.
37Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.
7Alle dine Pagtes Mænd have ladet dig fare til Landemærket, dine Fredsmænd have bedraget dig, de have faaet Overhaand over dig; (de, som æde) dit Brød, skulle lægge en Byld under dig, (der) er ingen Forstand i ham.