Salmenes bok 7:4
Herre, min Gud! dersom jeg haver gjort dette, dersom der er Uret i mine Hænder,
Herre, min Gud! dersom jeg haver gjort dette, dersom der er Uret i mine Hænder,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3at han ikke skal slide min Sjæl som en Løve, ja rive (den), medens (der er) Ingen, som redder.
29dersom jeg haver glædet mig over min Haders Fordærvelse, og opvakt mig til Glæde, da Ulykke rammede ham,
30— jeg tilstedede ikke min Gane at synde, at begjære ved Forbandelse hans Sjæl —
5dersom jeg haver vederlagt den Ondt, som holder Fred med mig, — ja, jeg haver friet (den, som var) min Fjende uden Aarsag —
6da maa Fjenden forfølge min Sjæl og gribe den, og nedtræde mit Liv til Jorden, og lade min Ære boe i Støv. Sela.
7Min Fjende skal vorde som en Ugudelig, og den, som opreiser sig imod mig, som en Uretfærdig.
4See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;
5Thi Fremmede staae op imod mig, og Tyranner søge efter mit Liv; de sætte ikke Gud for sig. Sela.
10See, han haver fundet Sag imod mig, (derfor) agter han mig for sin Fjende.
20Dette (skee) dem (til deres) Gjernings (Løn) af Herren, dem, som staae imod mig, og dem, som tale Ondt imod min Sjæl!
41Naar jeg skjærper mit Sværds Lynild, og min Haand griber til Ret, da vil jeg lade Hevnen komme igjen paa mine Fjender, og jeg vil betale dem, som mig hade.
12(Der er) megen Skade inden i den, og Bedrageri og Svig viger ikke fra dens Gade.
4Jeg er bleven træt af det, jeg haver raabt, min Strube er hæs; mine Øine ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.
19Og du har givet tilkjende idag, at du har gjort mig Godt; thi Herren havde indelukket mig i din Haand, og du slog mig ikke ihjel.
19Thi jeg vil give min Misgjerning tilkjende, og vil sørge over min Synd.
20Men mine Fjender, som leve, ere mægtige, og de ere mange, som mig hade uden Skyld.
21Men David havde sagt: Visseligen, jeg haver forgjæves bevaret alt det, denne havde i Ørken, at der savnedes ikke Noget af alt det, som han havde; men han haver betalt mig Ondt for Godt.
20Mon man skulde betale Ondt for Godt? thi de have gravet en Grav til min Sjæl; kom ihu, (hvorledes) jeg har staaet for dit Ansigt til at tale Godt for dem, til at vende din Grumhed fra dem.
11Og han optændte sin Vrede imod mig, og agtede mig for sig som sine Fjender.
5Og de beviste mig Ondt for Godt, og Had for min Kjærlighed.
12De betale mig Ondt for Godt, (idet de) berøve min Sjæl.
19Lad dem ikke glædes over mig, som ere mine Fjender uden Skyld, eller dem blinke med Øiet, som hade mig uden Aarsag.
10Ogsaa den Mand, (som havde) Fred med mig, som jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.
7Thi de skjulte uden Aarsag deres Garn i en Grøft imod mig, de grove for min Sjæl uden Aarsag.
11Gud overantvordede mig til en Uretfærdig, og lod mig komme i de Ugudeliges Hænder.
17Og det skede, der David havde endt at tale disse Ord til Saul, da sagde Saul: Er dette din Røst, min Søn David? og Saul opløftede sin Røst og græd.
30Træt ikke med et Menneske uden Aarsag, dersom han ikke haver gjort dig Ondt.
24Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.
1Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.
24Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
18Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, saa skal han høre min Røst.
7Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.
9Jeg vil bære Herrens Vrede, thi jeg haver syndet imod ham, indtil han udfører min Sag og skaffer mig Ret; han skal udføre mig til Lyset, jeg skal see paa hans Retfærdighed.
3Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg maa hyle i min Klage og blive forstyrret
41Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem.
10Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,
20Gud skal høre og ydmyge dem, han, der bliver evindelig, Sela— fordi aldeles ingen Forandring er hos dem, og de frygte ikke Gud.
13Herren skal dømme imellem mig og imellem dig, og Herren skal hevne mig paa dig; men min Haand skal ikke være paa dig;
7Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham, eller hvad skal han tage af din Haand?
21Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed.
20Og han udførte mig i (frit) Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
20Men, Herre Zebaoth! du retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte, jeg skal see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret for dig min Sag.
52Mine Fjender jagede mig hart uforskyldt, som en Fugl.
3Ja, han omvendte sig imod mig, han vendte sin Haand den ganske Dag.
5Eller (om) Nogen vil tage fat paa min Styrke, lad ham (heller) gjøre Fred med mig, (ja) lad ham gjøre Fred med mig.
12Giv mig ikke i mine Fjenders Villie; thi falske Vidner opstode imod mig, og den, som udblæser Fortrædelighed.
7Han skal betale mine Fjender det Onde igjen; udryd dem ved din Sandhed!
3Og de omkringgave mig med hadefulde Ord, ja, de strede imod mig uden Aarsag.
20Haver jeg syndet, hvad skal jeg (da) gjøre dig, du Menneskens Vogter? hvorfor haver du sat mig dig til Stød, at jeg er mig selv til en Byrde?
9Hans Vrede haver sønderrevet (mig), og han hader mig; han skjærer over mig med sine Tænder, min Modstander stirrer med sine Øine imod mig.