Jobs bok 13:24
Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19(Dog) hvo er den, som trætter med mig? thi nu maa jeg tie og opgive Aanden.
20Dog, gjør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
21Lad din Haand være langt fra mig, og lad din Redsel ikke forfærde mig.
22Kald saa, og jeg, jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv du mig (Svar) igjen.
23Hvor mange ere mine Misgjerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd.
14Men jeg, jeg raaber til dig, Herre! og min Bøn kommer dig tilforn om Morgenen.
24Vaagn op! hvorfor vil du sove, Herre? vaagn op, forkast ikke evindeligen!
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
2Herre! hvorlænge vil du evindeligen glemme mig? hvorlænge vil du skjule dit Ansigt for mig?
2Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
1Herre! hvorfor staaer du saa langt borte? (hvorfor) skjuler du dig i Nødens Tider?
25Vil du forfærde et rystet Blad og forfølge et tørt Straa?
26Thi du skriver Bitterheder op mod mig, og lader mig faae min Ungdoms Synder til Arv.
10See, han haver fundet Sag imod mig, (derfor) agter han mig for sin Fjende.
9Herren skal befale sin Miskundhed om Dagen, og om Natten skal hans Sang være hos mig, (ja) en Bøn til mit Livs Gud.
10Jeg vil sige til Gud: Min Klippe, hvorfor haver du glemt mig? hvorfor maa jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
6at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.
12(Der er) megen Skade inden i den, og Bedrageri og Svig viger ikke fra dens Gade.
9Rens mig af Synd med Isop, saa bliver jeg reen; to mig, saa bliver jeg hvidere end Snee.
4See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;
13Gid du vilde gjemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; gid du vilde sætte mig en beskikket (Tid) og da komme mig ihu (igjen)!
3(Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
12Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øine?
13at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
3Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg maa hyle i min Klage og blive forstyrret
17Bønhør mig, Herre; thi din Miskundhed er god; vend (dit) Ansigt til mig efter din megen Barmhjertighed.
14Dersom jeg syndede, saa varede du paa mig, og lod mig ikke være uskyldig for min Misgjerning.
46Du forkortede hans Ungdoms Dage, du skjulte ham med Haanhed. Sela.
19Hvor længe vil du ikke see hen fra mig? vil du ikke lade mig være, indtil jeg nedsynker mit Spyt?
20Haver jeg syndet, hvad skal jeg (da) gjøre dig, du Menneskens Vogter? hvorfor haver du sat mig dig til Stød, at jeg er mig selv til en Byrde?
21Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgjerning fare bort? thi jeg skal nu ligge i Støvet, og naar du søger mig om Morgenen, da skal jeg ikke (findes).
8Til dig sagde mit Hjerte: — (der du sagde:) søger mit Ansigt! — Herre! jeg søger dit Ansigt.
9Skjul ikke dit Ansigt for mig, bortvend ikke din Tjener (fra dig) i Vrede, du har været min Hjælp; overgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Saligheds Gud!
3Hvorfor blive vi agtede som Fæ, (og) ere blevne urene for eders Øine?
2Jeg vil sige til Gud: Fordøm mig ikke som en Ugudelig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig.
8At du haver gjort mig Rynker, er et Vidne (imod mig), og min Magerhed opreiser sig imod mig, den svarer imod mig.
9Hans Vrede haver sønderrevet (mig), og han hader mig; han skjærer over mig med sine Tænder, min Modstander stirrer med sine Øine imod mig.
19See til mine Fjender, thi de ere mange og hade mig med fortrædeligt Had.
3Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.
17fordi jeg ikke er udryddet, før Mørket (kom), og han ikke haver skjult Mørkhed for mit Ansigt.
11Og han optændte sin Vrede imod mig, og agtede mig for sig som sine Fjender.
23Og du, Herre! du veed alt deres Raad imod mig til Døden; tag ikke Forsoning for deres Misgjerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem blive nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid.
7Min Fjende skal vorde som en Ugudelig, og den, som opreiser sig imod mig, som en Uretfærdig.
10Gud! hvorlænge skal Modstanderen forhaane? skal Fjenden foragte dit Navn evindeligen?
16Men nu tæller du mine Gange, du bevarer (mig) ikke, for min Synds Skyld.
3I have nu ti Gange forhaanet mig, I skamme eder ikke, at I ere (saa) forhærdede imod mig.
2Herre! hør min Bøn, og lad mit Raab komme til dig.
14Hvorfor skulde jeg optage mit Kjød i mine Tænder, og sætte mit Liv i min Haand?
3Hvorfor lader du mig see Uret og skue Møie? baade Ødelæggelse og Vold er for mig, og der er Kiv og Trætte, som man maa bære.
1Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme.