Salmenes bok 102:2

Original Norsk Bibel 1866

Herre! hør min Bøn, og lad mit Raab komme til dig.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

יְ֭הוָה שִׁמְעָ֣ה תְפִלָּתִ֑י וְ֝שַׁוְעָתִ֗י אֵלֶ֥יךָ תָבֽוֹא׃

Translitterasjon

YHWH šimʿâ tᵉpillātî and šawʿātî to you tāḇôʾ

Grammatikkdetaljer

• *YHWH*: proper noun - LORD/Yahweh
• *šimʿâ*: verb, Qal imperative, masculine singular - hear!
• *tᵉpillātî*: noun, feminine singular + 1st person singular suffix - my prayer
• *wᵉ*: conjunction - and
• *šawʿātî*: noun, feminine singular + 1st person singular suffix - my cry
• *ʾēleḵā*: preposition + 2nd masculine singular suffix - to you
• *tāḇôʾ*: verb, Qal imperfect, 3rd feminine singular - may it come/enter

Ordbetydninger

• *šimʿâ*: hear/listen to
• *tᵉpillātî*: my prayer/my supplication
• *šawʿātî*: my cry/my shout for help
• *tāḇôʾ*: may come/enter/arrive

Henviste vers

• Sal 69:17 : 17 Bønhør mig, Herre; thi din Miskundhed er god; vend (dit) Ansigt til mig efter din megen Barmhjertighed.
• Sal 27:9 : 9 Skjul ikke dit Ansigt for mig, bortvend ikke din Tjener (fra dig) i Vrede, du har været min Hjælp; overgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Saligheds Gud!
• Sal 31:2 : 2 Herre! jeg troer paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.
• Sal 40:13 : 13 Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.
• Job 7:21 : 21 Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgjerning fare bort? thi jeg skal nu ligge i Støvet, og naar du søger mig om Morgenen, da skal jeg ikke (findes).
• Job 34:29 : 29 Naar han gjør stille, hvo vil da dømme at være ugudelig? naar han skjuler Ansigtet, hvo vil da beskue ham? (dette siger jeg) baade om et Folk og om et Menneske tillige;
• Sal 13:1 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
• Sal 22:19 : 19 De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.
• Sal 70:1 : 1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme.
• Sal 71:2 : 2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.
• Sal 88:2-9 : 2 Herre, min Saligheds Gud! jeg haver raabt om Dagen, (ja) om Natten for dig. 3 Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøi dit Øre til mit Raab. 4 Thi min Sjæl er mæt af Ulykker, og mit Liv er nær ved Graven. 5 Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen; jeg er som en Mand, (der haver) ingen Styrke. 6 (Jeg var) adskilt iblandt de Døde, som de Ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du kommer ikke ydermere ihu, og som ere fraskilte fra din Haand. 7 Du lagde mig i en Hule i de nederste Stæder, i mørke, i dybe Stæder. 8 Din Hastighed ligger paa mig, og du trænger (mig) med alle dine Bølger. Sela. 9 Du skilte mine Kyndinger langt fra mig, du gjorde mig meget vederstyggelig for dem; jeg er indelukket og kan ikke komme ud. 10 Mit Øie er bedrøvet for Elendighed; Herre! jeg haver raabt til dig den ganske Dag, jeg haver udbredt mine Hænder til dig. 11 Skal du gjøre en underlig Ting for de Døde, (eller) skulle Dødninger opstaae, skulle de takke dig? Sela. 12 Skal din Miskundhed fortælles i Graven, din Sandhed i Fordærvelsen? 13 Skal din underlige Gjerning kjendes i Mørket, eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land? 14 Men jeg, jeg raaber til dig, Herre! og min Bøn kommer dig tilforn om Morgenen. 15 Hvorfor forkaster du, Herre! min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig. 16 Af Ungdom er jeg elendig, og (som den, der) opgiver Aanden; jeg bærer dine Forfærdelser, jeg maa tvivle (om Fremtiden). 17 Dine Grumheder ere gangne over mig, dine Forfærdelser have (næsten) udryddet mig. 18 De omkringgave mig som Vand den ganske Dag, de omringede mig tilsammen.
• Sal 104:29 : 29 Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de, samler du deres Aand fra dem, da opgive de Aanden, og de komme til deres Støv igjen.
• Sal 143:7 : 7 Herre! skynd dig, bønhør mig, min Aand forgaaer; skjul ikke dit Ansigt for mig, thi jeg maatte blive dem lig, der fare ned i Hulen.
• Jes 8:17 : 17 Og jeg vil bie efter Herren, ham, som har skjult sit Ansigt for Jakobs Huus, og jeg vil forvente ham.
• Jes 43:2 : 2 Naar du gaaer igjennem Vandene, (da vil) jeg (være) hos dig, og igjennem Floderne, (da) skulle de ikke overskylle dig; naar du gaaer igjennem Ilden, skal du ikke brændes, og Luen ikke fortære dig.
• Jes 65:24 : 24 Og det skeer, førend de raabe, da vil jeg, jeg svare; naar de, de endnu tale, da vil jeg, jeg høre.
• Apg 12:5-9 : 5 Saa blev da Petrus bevogtet i Fængslet; men der skede af Menigheden ivrig Bøn til Gud for ham. 6 Men der Herodes vilde føre ham frem, sov Petrus i den samme Nat imellem to Stridsmænd, bunden med to Lænker; og Vogterne for Døren toge vare paa Fængslet. 7 Og see, Herrens Engel stod over ham, og et Lys skinnede i Fængslet; men han slog Petrus paa Siden, og vakte ham op og sagde: Staa hastig op! og Lænkerne faldt ham af Hænderne. 8 Og Engelen sagde til ham: Bind op om dig og bind dine Saaler paa; men han gjorde saaledes. Og han sagde til ham: Kast din Kappe om dig og følg mig. 9 Og han gik ud og fulgte ham, og vidste ikke, at det, som skede ved Engelen, var virkeligt, men meente, at han saae et Syn. 10 Men de gik igjennem den første og anden Vagt og kom til den Jernport, ad hvilken man gaaer til Staden; denne lodes op af sig selv for dem, og de kom ud og gik een Gade frem; og strax skiltes Engelen fra ham. 11 Og der Petrus kom til sig selv, sagde han: Nu veed jeg i Sandhed, at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig fra Herodis Haand og fra alt det jødiske Folks Forventelse. 12 Og som han besindede sig, kom han for Mariæ Huus, en Moder til den Johannes, som kaldtes med Tilnavn Marcus, hvor Mange vare forsamlede og bade. 13 Men da Petrus bankede paa Forstuens Dør, kom en Pige, ved Navn Rhode, frem for at høre efter. 14 Og da hun kjendte Petri Røst, aabnede hun af Glæde ikke Forstuen, men løb ind og forkyndte dem, at Petrus stod for Forstuen. 15 Da sagde de til hende: Du raser. Men hun stod fast derpaa, at det var saaledes. Men de sagde: Det er hans Engel. 16 Men Petrus blev ved at banke paa; og der de lode op, saae de ham og bleve saare forfærdede. 17 Da vinkede han ad dem med Haanden, at de skulde tie, og han fortalte dem, hvorledes Herren havde ført ham ud af Fængslet. Men han sagde: Forkynder Jakob og Brødrene dette. Og han gik ud og drog til et andet Sted. 18 Men der det blev Dag, var der ikke liden Forvirring iblandt Stridsmændene, (over) hvor Petrus var bleven af. 19 Men der Herodes lod ham søge og fandt ham ikke, forhørte han Vogterne og befoel, at de skulde bortføres (for at straffes); og han drog ned fra Judæa til Cæsarea og opholdt sig der. 20 Men Herodes havde isinde at føre Krig mod de Tyrer og Sidonier; men de kom samdrægtigen til ham og fik Blastus, som var Kongens Kammertjener, paa sin Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Levnetsmidler fra Kongens. 21 Men paa en bestemt Dag iførte Herodes sig et kongeligt Klædebon, og satte sig paa Thronen og holdt en Tale til dem. 22 Men Folket raabte til ham: Det er Guds Røst og ikke et Menneskes. 23 Men strax slog Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og opgav Aanden. 24 Men Guds Ord havde Fremgang og udbredtes. 25 Men Barnabas og Saulus kom tilbage fra Jerusalem, efterat de havde fuldført deres Ærinde; og de havde ogsaa taget Johannes med sig, som kaldtes med Tilnavn Marcus.
• 1 Kor 10:13 : 13 Eder er ingen Fristelse paakommen, uden menneskelig; men Gud er trofast, som skal ikke lade eder fristes over eders Formue, men skal gjøre baade Fristelsen og dens Udgang saa, at I det kunne taale.