Salmene 50:15
Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfrie dig, og du skal prise mig.
Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfrie dig, og du skal prise mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Han skal kalde paa mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød; jeg vil frie ham og herliggjøre ham.
7 Paa min Nøds Dag vil jeg paakalde dig, thi du bønhører mig.
14 Offre Gud Taksigelse, og betal den Høieste dine Løfter.
16 Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.
17 Jeg, jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.
6 Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.
7 Jeg borttog hans Skuldre fra Byrden, hans Hænder bleve befriede fra Kjedelen.
12 Og I skulle paakalde mig og gaae og bede til mig, og jeg vil høre eder.
2 Herre! hør min Bøn, og lad mit Raab komme til dig.
12 Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gjøre mig?
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
35 og siger: Frels os, vor Saligheds Gud! og samle os og udfri os fra Hedningerne til at takke dit hellige Navn, at berømme os i din Lov.
22 Forstaaer dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal henrive, og der er Ingen, som frier.
23 Den, som offrer Taksigelse, den ærer mig, og den, som sætter sig (den rette) Vei fore, ham vil jeg lade see paa Guds Salighed.
4 Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.
17 Dig vil jeg offre Takoffers Offer, og paakalde i Herrens Navn.
17 Herrens Ansigt er imod dem, som gjøre Ondt, at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids Psalme.
15 (Da) skulde du kalde, og jeg, jeg skulde svare dig; du skulde have Lyst til dine Hænders Gjerning.
25 Thi han haver ikke foragtet og ei havt en Vederstyggelighed til den Elendiges Elendighed, og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
57 Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
3 Den Dag, jeg kaldte (paa dig), da bønhørte du mig; du bekræftede mig med Styrke i min Sjæl.
9 Da skal du paakalde, og Herren skal bønhøre, du skal raabe, og han skal sige: See, her er jeg; dersom du borttager det Aag midt ud fra dig, (og holder dig fra) at udstrække Fingrene og at tale Uret,
7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
22 Kald saa, og jeg, jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv du mig (Svar) igjen.
2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.
30 Naar du faaer Angest, og alle disse Ting ramme dig, i de sidste Dage, da skal du omvende dig til Herren din Gud og høre paa hans Røst.
13 Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.
6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.
15 Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veie, og Syndere skulle omvende sig til dig.
5 Jeg kaldte paa Herren fra (min) Angest; Herren bønhørte mig (og førte mig ud) i det frie Rum.
27 (Saa) skal du bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
1 En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
50 Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn (Lov),
1 Og du skal sige paa den samme Dag: Jeg vil takke dig, Herre! at du haver været vred paa mig, (men) din Vrede er bortvendt, og du trøster mig.
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et stærkt Folk.
28 Du er min Gud, derfor vil jeg takke dig; min Gud! jeg vil ophøie dig.
6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han friede dem af deres Trængsler.
3 Herren er min Steenklippe og min Befæstning og min Befrier; min Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse.
2 Thi han bøiede sit Øre til mig; derfor vil jeg paakalde (ham) i mine Dage.
19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.
20 Du, som haver ladet mig see mange Angester og Ulykker, gjør mig levende igjen, og hent mig op igjen af Jordens Afgrunde.
8 Herre! ved din Velbehagelighed haver du med Styrke befæstet mit Bjerg; (men der) du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.
21 Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
3 Raab til mig, og jeg vil svare dig, og give dig tilkjende store og faste Ting, som du ikke veed.
5 Thi han skal gjemme mig i sin Hytte paa den onde Dag, han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøie mig paa en Klippe.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
4 Og I skulle sige paa den samme Dag: Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgjører hans Gjerninger iblandt Folkene, forkynder, at hans Navn er høit.
16 Kommer (hid), hører til, saa vil jeg fortælle, alle I, som frygte Gud, hvad han haver gjort ved min Sjæl.
14 dem, som mine Læber oplode (sig med), og min Mund talede, da jeg var i Angest.