2 Samuelsbok 22:4
Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
3Herren er min Steenklippe og min Befæstning og min Befrier; min Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse.
4Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
2Og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
3(Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.
16Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.
47Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Saligheds Klippe, skal ophøies,
4Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.
5Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
49og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
50Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn (Lov),
46Den Fremmedes Børn affaldt, de forfærdedes, (naar de udgik) af deres indelukkede Huler.
9Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).
7Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; og han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab med sine Øren.
4Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der ophøier mit Hoved.
1Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.
21Jeg vil takke dig, at du bønhørte mig, og du blev mig til Salighed.
1Davids (Psalme). Herren er mit Lys og min Salighed, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Kraft, for hvem skal jeg ræddes?
6Og han skal nu ophøie mit Hoved over mine Fjender, (som ere) trindt omkring mig, saa vil jeg offre (ham) Offer med Frydeklang i hans Paulun; jeg vil synge, ja, jeg vil synge (Psalmer) for Herren.
6De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.
7Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
9De, de have bøiet sig og ere faldne, men vi, vi staae og ere oprettede.
1En Psalme (og) Sang om Davids Huses Indvielse.
2Herre! jeg vil ophøie dig; thi du haver draget mig op, og du lod mine Fjender ikke glædes over mig.
14Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.
18Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
2min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.
13Jeg vil optage den (mangfoldige) Saligheds Kalk, og paakalde i Herrens Navn.
48den Gud, som giver mig Hevn og tvinger Folkene under mig,
49den, som udfrier mig fra mine Fjender; du skal ogsaa ophøie mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
2See, Gud er min Salighed, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre Herre er min Styrke og Psalme, og er bleven mig til Salighed.
4See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;
5at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.
6Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.
5Jeg kaldte paa Herren fra (min) Angest; Herren bønhørte mig (og førte mig ud) i det frie Rum.
14Herre! læg mig, saa læges jeg, frels mig, saa frelses jeg; thi du er min Roes.
4Paa den Dag, jeg maa frygte, vil jeg, jeg forlade mig paa dig.
14Herren er min Styrke og Psalme, og han blev mig til Salighed.
14Herre! vær mig naadig, see min Elendighed an af dem, som hade mig, du, som ophøier mig af Dødens Porte,
8Herre! ved din Velbehagelighed haver du med Styrke befæstet mit Bjerg; (men der) du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.
1Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.
28Du er min Gud, derfor vil jeg takke dig; min Gud! jeg vil ophøie dig.
2Thi han bøiede sit Øre til mig; derfor vil jeg paakalde (ham) i mine Dage.
2Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.
9Du, du haver talt min Flugt; tag min Graad i din Flaske; haver du ikke Tal (derpaa)?
3Jeg vil raabe til den høieste Gud, til den Gud, som gjør Ende paa min (Sag).
1En Psalmesang, for Korahs Børn; til Sangmesteren; paa Machalath-Leannoth; (en Sang,) som giver Underviisning, af Heman, den Esrachiter.
17Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande.
4Lover Herren storligen med mig, og lader os ophøie hans Navn tillige.
1En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.