Salmenes bok 9:14
Herre! vær mig naadig, see min Elendighed an af dem, som hade mig, du, som ophøier mig af Dødens Porte,
Herre! vær mig naadig, see min Elendighed an af dem, som hade mig, du, som ophøier mig af Dødens Porte,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13 Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.
9 Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
5 at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.
6 Men jeg, jeg forlader mig paa din Miskundhed, mit Hjerte fryder sig i din Frelse; jeg vil synge for Herren, thi han haver gjort vel imod mig.
7 Hvo vil give Israel Frelse af Zion? Naar Herren skal omvende sit Folks Fængsel, da skal Jakob fryde sig, (og) Israel skal glæde sig.
21 Jeg vil takke dig, at du bønhørte mig, og du blev mig til Salighed.
14 Herre! læg mig, saa læges jeg, frels mig, saa frelses jeg; thi du er min Roes.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
18 Dog vil jeg, jeg være lystig i Herren; jeg vil fryde mig i min Saligheds Gud.
12 O Jerusalem! priis Herren; O Zion! lov din Gud.
16 Lad dem ødelægges til deres Beskjæmmelses Løn, de, som sige om mig: Ha, ha!
1 Til Sangmesteren paa Muth-Labben; Davids Psalme.
2 Jeg vil takke Herren i mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underlige Ting.
19 Lader Retfærdigheds Porte op for mig; jeg vil gaae ind ad dem, jeg vil takke Herren.
4 Lad dem vende tilbage til deres Beskjæmmelses Løn, de, som sige: Ha, ha!
6 Der frygte de saare, (hvor) Intet er at frygte, thi Gud bortspredte dens Been, som beleirede dig; du gjorde (dem) tilskamme, thi Gud foragtede dem.
23 Mine Læber skulle synge (med Fryd), naar jeg synger (Psalmer) for dig, og min Sjæl, som du haver forløst.
11 Og de skulle forlade sig paa dig, de, som kjende dit Navn; thi du haver ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
14 Herren er min Styrke og Psalme, og han blev mig til Salighed.
19 i Herrens Huses Forgaarde, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!
14 Syng (med Fryd), Zions Datter! raab (med Glæde), o Israel! vær glad og, fryd dig i (dit) ganske Hjerte, Jerusalems Datter!
14 Giv mig igjen din Saligheds Fryd, og en frivillig Aand opholde mig!
15 Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veie, og Syndere skulle omvende sig til dig.
2 Gud være os naadig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse hos os, Sela —
7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
29 Lad dem udslettes af de Levendes Bog, og lad dem ikke skrives med de Retfærdige.
13 De, som sidde i Porten, snakke om mig, og (jeg er) deres Strængeleg, som drikke stærk Drik.
21 at høre den Bundnes Jamren, at løse Dødens Børn;
16 Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens Hellige skulle visseligen synge med Fryd.
2 See, Gud er min Salighed, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre Herre er min Styrke og Psalme, og er bleven mig til Salighed.
3 Og I skulle drage Vand med Glæde af Salighedens Kilder.
14 Men jeg, jeg vil altid haabe, og jeg vil forøge al din Priis.
15 Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, den ganske Dag din Salighed; thi jeg veed ikke Tal (derpaa).
30 Jeg vil saare takke Herren med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt Mange.
11 O Gud! ligesom dit Navn er, saa er din Priis indtil Jordens Ender; din høire Haand er fuld af Retfærdighed.
1 Da bad Hanna og sagde: Mit Hjerte har frydet sig i Herren, mit Horn er ophøiet i Herren, min Mund er vidt opladt over mine Fjender; thi jeg har glædet mig i din Salighed.
6 Og han skal nu ophøie mit Hoved over mine Fjender, (som ere) trindt omkring mig, saa vil jeg offre (ham) Offer med Frydeklang i hans Paulun; jeg vil synge, ja, jeg vil synge (Psalmer) for Herren.
7 at lade mig høre med Taksigelses Røst, og at fortælle alle dine underlige Ting.
20 Herre! (kom) at frelse mig, saa ville vi lege paa min Strængeleg i Herrens Huus alle de Dage, vi leve.
7 Vil du ikke gjøre os levende igjen, at dit Folk maa glæde sig i dig?
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
5 at jeg maa see paa dine Udvalgtes Gode, (og) glædes med dit Folks Glæde, (og) rose mig med din Arv.
21 Lovet være Herren af Zion, han, som boer i Jerusalem! Halleluja!
23 Synger Herren, alt Landet, bebuder Dag fra Dag hans Frelse.
11 See, Herren lader sig høre til Jordens Ende; siger Zions Datter: See, din Salighed kommer, see, hans Løn er med ham, og hans Gjerning er for ham.
41 Og, Herre! lad din megen Miskundhed komme over mig, din Frelse efter dit Ord.
8 Zion hørte det og blev glad, og Judæ Døttre frydede sig for dine Dommes Skyld, Herre!
9 Vaagn op, min Ære, vaagn op, Psalter og Harpe; jeg vil opvaagne aarle.