Habakkuk 3:18

Original Norsk Bibel 1866

Dog vil jeg, jeg være lystig i Herren; jeg vil fryde mig i min Saligheds Gud.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 13:15 : 15 See, vil han slaae mig ihjel, skulde jeg (dog) ikke haabe? jeg vil bevise mine Veie (at være rette) for hans Ansigt.
  • Sal 25:5 : 5 Gjør, at jeg fremgaaer i din Sandhed, og lær mig, thi du er min Saligheds Gud; jeg bier efter dig den ganske Dag.
  • Sal 46:1-5 : 1 Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth. 2 Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, som er befunden (at være) saare (stor). 3 Derfor ville vi ikke frygte, naar Jorden end forandredes, og Bjergene bevægedes midt i Havet; 4 om end Vandene deri bruse og oprøres, (og) Bjergene bæve af dets stolte (Bølger). Sela. 5 Flodens Bække skulle glæde Guds Stad, (ja) det hellige (Sted) iblandt den Høiestes Boliger.
  • Jes 61:10 : 10 Jeg vil glæde mig storligen i Herren, min Sjæl skal fryde sig i min Gud, thi han iførte mig Saligheds Klædebon, han klædte mig med Retfærdigheds Kappe, som en Brudgom ifører sig med præstelig Prydelse, og som en Brud pryder sig med sit Tøi.
  • Fil 4:4 : 4 Glæder eder i Herren altid! atter siger jeg: Glæder eder!
  • 1 Sam 2:1 : 1 Da bad Hanna og sagde: Mit Hjerte har frydet sig i Herren, mit Horn er ophøiet i Herren, min Mund er vidt opladt over mine Fjender; thi jeg har glædet mig i din Salighed.
  • Mika 7:7 : 7 Men jeg, jeg vil see hen til Herren, jeg vil bie efter min Saligheds Gud; min Gud skal høre mig.
  • Jes 12:2 : 2 See, Gud er min Salighed, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre Herre er min Styrke og Psalme, og er bleven mig til Salighed.
  • 2 Mos 15:2 : 2 Herren er min Styrke og Lovsang, og blev mig til Frelse; denne er min Gud, og jeg vil gjøre ham en Bolig, min Faders Gud, og jeg vil ophøie ham.
  • Sal 27:1 : 1 Davids (Psalme). Herren er mit Lys og min Salighed, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Kraft, for hvem skal jeg ræddes?
  • Sal 33:1 : 1 Synger med Fryd, I Retfærdige i Herren! Lov er smuk for de Oprigtige.
  • Sal 97:12 : 12 Glæder eder, I Retfærdige, i Herren, og priser hans Helligheds Ihukommelse!
  • Sal 104:34 : 34 Min Tale skal behage ham; jeg, jeg vil glædes i Herren.
  • Sal 118:14-15 : 14 Herren er min Styrke og Psalme, og han blev mig til Salighed. 15 Der er en frydefuld Røst om Salighed i de Retfærdiges Pauluner; Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).
  • Luk 2:30 : 30 thi mine Øine have seet din Frelse,
  • Rom 5:2-3 : 2 ved hvem vi ogsaa have Adgang formedelst Troen til den Naade, hvori vi staae, og vi rose os af Haab om Herlighed hos Gud; 3 ja ikke det alene, men vi rose os og af Trængslerne, efterdi vi vide, at Trængslen virker Taalmodighed,
  • Jak 1:9-9 : 9 Men en Broder, som er ringe, rose sig af sin Høihed, 10 men den Rige (rose sig) af sin Ringhed; thi han skal forgaae som Græssets Blomster.
  • 1 Pet 1:8 : 8 hvem I ikke have kjendt og dog elske, hvem I nu ikke see, men dog troe paa og fryde eder med uudsigelig og forherliget Glæde,
  • 1 Pet 4:12-13 : 12 I Elskelige! forundrer eder ikke over den Ildprøve, som kommer over eder til en Prøvelse, som om der hændtes eder noget Underligt. 13 Men som I ere deelagtige i Christi Lidelser, saa glæder eder, at I og ved hans Herligheds Aabenbarelse skulle glæde og fryde eder.
  • Jak 1:2 : 2 Mine Brødre, agter det for idel Glæde, naar I falde udi adskillige Fristelser,
  • Luk 1:46-47 : 46 Og Maria sagde: Min Sjæl ophøier Herren, 47 og min Aand fryder sig i Gud, min Frelser,
  • Sal 149:2 : 2 Israel glæde sig i den, som ham gjorde! Zions Børn fryde sig i deres Konge!
  • Jes 41:16 : 16 Du skal bortsprede dem, og Veiret skal opløfte dem, og en Storm skal adsprede dem; men du, du skal fryde dig i Herren, du skal rose dig i Israels Hellige,
  • Sal 85:6 : 6 Vil du evindeligen være vred paa os? vil du drage din Vrede fra Slægt til Slægt?
  • 5 Mos 12:18 : 18 Men du skal æde det for Herrens din Guds Ansigt, paa det Sted, som Herren din Gud udvælger, du og din Søn og din Datter, og din Tjener og din Tjenestepige, og Leviten, som er i dine Porte; og du skal være glad for Herrens din Guds Ansigt i alt det, som du udrækker din Haand til.
  • Sak 10:7 : 7 Og de skulle være som en Vældig af Ephraim, og deres Hjerte glædes ligesom af Viin, og deres Børn skulle see det og glæde sig, deres Hjerte skal fryde sig i Herren.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 9 Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.

  • 19 Den Herre Herre er min Magt, og skal sætte mine Fødder som Hindernes, og lade mig træde paa mine Høie. For Sangmesteren paa mine Strængelege.

  • 78%

    1 Og du skal sige paa den samme Dag: Jeg vil takke dig, Herre! at du haver været vred paa mig, (men) din Vrede er bortvendt, og du trøster mig.

    2 See, Gud er min Salighed, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre Herre er min Styrke og Psalme, og er bleven mig til Salighed.

    3 Og I skulle drage Vand med Glæde af Salighedens Kilder.

  • 5 at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.

  • 14 Herre! vær mig naadig, see min Elendighed an af dem, som hade mig, du, som ophøier mig af Dødens Porte,

  • 10 Jeg vil glæde mig storligen i Herren, min Sjæl skal fryde sig i min Gud, thi han iførte mig Saligheds Klædebon, han klædte mig med Retfærdigheds Kappe, som en Brudgom ifører sig med præstelig Prydelse, og som en Brud pryder sig med sit Tøi.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 75%

    14 Herren er min Styrke og Psalme, og han blev mig til Salighed.

    15 Der er en frydefuld Røst om Salighed i de Retfærdiges Pauluner; Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).

  • 74%

    17 Herren din Gud er inden i dig, en Vældig, (som) skal frelse; han skal være glad over dig med Glæde, han skal tie for sin Kjærligheds Skyld, han skal fryde sig over dig med Frydesang.

    18 Dem, som vare bedrøvede, fordi de ikke kom til Høitidens Forsamling, haver jeg sanket, (fordi) de vare af dig; Forhaanelse har været en Byrde paa hende.

  • 46 Den Fremmedes Børn affaldt, de forfærdedes, (naar de udgik) af deres indelukkede Huler.

  • 7 Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.

  • 20 Herre! (kom) at frelse mig, saa ville vi lege paa min Strængeleg i Herrens Huus alle de Dage, vi leve.

  • 9 Og man skal sige paa den samme Dag: See, denne er vor Gud, vi have forventet ham, og han skal frelse os; denne er Herren, vi have forventet ham, vi ville fryde og glæde os i hans Salighed.

  • 73%

    7 Men jeg, jeg vil see hen til Herren, jeg vil bie efter min Saligheds Gud; min Gud skal høre mig.

    8 Glæd dig ikke over mig, min Modstanderinde! naar jeg er falden, skal jeg staae op igjen, naar jeg sidder i Mørket, skal Herren være mit Lys.

  • 3 (Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.

  • 72%

    1 Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, Psalme, som talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand.

    2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!

    3 Herren er min Steenklippe og min Befæstning og min Befrier; min Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse.

  • 2 Jeg vil takke Herren i mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underlige Ting.

  • 4 og at jeg maa indgaae til Guds Alter, til min Fryds (og) Glædes Gud, og takke dig paa Harpe, o Gud, min Gud!

  • 17 Thi Figentræet grønnes ikke, og der er ikke Grøde i Viintræerne, Olietræets Frugt slaaer feil, og ingen af Agrene giver Spise; man skiller Faarene fra Stien, og der skulle ikke være Øxne i Staldene.

  • 16 Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.

  • 1 Da bad Hanna og sagde: Mit Hjerte har frydet sig i Herren, mit Horn er ophøiet i Herren, min Mund er vidt opladt over mine Fjender; thi jeg har glædet mig i din Salighed.

  • 2 Jeg vil love Herren til hver Tid, hans Lov skal altid være i min Mund.

  • 34 Min Tale skal behage ham; jeg, jeg vil glædes i Herren.

  • 6 Og han skal nu ophøie mit Hoved over mine Fjender, (som ere) trindt omkring mig, saa vil jeg offre (ham) Offer med Frydeklang i hans Paulun; jeg vil synge, ja, jeg vil synge (Psalmer) for Herren.

  • 7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.

  • 24 Herren er min Deel, sagde min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.

  • 10 Da skulle mine Fjender vende tilbage paa den Dag, jeg raaber; dette veed jeg, at du er min Gud.

  • 7 Han er alene min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, jeg skal ikke rokkes.

  • 14 Herre! læg mig, saa læges jeg, frels mig, saa frelses jeg; thi du er min Roes.

  • 47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Saligheds Klippe, skal ophøies,

  • 2 Herren er min Styrke og Lovsang, og blev mig til Frelse; denne er min Gud, og jeg vil gjøre ham en Bolig, min Faders Gud, og jeg vil ophøie ham.

  • 5 Han give dig efter dit Hjerte, og opfylde alt dit Anslag!

  • 3 Som Røg bortdrives, skal du bortdrive (dem); som Vox smelter for Ild, skulle de Ugudelige omkomme fra Guds Ansigt.

  • 21 Jeg vil takke dig, at du bønhørte mig, og du blev mig til Salighed.

  • 23 Mine Læber skulle synge (med Fryd), naar jeg synger (Psalmer) for dig, og min Sjæl, som du haver forløst.

  • 14 Syng (med Fryd), Zions Datter! raab (med Glæde), o Israel! vær glad og, fryd dig i (dit) ganske Hjerte, Jerusalems Datter!

  • 15 See, vil han slaae mig ihjel, skulde jeg (dog) ikke haabe? jeg vil bevise mine Veie (at være rette) for hans Ansigt.

  • 9 De, som tage vare paa falske Forfængeligheder, de forlade deres Fromhed.

  • 13 Da skal en Jomfru glædes i Dands, og unge Karle og Gamle tillige; og jeg vil vende deres Sorg til Glæde, og trøste dem og glæde dem efter deres Bedrøvelse.

  • 16 Lad dem ødelægges til deres Beskjæmmelses Løn, de, som sige om mig: Ha, ha!

  • 47 og min Aand fryder sig i Gud, min Frelser,

  • 16 Lad de samme vanke hid og did om Spise, og lad dem knurre, naar de ikke blive mætte.

  • 9 Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Ære fryder sig; ja, mit Kjød skal boe tryggelig.