Jona 2:9
De, som tage vare paa falske Forfængeligheder, de forlade deres Fromhed.
De, som tage vare paa falske Forfængeligheder, de forlade deres Fromhed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17 Dig vil jeg offre Takoffers Offer, og paakalde i Herrens Navn.
18 Jeg vil betale Herren mine Løfter, ja for alt hans Folks Aasyn,
10 Men jeg, jeg vil med Taksigelses Røst offre til dig, jeg vil betale det, jeg haver lovet; Salighed (hører) Herren til.
14 Offre Gud Taksigelse, og betal den Høieste dine Løfter.
6 See, Gud hjælper mig, Herren er iblandt dem, som opholde min Sjæl.
22 og offre Takoffers Offere, og fortælle hans Gjerninger med Frydesang.
12 Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gjøre mig?
12 Hvorledes skal jeg betale Herren alle hans Velgjerninger imod mig?
13 Jeg vil optage den (mangfoldige) Saligheds Kalk, og paakalde i Herrens Navn.
14 Jeg vil betale Herren mine Løfter, ja for alt hans Folks Aasyn.
7 at lade mig høre med Taksigelses Røst, og at fortælle alle dine underlige Ting.
14 Da raabte de til Herren og sagde: Ak Herre! lad os ikke omkomme for denne Mands Sjæls Skyld, og læg ikke uskyldigt Blod paa os! thi du, Herre! haver gjort, saasom dig behagede.
15 Og de optoge Jonas og kastede ham i Havet; da stod Havet stille fra sin heftige Brusen.
16 Og Mændene frygtede Herren ganske meget, og offrede Herren Slagtoffer og lovede Løfter.
49 den, som udfrier mig fra mine Fjender; du skal ogsaa ophøie mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
35 og siger: Frels os, vor Saligheds Gud! og samle os og udfri os fra Hedningerne til at takke dit hellige Navn, at berømme os i din Lov.
8 Der min Sjæl forsmægtede udi mig, kom jeg Herren ihu, og min Bøn kom til dig i dit hellige Tempel.
13 Jeg vil gaae ind i dit Huus med Brændoffere, jeg vil betale dig mine Løfter,
29 Men naar I slagte Herren et Lovoffer, skulle I slagte det, for eder til en Behagelighed.
1 Og Herren beskikkede en stor Fisk at opsluge Jonas, og Jonas var i Fiskens Liv tre Dage og tre Nætter.
2 Og Jonas bad til Herren sin Gud fra Fiskens Liv.
21 Jeg vil takke dig, at du bønhørte mig, og du blev mig til Salighed.
9 Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
50 Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn (Lov),
47 Frels os, Herre, vor Gud! og samle os fra Hedningerne, paa det (vi kunne) takke dit hellige Navn (og) berømme os i din Priis.
14 Herre! vær mig naadig, see min Elendighed an af dem, som hade mig, du, som ophøier mig af Dødens Porte,
23 Den, som offrer Taksigelse, den ærer mig, og den, som sætter sig (den rette) Vei fore, ham vil jeg lade see paa Guds Salighed.
25 Thi han haver ikke foragtet og ei havt en Vederstyggelighed til den Elendiges Elendighed, og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
30 Dog, jeg er elendig og haver Smerte; Gud! lad din Frelse ophøie mig.
1 Og du skal sige paa den samme Dag: Jeg vil takke dig, Herre! at du haver været vred paa mig, (men) din Vrede er bortvendt, og du trøster mig.
2 See, Gud er min Salighed, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre Herre er min Styrke og Psalme, og er bleven mig til Salighed.
5 at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.
18 Dog vil jeg, jeg være lystig i Herren; jeg vil fryde mig i min Saligheds Gud.
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et stærkt Folk.
14 Herre! læg mig, saa læges jeg, frels mig, saa frelses jeg; thi du er min Roes.
28 Du er min Gud, derfor vil jeg takke dig; min Gud! jeg vil ophøie dig.
6 Og han skal nu ophøie mit Hoved over mine Fjender, (som ere) trindt omkring mig, saa vil jeg offre (ham) Offer med Frydeklang i hans Paulun; jeg vil synge, ja, jeg vil synge (Psalmer) for Herren.
5 Og gjører Røgoffer af Suurdeig til Takoffer, og udraaber om frivillige Offere, lader (Folket) høre det; thi I, Israels Børn! elske (det) saa, siger den Herre Herre.
1 Til Sangmesteren paa Muth-Labben; Davids Psalme.
13 Og nu, vor Gud! vi takke dig og love din Herligheds Navn.
6 Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
16 Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.
7 Synger mod hverandre for Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer, (legende) paa Harpe,
2 Og han bad til Herren og sagde: Ak Herre! var dette ikke mit Ord, der jeg var endnu i mit Land? derfor forekom jeg (det) og flyede til Tharsis; thi jeg vidste, at du er en naadig og barmhjertig Gud, langmodig og af stor Miskundhed, og angrer det Onde.
14 (Jeg haver) Takoffers Offere hos mig; idag haver jeg betalt mine Løfter;
15 Jeg vil offre dig fede Brændoffere af Vædere med Røgelse; jeg vil lave Øxne til med Bukke. Sela.
1 Davids (Psalme). Jeg vil takke dig af mit ganske Hjerte, jeg vil synge dig Psalmer for Guderne.
9 Vaagn op, min Ære, vaagn op, Psalter og Harpe; jeg vil opvaagne aarle.
20 Herre! (kom) at frelse mig, saa ville vi lege paa min Strængeleg i Herrens Huus alle de Dage, vi leve.
14 Giv mig igjen din Saligheds Fryd, og en frivillig Aand opholde mig!