Jesaja 38:20
Herre! (kom) at frelse mig, saa ville vi lege paa min Strængeleg i Herrens Huus alle de Dage, vi leve.
Herre! (kom) at frelse mig, saa ville vi lege paa min Strængeleg i Herrens Huus alle de Dage, vi leve.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Og du skal sige paa den samme Dag: Jeg vil takke dig, Herre! at du haver været vred paa mig, (men) din Vrede er bortvendt, og du trøster mig.
2 See, Gud er min Salighed, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre Herre er min Styrke og Psalme, og er bleven mig til Salighed.
14 Herren er min Styrke og Psalme, og han blev mig til Salighed.
7 Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
14 Herre! læg mig, saa læges jeg, frels mig, saa frelses jeg; thi du er min Roes.
2 Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg endnu (er til).
19 Den, som lever, (ja) den, som lever, han skal takke dig, som jeg (gjør) idag; en Fader skal undervise Børn om din Sandhed.
18 Dog vil jeg, jeg være lystig i Herren; jeg vil fryde mig i min Saligheds Gud.
19 Den Herre Herre er min Magt, og skal sætte mine Fødder som Hindernes, og lade mig træde paa mine Høie. For Sangmesteren paa mine Strængelege.
33 Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever; jeg vil synge Psalmer for min Gud, medens jeg er endnu til.
14 Herre! vær mig naadig, see min Elendighed an af dem, som hade mig, du, som ophøier mig af Dødens Porte,
5 Synger Psalmer for Herren med Harpe, med Harpe og Psalmes Lyd,
22 (Saa) vil jeg, jeg og takke dig med Psalters Instrument for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge (Psalmer) for dig, (og lege) paa Harpe, du Hellige i Israel!
23 Mine Læber skulle synge (med Fryd), naar jeg synger (Psalmer) for dig, og min Sjæl, som du haver forløst.
17 Jeg skal ikke døe, men jeg skal leve, og jeg skal fortælle Herrens Gjerninger.
18 Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.
3 at kundgjøre din Miskundhed om Morgenen, og din Sandhed om Nætterne,
4 paa de ti Strænge og paa Psalteret, paa Higgajon med Harpe.
9 Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
19 i Herrens Huses Forgaarde, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!
9 Gud! jeg vil synge dig en ny Sang, jeg vil synge Psalmer for dig, (legende) paa Psaltere med ti (Strænge);
2 Takker Herren med Harpe, synger (Psalmer) for ham (og leger) paa Psalter med ti (Strænge).
3 Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, saa han befæstede mine Gange.
12 Du haver omvendt min Hylen til en Dands for mig, du haver opløst min Sæk og bundet om mig med Glæde,
18 Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig (Tid). Halleluja!
6 Visseligen, Godt og Miskundhed skal efterjage mig alle mit Livs Dage, og jeg skal blive i Herrens Huus en lang Tid.
6 Og han skal nu ophøie mit Hoved over mine Fjender, (som ere) trindt omkring mig, saa vil jeg offre (ham) Offer med Frydeklang i hans Paulun; jeg vil synge, ja, jeg vil synge (Psalmer) for Herren.
2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
3 Herren er min Steenklippe og min Befæstning og min Befrier; min Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse.
16 Lad de samme vanke hid og did om Spise, og lad dem knurre, naar de ikke blive mætte.
23 Synger Herren, alt Landet, bebuder Dag fra Dag hans Frelse.
35 og siger: Frels os, vor Saligheds Gud! og samle os og udfri os fra Hedningerne til at takke dit hellige Navn, at berømme os i din Lov.
21 Jeg vil takke dig, at du bønhørte mig, og du blev mig til Salighed.
2 Og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
2 Herren er min Styrke og Lovsang, og blev mig til Frelse; denne er min Gud, og jeg vil gjøre ham en Bolig, min Faders Gud, og jeg vil ophøie ham.
1 Davids Psalmesang.
22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig.
16 Lad dem ødelægges til deres Beskjæmmelses Løn, de, som sige om mig: Ha, ha!
46 Den Fremmedes Børn affaldt, de forfærdedes, (naar de udgik) af deres indelukkede Huler.
9 De, de have bøiet sig og ere faldne, men vi, vi staae og ere oprettede.
4 Hvorledes skulde vi synge Herrens Sang i et fremmed Land?
13 Synger for Herren, lover Herren; thi han friede en Fattigs Sjæl af de Ondes Haand.
50 Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn (Lov),
1 Davids Sang paa Trapperne. Jeg glæder mig ved dem, som sige til mig: Vi ville gaae i Herrens Huus.
40 Og Herren skal hjælpe dem og udfrie dem; han skal udfrie dem fra de Ugudelige og frelse dem, thi de troede paa ham.
28 Og de kom til Jerusalem med Psaltere og med Harper og med Basuner, til Herrens Huus.
1 Ethans, den Esrachiters, (Psalme,) som giver Underviisning.
7 De stillede et Garn for mine Trin, min Sjæl nedbøiede sig; de grove en Grav for mit Ansigt, de faldt (selv) midt i den. Sela.
9 Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de Levendes Lande.