Salmenes bok 137:4
Hvorledes skulde vi synge Herrens Sang i et fremmed Land?
Hvorledes skulde vi synge Herrens Sang i et fremmed Land?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Ved Babylons Floder, der sadde vi, vi græd ogsaa, naar vi kom Zion ihu.
2 Paa Vidierne, (som) ere midt derudi, hængte vi vore Harper.
3 Thi de, som holdt os fangne, begjærede der af os, (at vi skulde synge) Ord af en Sang, og de, som kom os til at hyle, (begjærede, at vi skulde være) glade, (sigende:) Synger for os (noget) af Zions Sang.
5 Dersom jeg forglemmer dig, Jerusalem, da forglemme sig min høire Haand!
6 Min Tunge hænge ved min Gane, om jeg ikke kommer dig ihu, om jeg ikke ophøier Jerusalem over min høieste Glæde!
1 En Sang paa Trapperne. Der Herren omvendte Zions Fængsel, da vare vi som Drømmende;
2 da blev vor Mund fyldt med Latter, og vor Tunge med Frydesang; da sagde man iblandt Hedningerne: Herren haver gjort store Ting imod disse.
3 Herren haver gjort store Ting imod os; (derfor) ere vi glade.
4 Herre! omvend vort Fængsel som Strømme i et tørt (Land).
54 Dine Skikke have været mine Psalmer i min Udlændigheds Huus.
20 enddog du haver sønderstødt os i Dragers Sted, og skjult os med Dødens Skygge.
20 Herre! (kom) at frelse mig, saa ville vi lege paa min Strængeleg i Herrens Huus alle de Dage, vi leve.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
4 Raaber med Glæde for Herren, al Jorden! raaber og synger med Fryd og synger Psalmer.
5 Synger Psalmer for Herren med Harpe, med Harpe og Psalmes Lyd,
6 Der frygte de saare, (hvor) Intet er at frygte, thi Gud bortspredte dens Been, som beleirede dig; du gjorde (dem) tilskamme, thi Gud foragtede dem.
20 Hvorfor vil du glemme os evindeligen, forlade os (saa) lang en Tid?
19 Thi der er hørt en Klagerøst fra Zion: Hvorledes ere vi ødelagte? vi ere saare beskjæmmede, thi vi have forladt Landet, thi de have nedkastet vore Boliger.
47 Frels os, Herre, vor Gud! og samle os fra Hedningerne, paa det (vi kunne) takke dit hellige Navn (og) berømme os i din Priis.
1 Halleluja! Synger Herren en ny Sang, hans Lov i de Helliges Menighed!
24 Vaagn op! hvorfor vil du sove, Herre? vaagn op, forkast ikke evindeligen!
1 Herre! kom ihu, hvad der er skeet os, sku og see vor Forhaanelse.
2 Vor Arv er vendt til Fremmede, vore Huse til Udlændinge.
11 ja see, de betale os (det), da de komme for at udstøde os af din Eiendom, som du haver ladet os indtage til Eiendom.
2 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?
19 Og det skal skee, om I sige: Hvorfor gjorde Herren vor Gud alle disse Ting ved os? da skal du sige til dem: Ligesom I forlode mig og tjente den Fremmedes Guder i eders Land, saa skulle (I og) tjene Fremmede i et Land, som ikke er eders.
1 En Sang paa Trapperne. Herre! kom David ihu og alle hans Elendigheder,
1 Lover Herren, thi det er godt at synge vor Gud Psalmer, thi han er liflig, (saadan) Lovsang er smuk.
7 Hvo vil give Israel Frelse af Zion? Naar Herren skal omvende sit Folks Fængsel, da skal Jakob fryde sig, (og) Israel skal glæde sig.
1 Der Israel drog ud af Ægypten, Jakobs Huus fra et Folk, som havde et fremmed Maal,
19 i Herrens Huses Forgaarde, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!
4 Min Graad er min Mad Dag og Nat, fordi man siger den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?
8 O Israels Forhaabning, hans Frelse i Nøds Tid! hvorfor vil du være som en Fremmed udi Landet og som en Veifarende, der (kun) bøier sig ned (et Sted) for at blive (der) om Natten?
12 Tugter du Nogen med megen Straf for Misgjerning, da gjør du, at hans ønskelige (Skikkelse) hensmelter som et Møl; visseligen alle Mennesker ere Forfængelighed. Sela.
19 See, mit Folks Datters Raabs Lyd (kommer) fra et langt fraliggende Land; er da Herren ikke i Zion? eller er dens Konge ikke i den? hvorfor opirrede de mig med deres udskaarne Billeder, med et fremmed (Folks) Forfængeligheder?
1 Asaphs (Psalme), som giver Underviisning. Gud! hvorfor forkaster du evindeligen? (hvorfor) skal din Vrede ryge over din Fødes Faar?
19 Mon du haver aldeles forkastet Juda? eller væmmes din Sjæl ved Zion? hvorfor haver du ladet slaae os, at ingen Lægedom er for os? man forventede Fred, og der var intet Godt, og Lægedommens Tid, og see, der er Forfærdelse.
17 for den Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den Hevngjerriges Skyld.
9 Raaber (med Fryd), synger (med Fryd) tilhobe, Jerusalems øde Steder! thi Herren haver trøstet sit Folk, han haver igjenløst Jerusalem.
49 Hvilken Mand lever, som ikke skal see Døden, som kan frie sin Sjæl fra Gravens Vold? Sela.
4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.
1 Synger Herren en ny Sang, synger for Herren, al Jorden!
11 Og de skulle forlade sig paa dig, de, som kjende dit Navn; thi du haver ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
4 De, som fore vild i Ørken, paa en øde Vei, de, som fandt ingen Stad, som de kunde boe udi,
6 Gud foer op med Frydeklang, Herren med Basunens Lyd.
2 Synger med Fryd for Gud, vor Styrke; raaber med Glæde for Jakobs Gud.
2 Tjener Herren med Glæde, kommer for hans Ansigt med Frydeskrig.
35 og siger: Frels os, vor Saligheds Gud! og samle os og udfri os fra Hedningerne til at takke dit hellige Navn, at berømme os i din Lov.
31 Og min Harpe er bleven til Sorrig, og mit Orgel til de Grædendes Lyd.